Get latest jobs before others

Børn gør det godt, når de kan

Allerød Kommune



Blovstrødklyngen søger pædagoger der har en stærk pædagogisk faglighed og som motiveres af at dele den med sine kollegaer i huset.

Vi har brug for dig, der vil være med til at drive vores nye kompetence udviklingsprojekt med Thea Thyrre Sørensen ”tilknytning, samspil og selvregulering – og med legen som omdrejningspunkt”, der gennemføres over de næste 2 år.

Om stillingerne
Vi søger stillinger, i forskellige teams. Stillingerne er som udgangspunkt på fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker.

Om os
I Blovstrød Børnehus har vi valgt at samle vores børn i teams, hvor man samarbejder omkring en børnegruppe i alderen 0-4 år. Vores 5-6-årige er samlet i maxiteams.

I vores dagligdag arbejder vi teamorganiseret, hvor teamet af pædagoger og medhjælpere samarbejder om børnene på tværs af vuggestue- og børnehavealder. Teamorganiseringen betyder, at børnene har en glidende overgang fra vuggestue til børnehave, fra børnehavebarn til førskolebarn og videre til skolebarn. Vores teams har fokus på natur, leg og læringsmiljøer, hvor de nære fællesskaber vægtes højt.
Vi bor i 2 nye huse og har en fantastisk legeplads. Vores læringsmiljøer inde og ude er indrettet efter nyeste forskning ift sammenhængen mellem læringsmiljøer og god kvalitet i dagtilbud. Arkitektonisk er der lagt vægt på ”det små i det store” – fx har alle grupper egen indgang.

Vi er en velfungerende Klynge med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag. Når vi arbejder med vores kerneopgave, har vi fokus på tillid, trivsel, arbejdsfællesskab og faglighed, så vi skaber værdi for børnene i hverdagen.

Vi tilbyder

  • To huse der er tæt på skov og grønne områder og hvor der er mulighed for udflugter til Vestre Hus, som er Allerød Kommunes Børne-og Naturcenter. Her laves der bål, bygges huler og leges. Derudover har vores egen store legeplads bålhytte, grønne oaser, og læringsmiljøer som tilgodeser den enkelte – lille som stor!
  • To huse fulde af nysgerrige børn og kollegaer, som elsker at lege og være aktive inde som ude i vores nye, lækre faciliteter
  • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer, der sammen udvikler de pædagogiske læringsmiljøer
  • Et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor også børn og forældre er aktive medspillere
  • Mulighed for refleksion og sparring på personalemøder, teammøder, samt personaleudviklingsdage
  • Onboardingproces med en vores engageret pædagogiske ledere, samt faglig sparring i teamet bl.a. til team-møder hver 14. dag
  • Forberedelsestid
  • Gode kompetenceudviklingsmuligheder og en forpligtigende position i implementeringsprocesserne i huset.
  • Pædagogisk ledelse tæt på medarbejdere med fokus på arbejdsfællesskab og kerneopgave
  • Tæt samarbejde med ressourcepersoner i forvaltningen – herunder mulighed for støtte til børn i udsatte positioner.

Vi ser gerne at:

  • Du er uddannet pædagog og du har evt. en videreuddannelse som fagligfyrtårn eller andre pædagogiske kurser
  • Du motiveres af fagligt udviklingsarbejde
  • Du har lyst og mod til at arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Du har et stort fokus på børneperspektivet og legen når du sammen med teamet planlægger, gennemfører og evaluerer på de pædagogiske læringsmiljøer
  • Du kan formidle fagligt stof både mundtligt og skriftligt

Ansættelsesprocessen – Vi vil gerne møde dig!
Så send dit CV samt ansøgning hurtigst muligt og book et kaffemøde hos vores klyngeleder Asta på 21 99 63 94. Ansøgninger behandles løbende. Sidste frist for ansøgning er den 30. april 2025 kl. 23:59. Vi indhenter referencer og straffeattester forud for endelig ansættelse.

Praktisk information
Blovstrød Børnehus består af 2 huse – Pilelunden, der blev indviet 1. marts 2019 og Bøgelunden, der blev indviet 1. februar 2021. Hvert hus har plads til 150 børn, der er fordelt i mindre grupper. Vi er normeret til 230 børn i 2025.Der er 4 pædagogiske ledere tilknyttet Klyngen. Åbningstid: 7.00 -17.00

Vi er en del af Blovstrøds Børne- og Læringsby og vi arbejder tæt sammen med hele 0 -18 års området.

Vores grønne profil betyder, at vi har et aktivt udeliv. Vi vægter, at børn får kendskab til naturen, sundhed, bevægelse samt miljø og bæredygtighed.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Vores hjemmeside: https://blovstroedklyngen.aula.dk/

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Blovstrød Børnehus

Ansøgningsfrist: 30 April 2025

Placering: Byagervej 2-8A, 3450, Allerød

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Allerød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (30 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Allerød Kommune

Main office: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2792746//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.