Equipment Professional, Aseptisk Produktion
ALK-Abello
Er du teknisk anlagt og med et højt kvalitets- og compliance mindset? Ønsker du at udvikle og forbedre dine færdigheder samtidig med at du bidrager med support og optimering af produktionsudstyr? Trives du med at arbejde efter deadlines?
Stillingen
Som Equipment Professional i Udstyrsteamet, vil du spille en afgørende rolle for at ALK opretholder sin tilladelse til at producere allergivaccine til patienterne. Teamets ansvar er at yde daglig support samt løbende optimeringer ifm. produktionsudstyr og vil desuden dække arbejdsopgaver som:
- Have ansvar for produktionsudstyr, herunder sikre at vores udstyr får rette vedligehold og er i compliance med myndighedskrav
- Udførelse og deltagelse ifm. sagshåndtering som f.eks. afvigelser inkl. systematisk problemløsning, effektivitetstjek, ændringssager og andre kvalitets-aktiviteter.
- Kvalificering af udstyr
- Præsentere ved audits og inspektioner på både dansk og engelsk
- Træning af medarbejdere og kollegaer
- Udarbejde og opdatere GMP dokumentation
- Deltagelse i projektarbejde.
Du vil modtage træning og uddannelse i vores processer, og du vil blive støttet af dine kollegaer, der hjælper dig til at blive en succes. Du får løbende mulighed for at tilegne dig flere kompetencer med henblik på at kunne udføre andre typer opgaver.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående naturvidenskabelig uddannelse som ingeniør, farmaceut, kemiker eller maskinmester, samt har interesse for aseptisk produktion.
Du kan se dig selv i følgende:
- Have interesse for at arbejde med kombinationen af udstyr og dokumentation
- Med et servicemind og vant til at indgå i samarbejde på tværs af virksomheden
- Evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag
- Er en god samarbejds- og sparringspartner for dine kollegaer
- Et solidt kvalitets- og compliance mindset
- Fokus på og tager ejerskab for at afslutte egne sager rettidigt og i rette kvalitet
- Evnen til at kommunikere bredt med respekt og mestrer dansk og engelsk flydende både mundtligt og skriftligt
- En positiv indstilling, et godt humør og god humoristisk sans.
Har du erfaring med EU Guideline krav for Aseptisk produktion, er det en fordel, men ikke et krav.
Bliv en del af ALK
Hos ALK er det dine evner, ambitioner og dedikation, der hjælper os med at forbedre livet for patienter med allergi over hele verdenen. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med kompetente kollegaer og vi tilbyder dig en bred vifte af muligheder indenfor både faglig- og personlig udvikling. Vi tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Du vil blive del af en engageret og uformel afdeling, som fokuserer på levering, kvalitet, kompetencer og udvikling.
ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm, med en fremragende personalerestaurant. ALK er en del af DTU Science Parks personalefælleskab, der tilbyder en bred vifte af sociale arrangementer og klubber, sammen med medarbejdere fra omkringliggende virksomheder, året rundt. Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net.
Ansøg
Har du lyst til at blive en del af vores team, så send dit CV og kort beskrivelse af din motivation for stillingen, snarest muligt og senest den 30. april 2025.
Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Manager, Anders Vejen Schubert på +45 50 89 95 32.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: