Get latest jobs before others

Erfaren teknisk IT-tester til systemer ombord på togene

DSB



Forestil dig et job, hvor du

  • Arbejder tæt sammen med IT og forretningen gennem workshops og faglig sparring.
  • Udfører automatiserede og manuelle test for at sikre kvalitet og præcision i kompleks software.
  • Bidrager til robuste løsninger, der forbedrer vores togdrift og rejseoplevelsen for vores kunder

Bliv en del af Team Onboard
Du bliver en del af et agilt fullstack team, der består af en Scrum Master, en Product Owner, ni udviklere/løsningsarkitekter og tre testere.

Vi arbejder tæt sammen i en fleksibel arbejdsstruktur og anvender både nye og ældre teknologier og værktøjer for at sikre kvalitet og effektivitet.

Vores hovedfokus er udvikling og vedligehold af IT-løsninger til toget.

I teamet tænker vi test ind fra starten, og du er med til at sikre teamets professionelle tilgang til kvalitetssikring og test, så vores leverance kan efterleve jernbanesikkerhedens hårde krav til kvalitetssikring.

Karen, som er tester i teamet fortæller,

”Jeg nyder det gode samarbejde med mine dygtige kolleger i teamet. Vi sparrer om opgaverne og hjælper hinanden. Opgaverne er spændende, udfordrende og komplekse, der er altid mere at lære.

For mig er det en daglig glæde at arbejde med noget, som kommer mange mennesker til gavn.”

Vores værktøjer og teknologier
Vi arbejder med SpecFlow, SQL, GitHub, Jira Confluence, Jenkins, ReadyAPI og Postman.

Og med følgende teknologier

  • .NET og C#
  • MS SQL Server og Azure SQL Server
  • Microservices og eventdrevet arkitektur
  • Cloud-teknologi som Microsoft Azure
  • Logging og monitorering i Superset, Prometheus og Grafana

En alsidig hverdag som teknisk IT-tester
Som IT-tester sikrer du korrekte data til og fra togene, og du deltager i hele udviklingsprocessen fra idé til implementering.

Du vil bl.a. facilitere workshops, samt analysere krav og testbehov.

Vi har mange forskelligartede hardware- og softwareintegrationer, og du kommer til at arbejde med manuel test, og du vil samarbejde med udviklerne om automatiseret test.

En gang imellem er du ude på værkstederne og ombord på togene med test og implementering af software i tæt samarbejde med udviklerne i teamet.

Vi sigter mod at implementere DevOps-principper med fokus på øget automatisering og "Continuous Everything". Vores mål er at optimere vores leveranceevne samtidig med, at vi opretholder den højeste kvalitet.

Test af microservices bliver også en del af din arbejdsdag, hvor du får mulighed for at bidrage til vores forbedringsrejse.

Du kommer til at arbejde med end-to-end-systemtests, performancetests, integrationstests og komponenttests.

Dine fokusområder vil være at

  • Planlægge, designe, implementere, dokumentere, reviewe og vedligeholde manuelle og automatiserede tests
  • Sikre kvaliteten i hele processen fra design til implementering
  • Definere testscenarier sammen med teamet og andre interessenter
  • Forbedre metoder og værktøjer fra DevOps-filosofien i testprocesserne

Er du vores nye tekniske IT-tester?
Vi søger dig, der bliver motiveret af at kommunikere og samarbejde på tværs af teams i en afvekslende hverdag, som du selv er med til at forme.

Du er en solid og dygtig tester, der trives med at lære nyt komplekst stof. Du har måske tidligere arbejdet som udvikler eller på anden vis arbejdet tæt på koden.

Test ved hjælp af logfiler, databaser samt kvalitetssikring er emner, som interesserer dig.

Du har følgende baggrund

  • Mindst 5 års erhvervserfaring som tester.
  • Solid erfaring med automatiserede og teknisk tunge test
  • Taler og skriver dansk og engelsk flydende.
  • En længerevarende uddannelse som ingeniør, inden for IT eller lignende.

Hvad kan DSB tilbyde dig?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
  • Adgang til PluralSight, kurser og afdelingsseminarer.

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 6. maj 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt.

Søg via linket til vores karriereportal, besvar vores spørgsmål, upload CV og evt. relevante eksamenspapirer. Vi modtager ikke traditionelle ansøgninger til dette job.

Spørgsmål? Ring til afdelingsleder Ulla Østerbæk på tlf. 4260 8084

Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-BS1
#LI-Hybrid

Afdeling:

Lokation: Telegade 2, 2630 Taastrup

Ansøgningsfrist: 06 May 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DSB



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 May 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DSB

Main office: Telegade 2, 2630 Tåstrup

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2797899//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.