Get latest jobs before others

Sygeplejersker søges til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 1 på SUH Køge

Region Sjælland



Vil du være en del af vores store knoglefamilie på SUH Køge og har du en forkærlighed for ortopædkirurgi?
Og har du en skarp sans for humor og en endnu skarpere sans for sygepleje? Så er det dig, vi leder efter!

Hvem er vi? Vi er et dynamisk og specialiseret team, der hver dag arbejder med patienter inden for rygkirurgi, fodkirurgi, sårbehandling og amputationer. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin, udvikling og ikke mindst faglig fordybelse.

Hos os får du chancen for at fordybe dig i netop det område af sygeplejen, der får dit hjerte til at banke – uanset om det er sårpleje, fodkirurgi, amputationer eller rygkirurgi. Vi har stort fokus på karriereveje og kompetenceudvikling, så din fremtid bliver lige så skarp som din sygepleje.

Vores afsnit er højt specialiseret med 28 senge og vi modtager både akutte og planlagte patienter fra akutmodtagelsen og andre sygehuse i regionen.

Vi er et afsnit i udvikling med fokus på kvalitet, innovation og arbejdsglæde.

Afdelingen er den største aftager af elever og studerende på Sjællands Universitetshospital, Køge. Vi vægter et højt fagligt uddannelsesniveau med et godt og inspirerende læringsmiljø. Vi har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til udvikling både for vores elever, studerende og de fast ansatte personaler.

Hvad tilbyder vi?

  • Specialisering med et smil: Uanset om du brænder for sår, fod, amputation eller ryg, har vi plads til din passion. Du kan fordybe dig i et af afdelingens specialer og blive knivskarp i vores fagområder.
  • Teamwork og trivsel: Vi arbejder i teams med tildelt patientpleje, så du aldrig står alene. Vi værner om hinanden og vægter et godt arbejdsmiljø højt – for hos os er der altid plads til både faglighed og en god latter.
  • Kompetenceudvikling: Du får et veltilrettelagt introduktionsforløb med opfølgningssamtaler i de første 9 måneder sammen med vores dygtige onboarding sygeplejerske. Vi tilbyder specialerelevant kompetencetræning, interne undervisningssessioner (skills og simulationstræning) og gode muligheder for kurser og temadage.
  • Karriere med muligheder: Hos os kan du planlægge din fremtid inden for sygeplejen. Vi har sygeplejersker, der udvikler sig til kliniske vejledere, specialistsygeplejersker eller videreuddanner sig inden for klinisk sygepleje. Mulighederne er mange, og vi støtter dig hele vejen.

Hvem er du?

  • En sygeplejerske med interesse for ortopædkirurgi – erfaring er ikke et krav, vi klæder dig godt på.
  • Du er nysgerrig, engageret og har en god portion humor
  • En teamplayer med et godt humør, der ser dig selv i vores dynamiske og velfungerende team.
  • Klar til at tage del i vores faglige fællesskab og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Du trives i en travl hverdag, hvor vi altid drager omsorg for patienterne – og hinanden

Er du klar til at blive en del af vores fantastiske knoglefamilie? Søg nu og bliv en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd! Vi glæder os til at møde dig.

Praktiske detaljer:

  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen eller efter aftale, med enten dag/aften eller dag/nat. Weekendvagt hver tredje weekend á 8 timer.
  • Løn efter erfaring og kompetencer i henhold til vores lønbærende kompetencemodel.

Er du klar til at tage springet? Kom meget gerne forbi til en kop kaffe og en snak – vi glæder os til at møde dig! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Carina Hansen på mail: cwpe@regionsjaelland.dk eller telefon +45 2346 2723.

Samtaler afholdes løbende – så tøv ikke, søg i dag!

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Carina Hansen

Email
cwpe@regionsjaelland.dk

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
041949

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
3. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
26. maj 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2786973//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.