Get latest jobs before others

Salgskonsulent til Elektronik-industrien

Lund HR ApS



Med din erfaring indenfor elektronik-industrien ved du, at elektronik er følsomt overfor statisk elektricitet. ZENITECH har et meget stort sortiment af ESD produkter fra førende producenter i Europa. Efter at ZENITECH er blevet købt af den børsnoterede Addtech gruppe, skal der nu endnu mere fart på salget.
Udover handelsvarerne tilbyder ZENITECH et særdeles bredt program af egenproduceret specialinventar til elektronik-industrien. Kva vores tætte familieskab med ESD-Center i Malmø, vil du også kunne trække på deres store sortiment indenfor processudstyr og materialer.
Vi har derfor brug for dig, der har erfaring med at besøge elektronikbranchen på Sjælland. Vi har også kunder indenfor medico og pharma samt forsvaret, så vi har store muligheder for at vækste.
ZENITECH kan levere stort set alt indenfor ESD produkter og har også et meget stort sortiment af klassificerede renrumsartiker.

Du arbejder ud fra hjemmekontor på Sjælland og har også mulighed for at arbejde ud fra nogle af vores søsterselskaber i Addtech gruppen, hvor flere af dem har hovedkontor på Sjælland.

Arbejdsopgaverne er bl.a:

  • Opsøgende salg og kundebesøg til virksomheder og institutioner, der har behov for ESD produkter.
  • Opsøgende salg og kundebesøg til virksomheder og institutioner, der har behov for renrumsartikler.
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning frem til ordre.
  • Løbende opfølgning på din pipeline.
  • Deltagelse på messer og andre salgsfremmende aktiviteter.
  • Tæt samarbejde med vores sælgere i Jylland og med vores kontorer og produktion i Kolding og Malmø.
  • Sparring omkring markedsføringsaktiviteter.

Din profil
Du har erfaring med elektronikindustrien og har formentligt også erfaring med opsøgende salg til branchen. Alternativt sidder du i en intern stilling, hvor du har stor kundekontakt og nu har lyst til at bruge din viden i det opsøgende salg. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men vi regner med, at du har god teknisk forståelse.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at sætte dig grundigt ind i vores kunders problemstillinger, så du på en professionel måde kan rådgive dem til den bedst mulige løsning. Vi sikrer dig naturligvis en grundig oplæring, og du har et stærkt bagland at trække på.

Du forstår at arbejde struktureret og planlægge din egen hverdag ud fra kundernes behov for rådgivning og besøg. Du er en dygtig købmand, der forstår at lukke en ordre til begge parters tilfredshed.

Som person er du imødekommende og lyttende, og forstår at god rådgivning og opbygning af relationer til dine kunder er nøglen til et langvarigt samarbejde. Ligeledes forstår du at samarbejde med dine kolleger og dele viden og erfaringer.

ZENITECH tilbyder:
Et frit og selvstændigt job i en spændende virksomhed i vækst. Vi har et meget stort sortiment og kan løse de fleste behov indenfor vores område, så du vil være klædt godt på med kvalitetsprodukter og et stærkt bagland.

Du får naturligvis det nødvendige IT udstyr og vi stiller firmabil til rådighed, hvis du ikke ønsker at benytte egen bil. Lønpakken består af god fast løn, pensionsordning, fritvalgskonto og samlet 6 ugers ferie.

Hvem er ZENITECH:
ZENITECH.dk er en handelsvirksomhed med speciale indenfor ESD- og Renrums-produkter.

Siden ZENITECHs etablering i 2008 har vi primært beskæftiget os med de to specialer: ESD og Renrum. Gennem årene har vi opbygget en meget stor specialviden indenfor disse to områder og har i dag kunder,
leverandører og andre samarbejdspartnere i det meste af verden.

For at styrke markedspositionen yderligere er ZENITECH.dk pr. 1. juli 2024 overtaget af det børsnoterede teknologi-konglomerat Addtech AB.

ZENITECH.dk's kunder er at finde indenfor både det private og det offentlige og repræsenterer mange forskellige brancher og områder. Læs mere om Zenitech på www.zenitech.dk

Er det noget for dig, så glæder vi os til at modtage dit CV med nogle ord om, hvorfor du er den rette til stillingen. Vi behandler ansøgninger løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce.

Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Afdeling: ZENITECHPlacering: Danmark, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lund HR ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lund HR ApS

Main office: Østre Alle 102, 9000 Aalborg

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med forretningsudvikling. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2813006//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.