Get latest jobs before others

Projektingeniør – tag ansvar for tekniske løsninger og kundetilpassede el-tavler i international kontekst

HR navigator



Er du teknisk stærk, struktureret og brænder du for at føre projekter fra idé til færdigt produkt? Har du erfaring med el-tavler og lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor kvalitet og kundetilpasning er nøgleord? For A/S Løgstrup-Steel i Kvistgård søger vi en engageret Projektingeniør, der vil spille en central rolle i udviklingen og leveringen af avancerede lavspændingstavlesystemer – til både danske og internationale kunder.

Om stillingen
Som Projektingeniør hos Løgstrup-Steel bliver du en del af en dynamisk teknisk afdeling, hvor du får en vigtig rolle i hele processen fra teknisk afklaring og projektering til test og aflevering. Du arbejder tæt sammen med kunder, produktion, udvikling og andre afdelinger – og sikrer, at vores tavleløsninger lever op til både standarder og kundens specifikke behov.

Du vil få mulighed for at arbejde med spændende projekter, bl.a. i samarbejde med vores strategiske kunder, hvor dine tekniske kompetencer og projektstyring kommer i spil i et internationalt setup.

Dine primære opgaver vil være
I denne rolle får du ansvar for en bred vifte af tekniske og koordinerende opgaver, hvor du er med hele vejen fra projektering til levering – herunder:

• Projektering og dokumentation af lavspændingstavleanlæg

• Teknisk rådgivning og kundekontakt – inkl. deltagelse i koordinationsmøder

• Udarbejdelse af tilbud, beregning af ændringer og håndtering af tillægsordrer (VO’er)

• Test og funktionel afprøvning af tavler – herunder programmering og opstart

• Økonomistyring og opfølgning på egne projekter

• Reklamationshåndtering og teknisk support til kolleger

• Kvalitetssikring i henhold til D4-systemet

Hvem søger vi?
Vi søger en projektingeniør med et stærkt teknisk fundament, der trives i et miljø med mange parallelle opgaver og høj grad af kundekontakt. Du har evnen til at holde overblik, arbejde systematisk og følge dine opgaver helt til dørs. Det er vigtigt, at du har lyst til både de tekniske detaljer og den relationelle del af jobbet, hvor du er Løgstrups ansigt udadtil.

Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk baggrund og de fleste af følgende kvalifikationer:

• Teknisk uddannelse som elinstallatør, maskinmester, el-ingeniør eller lignende

• Erfaring med projektering og levering af el-tavler er en fordel

• God forståelse for teknisk dokumentation og 2D-tegninger

• Erfaring med Office-pakken, særligt Excel (middel niveau)

• Kendskab til relevante standarder og komponenter i tavleproduktion

• Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Personlige egenskaber
Som person ser vi gerne, at du arbejder struktureret og tager ansvar – og at du kan genkende dig selv i flere af disse træk:

• Du er struktureret og kan bevare overblikket

• Du arbejder selvstændigt og proaktivt med dine opgaver

• Du trives i en hverdag med kundekontakt og tværfagligt samarbejde

• Du evner at agere i ikke-strømlinede processer og finde løsninger

• Du er kvalitetsbevidst og engageret i dit arbejde

• Du motiveres af at være med til at udvikle og optimere løsninger, både teknisk og forretningsmæssigt

Hvad vi tilbyder?
Hos Løgstrup-Steel bliver du en del af en virksomhed med en stærk position på markedet og et fagligt miljø, hvor der er fokus på kvalitet, innovation og samarbejde. Du får:

• En stilling med stor indflydelse og selvstændighed

• Samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger

• En hverdag med spændende projekter og kontakt til både danske og udenlandske kunder

• Mulighed for ca. 15–20 rejsedage årligt

• Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, faglig sparring og udvikling

Lyder det som noget for dig?
HR navigator er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Jens Jensen på 22 69 79 84.

Send din ansøgning og CV allerede i dag via linket her på siden. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om virksomheden
A/S Løgstrup-Steel er en dansk, internationalt orienteret virksomhed med hovedsæde i Nordsjælland, hvor vi har både produktion, lager og administration. Derudover har vi datterselskaber i Irland, England og Sverige. I Danmark beskæftiger vi godt 200 medarbejdere, og globalt set har vi omkring 350 ansatte. Løgstrup udvikler og producerer et modulært og fleksibelt kapslingssystem til lavspændings-, effekt- og styretavler, som leveres både som færdigmonterede tavler direkte til slutkunder og som modulsystemer i løsdele til partner tavlebyggere, primært på eksportmarkederne.

Vores virksomhed har i de seneste år oplevet markant vækst og har investeret kraftigt i både bygninger og automatiserede produktionsprocesser for at imødekomme den stigende efterspørgsel inden for elektrisk energiforsyning, infrastruktur og digitalisering. Vi ser fortsat store vækstmuligheder globalt for vores produkter i de kommende år.

Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HR navigator



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HR navigator

Main office: Spinkebjerg 31, 7400 Herning

HR navigator er en headhunting- og rekrutteringsvirksomhed, som arbejder målrettet med at identificere, ansætte og udvikle medarbejdere til morgendagens virksomheder. Vi er 6 dedikerede konsulenter med næsten 150 års ledelseserfaring og 50 års rekrutteringserfaring. Vi har meget at tilbyde, og vi er ærekære, når det kommer til at levere varen hver gang.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2794678//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.