Get latest jobs before others

Pædagoger til Idrætsbørnehuset Jorn i Ørestad – vil du være med i legen?

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.12.2025

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger engagerede og nærværende pædagoger til både vores vuggestue- og børnehavegrupper i Idrætsbørnehuset Jorn. Vil du være en del af et hus, hvor bevægelse, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd?
I Idrætsbørnehuset Jorn søger vi pædagoger, som har lyst til at bringe kroppen i spil, skabe stærke relationer og være med til at forme en hverdag fyldt med leg, læring og bevægelsesglæde. Hos os er det ikke usædvanligt at kravle på borde under en aktivitet – så længe det sker med pædagogisk omtanke. Vi tror på, at udvikling starter med nærvær og engagement, og vi leder efter kolleger, der vil være med helt nede på gulvet.

I vuggestuen er vi meget til stede i børnehøjde – vi sidder på gulvet, vi kravler, vi viser vej med kroppen. Vi tror på, at kroppen er barnets første sprog, og vi bruger sansemotoriske og kropslige aktiviteter til at støtte udviklingen.
I børnehaven arbejder vi med børnegruppernes aktuelle behov og skaber trygge, udviklende læringsmiljøer med fokus på, hvordan vi er i rummet – hvad er passende adfærd, og hvordan kan vi skifte kontekst med kroppen som pejlemærke.

Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren – og har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år
  • har mod på at sætte din egen krop i spil og skabe relationer gennem bevægelse og leg
  • er nysgerrig og har lyst til at bidrage til et fagligt miljø, hvor refleksion og sparring er en naturlig del af hverdagen
  • kan arbejde struktureret med pædagogisk planlægning og er optaget af at udvikle både dig selv og vores fælles praksis

Vi tilbyder

  • et stort, lyst og moderne børnehus med fede fysiske rammer, en multisal og forskellige fællesrum
  • et fagligt miljø med fokus på idrætsprofilen – både med interne og eksterne kurser samt deltagelse i idrætskonference hvert 2. år
  • et teamorganiseret hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af vuggestue og børnehave, så overgangen for børnene bliver tryg og naturlig
  • en arbejdsplads, hvor trivsel og psykologisk tryghed vægtes højt – du må gerne lave fejl og stille spørgsmål hos os

Mere om os
Vi er en integreret institution med cirka 175 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper – i alt ti stuer, som er organiseret i fem teams (hvert team består af en vuggestue- og en børnehavegruppe). Vi ligger i Ørestad Syd, kun få minutters gang fra metro og med Fælleden som vores nære udflugtsmål. Vi tager ofte på ture, fx med ladcykler, og bruger naturen aktivt i det pædagogiske arbejde. Vi vægter højt, at du får en god opstart, og som ny medarbejder deltager du bl.a. i klyngens velkomstmøde.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og med start den 1. februar 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Vil du vide mere?
Kontakt konstitueret pædagogisk leder Stine Nielsen på 23 46 26 39, eller læs mere på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 18. december 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2866663//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.