Get latest jobs before others

A2 - Efterretningsassistent til A2 i Helicopter Wing

Forsvaret



Vil du være med til at udvikle Helicopter Wing (HW) efterretningsenhed? Vi tilbyder et unikt job, i en lille specialiseret enhed, med stor fleksibilitet.

Om os.
På Danmarks base for de nuværende helikoptere, EH-101, MH-60R og AS-550, er Helicopter Wing aktør på mange forskellige opgaver. Search and Rescue (SAR), taktisk troppetransport (TTT), farvandsovervågning og indsættelse af specialstyrker for blot at nævne en del af opgaveporteføljen.

Helicopter Wing INTEL er organisatorisk placeret i A2 som er en del af HW stab, hvori både Mission Support, Electronic Warfare, Operativ IT, Krypto, MIL-SIK & IT-SIK er hjemmehørende, men modsat de øvrige elementer er vi fysisk placeret ved de operative enheder for at skabe de nære relationer til brugerne.

INTEL i A2 består af et maritimt og landbaseret element, som sammen med en leder og NK udgør efterretningsdelen af HW, hvorigennem der ydes støtte til alle 3 eskadriller (ESK), staben samt flyverskolen ved HW.

Om stillingen.
Du vil være personen, som bidrager med skarpe efterretninger til den landbaserede del af vores efterretningsvirksomhed, da du primært skal understøtte ESK 722 og ESK 724 efterretningsbehov.

ESK 722 og ESK 724 opererer henholdsvis EH-101 og AS-550, som har en bred opgaveportefølje, herunder bl.a. deltagelse i internationale operationer, SAR, TTT, suverænitetshævdelse samt støtte til specialoperationsstyrker og politiet. Alt dette foregår ud fra et efterretningsbillede, som du bidrager til.

Du vil i samarbejde med Leder og NK ved INTEL, samt den ansvarlige for vores landbaserede del af enheden, bidrage til at vi arbejder i en fælles retning i dagligdagen, hvorigennem du vil understøtte den landbaserede del af efterretningsudviklingen og den daglige drift.

Hvis du i forvejen ikke har en efterretningsuddannelse til at bestride jobbet, vil du skulle gennemgå uddannelser for at kunne indgå i et tæt samarbejde med både vores piloter/helikopterbesætninger og missionsplanlæggere i forbindelse med planlægning af missionerne. Du skal kunne give piloterne/besætningerne et opdateret efterretningsbillede omkring trusler mod egne helikoptere, modstanderens handlemuligheder, samt efterretninger på eventuelle målområder.

Vi arbejder både med åbne og lukkede klassificerede systemer, samt med helikopternes interne programmer/systemer, hvilket du vil blive uddannet på, såfremt du ikke måtte have kendskab til dem.

Om dig.
Ideelt har du tidligere beskæftiget dig med efterretningsarbejde, men det er ikke et krav.

  • Du skal trives i et dynamisk operativt miljø, der er præget af konstant forandring.
  • Du skal være god til at prioritere og bevare overblikket.
  • Du skal være god til at samarbejde og være serviceminded.

Du skal beherske engelsk i både skrift og tale, da du ofte vil have brug for at koordinere med enheder fra andre lande under øvelser og internationale missioner.

Du er afklaret med, at tjenesten ved os kan betyde, at du vil skulle forrette sejlende tjeneste af kortere perioder, såfremt der opstår behov for at støtte internt i INTEL elementet, selvom dette ikke er din primære opgave (Dette vil du naturligvis blive uddannet i).

Endvidere ser vi gerne, at du:

  • Er en holdspiller, der trives i en lille, men specialiseret enhed.
  • Er bevidst omkring at gode relationer er nøglen til succes i opgaveløsningen.
  • Er i besiddelse af gode sociale evner, da vi prioriterer et godt arbejdsmiljø højt.
  • Er i besiddelse af evnen til at arbejde selvstændigt, samt indgå i et hold.

Løn og ansættelsesvilkår.
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Kontakt og ansøgning.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lederen af INTEL enheden, KN Peter, på HW-A2-IM001@MIL.DK eller på 72843010

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, kontakt HR-konsulent Jim Kilbæk på mail FPS-JJK@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er 11. MAJ 2025. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt umiddelbart herefter. Opstart vil forventeligt være 1. juli 2025 eller efter nærmere aftale.

Du kan søge stillingen via link "Søg den ledige stilling". Du bedes vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgningen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Helicopter Wing
Helicopter Wing (HW) er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere. HW træner og opretholder helikopterbidrag, der understøtter såvel den nationale opgaveløsning som den internationale, herunder udsendelse af helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. HW støtter ligeledes Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår HW den grundlæggende og supplerende flyveuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.

Fakta

Application due
11-05-2025

Start date
01-07-2025

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2790333//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.