Get latest jobs before others

Projektsygeplejerske til Medicinsk Projekt Enhed, Sjællands Universitetshospital, Køge

Region Sjælland



Vil du være med til at udvikle medicinsk forskning i nye og flotte rammer?
Vi søger en dygtig og engageret projektsygeplejerske til vores medicinske projektenhed, som elsker udvikling og nytænkning.

Vi arbejder med afprøvning af medicin til behandling af den endokrinologiske og gastroenterologiske patient (fase 2-5), samt udviklings- og investigator initieret forskning. Inden for de to specialer favner vi bredt alt fra store fedmestudier til diabetes og osteoporose samt forskning indenfor tarm og leversygdomme.

Hvad tilbyder vi?
En projektstilling på 2 år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdstid på 37 timer/uge eller efter aftale.

Spændende og vekslende arbejde: Arbejdet som projektsygeplejerske er en god blanding af patientkontakt, koordinering, administrative- og praktiske opgaver.

De fleste af vores studier er internationale, hvor du kommer til at samarbejde med kontakter fra hele verden. Ingen projekter er helt ens. Som projektsygeplejerske er du med fra hjemtag af studiet til afslutning af studiet. Du har ansvar for at planlægge patientbesøg og indsamle data og prøver i henhold til protokollen.

Du bliver nøgleperson i vores team, inden for koordinering og udførelse af kliniske studier. Du skal samarbejde med et engageret og udviklingsorienteret personale og ledelse og får mulighed for at gøre en stor forskel for vores medicinske patienter.

Udvikling: Vi elsker læring og spændende faglige udfordringer, er en stor del af vores hverdag. Du får derfor rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Fleksibilitet og indflydelse: Du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdstid, og har fri i weekender og på helligdage. Du får mulighed for at sætte dit præg på stillingen og bidrage til udvikling af vores enhed.

Et stærkt team og godt arbejdsmiljø: Du bliver en del af et tværfagligt ambitiøst og engageret team. Vi holder ugentlige møder, hvor sparring og koordinering er i fokus. I vores enhed, er der plads til at alle bliver hørt og vi hjælpes ad med at dække ind på hinandens studier og sætte retning for vores enhed.

Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske
  • Du er selvstændig, struktureret og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til GCP-regler og erfaring med klinisk forskning.
  • Du er IT-kyndig, gerne inden for office-pakken, SP, samt er lærenem, da du skal kunne navigere i mange IT-systemer.
  • Du har gode evner inden for planlægning af patientbesøg og udførelse af kliniske procedurer, som blodprøver, PVK, EKG og indgivelse af projektmedicin.
  • Du kan arbejde i et skiftende tempo og har høj faglighed og interesse for projektprocessen.
  • Du har gode mundtlig og skriftlige engelskkundskaber.

Alt efter din profil får du et grundigt introduktionsforløb og oplæring, der tilrettelægges efter dine behov.

Vigtigst af alt er, at du har en positiv indstilling til arbejdsopgaverne, er løsningsorienteret, struktureret og er ordentlig og grundig i dit arbejde, samt en god kollega og teamplayer.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte Medicinsk Projektenhed på +45 47 32 24 85, professor Jesper Krogh på +45 25 53 54 85 eller vores fælles mail SUH-koe-med-pe@regionsjaelland.dk

Vi vil afholde løbende samtaler frem til tirsdag den 29 april.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden ligger fortrinsvis i dagtimerne på hverdage, men der kan dog forekomme arbejdsopgaver, der ligger udover, hvorfor fleksibilitet er påkrævet.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Medicinsk Projektenhed

Email
SUH-koe-med-pe@regionsjaelland.dk

Telefon
+4547322485

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
041955

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
25. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (25 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2788223//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.