Get latest jobs before others

Speciallæge til fast stilling i Tværfagligt Smertecenter, Næstved Sygehus

Region Sjælland



Speciallæge med interesse for non-malign smertebehandling
Ved Tværfagligt Smertecenter på Næstved Sygehus er en fast stilling som afdelingslæge eller overlæge 30 timer om ugen ledig fra 1. juni 2025 eller efter aftale.

Du vil blive en del af et solidt fagligt funderet og velfungerende team, der arbejder tværfagligt med behandlingen af den kroniske, komplekse non-maligne smertepatient. Her har du mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, blive udfordret og have indflydelse på patientbehandlingen i regi af smertecentret. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra enten almen medicin, reumatologi, neurologi, onkologi eller anæstesiologi. Du vil blive tilknyttet en mentor, der får ansvaret for at sikre, at du får al den relevante information og oplæring, som du måtte have behov for.

Tværfagligt Smertecenter Næstved (TSCN) er det største af i alt tre smertecentre i Region Sjælland. Vi varetager 41 pct. af den samlede patientgruppe i regionen. Centret har eksisteret i 10 år og er anerkendt for til stadighed at være på forkant indenfor smerteområdet. Tværfagligt Smertecenter Næstved er en del af NSR Anæstesiologisk Afdeling (Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse).

I Tværfagligt Smertecenter Næstved er der ansat læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, ergoterapeut og sekretærer, i alt 21 medarbejdere, som yder tværfaglig smertebehandling til patienter med kroniske, komplekse og non-maligne smerter. Der er årligt ca. 8.500 ambulante kontakter. Vi arbejder med forskellige former for patientrettet undervisning, såsom tværfagligt smertehåndteringskursus, respirationskurser, kropsterapi, lejring mm Vi har stort fokus på non-medikamentel behandling, arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model og vi har fokus på at inddrage patient og pårørende i behandlingen. Størstedelen af medarbejderne har gennemgået den sundhedspædagogiske uddannelse i Region Sjælland.

Vi tilbyder:

  • Tværfagligt samarbejde og høj faglighed indenfor kronisk non-malign smertebehandling
  • En spændende og inspirerende arbejdsplads med stor medindflydelse
  • En afdeling som hele tiden er i udvikling med mulighed for at gøre en forskel
  • Høj arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø
  • Fokus på individuel faglig udvikling og efteruddannelse
  • Grundig introduktion i arbejdsgange og arbejdskultur gennem veltilrettelagt program

Vi forventer, at du:

  • Ønsker at arbejde med en udsat patientgruppe
  • Har ambition om at tilegne dig høj faglighed indenfor specialet
  • Aktivt vil indgå i undervisning og supervision af afsnittets hoveduddannelsessøgende læger (HU1) og øvrige medarbejdere samt i de igangværende forskningsprojekter afhængig af interesse
  • Trives med at være en del af et tværfagligt team
  • Har gode samarbejdsevner
  • Udviser fleksibilitet
  • Har evne til at tage dagens udfordringer med et smil

Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtelse. Du er meget velkommen til at besøge os og få et indblik i arbejdet i smertecentret, hvis du overvejer at søge stillingen.

Om NSR Anæstesiologisk Afdeling generelt
NSR Anæstesiologisk Afdeling består af 5 afsnit på Næstved og Slagelse Sygehus.

Ud over Tværfagligt Smertecenter består afdelingen i Næstved af den centrale operationsgang, opvågning, sammedagskirurgisk afsnit og sterilcentral.

Slagelse Sygehus er Region Sjællands aktuelt største akutsygehus med varetagelse af 46 pct. af regionens akutte patienter. NSR Anæstesiologisk Afdeling er involveret i patientbehandlingen både inden for de forskellige skærende specialer, men også medicinske og psykiatriske patienter. Afdelingen bemander også det multidisciplinære niveau 2-intensivafsnit, der ligeledes er beliggende i Slagelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du refererer til afsnitsledelsen. Såfremt du ønsker yderligere oplysning er du velkommen til at kontakte cheflæge Asger Petersen på tlf. 2031 6657 eller pr. mail johnap@regionsjaelland.dk eller konst. ledende overlæge Stephan Alpiger på tlf. 2851 3001 eller salpi@regionsjaelland.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, piev@regionsjaelland.dk

NSR sygehuse anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse af ansøgere. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

Ansøgningsfristen er 09.05.2025, og vi forventer at samtaler afholdes 21.05.2025 om formiddagen.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
John Asger Petersen

Email
johnap@regionsjaelland.dk

Stilling
Cheflæge

ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus

QUICKNR.
041808

SPECIALE
Almen medicin

Anæstesiologi

Klinisk onkologi

Neurologi

JOBTYPE
Deltid over 21 timer

OPSLÅET
31. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
9. maj 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2783592//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.