Senior Forretningsudvikler til pris-området
Jyske Bank
Har du erfaring med forretningsudvikling, dataanalyse og procesoptimering? Besidder du evnen til at omsætte forretningens ønsker til konkrete løsninger? Så er det måske dig vi er på udkig efter til stillingen som Senior Forretningsudvikler i vores pris-område.
Vi søger en erfaren og struktureret profil, der er vandt til at spille en central rolle i større udviklingsinitiativer. Sammen med teamet skal du udvikle og optimere vores prissætning på privat- og erhvervsporteføljen samt de værktøjer, der støtter rådgiverne i hverdagen.
Teamet og opgaverne
Vi tilbyder et fagligt spændende og udviklende miljø, hvor du vil blive kastet ud i mange forskelligartede problemstillinger på tværs af Jyske Bank koncernens værdikæde. Sammen med andre kollegaer skal du evne at finde løsninger til mange typer af opgaver samtidig med, at du skal kunne arbejde selvstændigt indenfor dit område. Vi arbejder ud fra agile principper med prissætning af bankens produkter og services på tværs af mange forskellige fagområder. Du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med forretnings- og udviklingsfolk, som er specialister på deres felt.
I din dagligdag vil du komme til at:
- Være i kontakt med mange interessenter i Jyske Bank, der har behov for understøttelse og udvikling indenfor prissætning af bankens ydelser.
- Arbejde i systemer og data samt forstå komplekse sammenhænge.
- Foretage dataudtræk og analyser.
Vores opgaver spænder over hele processen fra idéudvikling til implementering, herunder anvendelse af systemer. Du vil derfor komme til at arbejde på både strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Eksempler på dine arbejdsopgaver kunne være:
- Markedsanalyser og analyse af businesscases og indtjeningspotentialer.
- Udtræk og validering af data til blandt andet målgruppeanalyser og kundevarslinger.
- Udarbejdelse af implementeringsmateriale såsom information til rådgivere, interne guides, kundekommunikation og BI værktøjer.
- Afklare og undersøge den tekniske opsætning for et forretningsønske.
- Udarbejdelse af tekniske løsninger i samarbejde Bankdata.
- Tovholderskab og helhedsperspektiv på større udviklingstiltag indenfor prisområdet – herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg og præsentation af anbefalinger til forretningsledelsen samt gennemførsel af prisændringer i tæt dialog med forretning, jurister og øvrige kollegaer i udviklingsorganisationen.
Afdelingen
Team Pris er en del af området Daglig Bank, som hører hjemme i den forretningsvendte del af udviklingsorganisationen. Team Pris er anerkendt for stor faglighed, et godt arbejdsklima med åben kommunikation og en holdning til, at det skal være sjovt at gå på arbejde – fordi vi tror på, at det giver effektive og motiverede medarbejdere.
Faglig og personlig udvikler er en central del af Jyske Banks strategi, da vi tror på at medarbejderne er vores største konkurrencemæssige fordel.
Arbejdsstedet er i Silkeborg.
Din profil
Som person kan du arbejde selvstændigt og er engageret i dit arbejde. Du er udviklingsorienteret og god til at skabe struktur – både ift. egne opgaver og ift. projekter og større tværgående indsatser.
Vi forventer ligeledes, at du er klar til at tilpasse din tilgang til forretningen, og at du trives med at komme helt i mål med opgaverne. Du skal ligeledes trives med en travl hverdag, hvor morgendagens opgaver ikke altid er kendt på forhånd.
Du tænker i enkelthed og er resultatorienteret, hvor du kommer til at være i tæt dialog med et bredt udsnit af organisationen.
Derudover er det væsentligt, at du:
- Motiveres i en alsidig hverdag med mange forskellige typer opgaver.
- Har gode formidlingsevner.
- Er markeds- og kundeorienteret.
- Har stor interesse for at arbejde med data og analyser.
- Har en relevant videregående uddannelse, fx. cand.merc, cand.oecon eller en bankfaglig baggrund kombineret med fx en HD.
- En bankfaglig viden og erfaring fra et lignende job kan også være en vej til jobbet.
Ansøgning
Vi ser forskellighed og mangfoldighed som vigtigt i vores team og opgaveløsning samt i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge. Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver netop dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge.
Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende, og det vil være HR Partner Stine Odgaard Ranum, der vil tage imod dit motiverede CV. Ansøgningsfrist er tirsdag d 29. april 2025.
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Silkeborg
Ansøgningsfrist: 29 Apr 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: