KAM grossister
SAM International
Key Account Manager til global, el-teknisk virksomhed
Har du erfaring med salg til grossister og drømmer du om at arbejde i en global power management virksomhed, som spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling og opbygning af kritisk infrastruktur? Så er det dig, vi leder efter til stillingen som Key Account Manager.
På vegne af vores kunde – en global, el-teknisk virksomhed – søger vi en erfaren Key Account Manager, som bliver ansvarlig for virksomhedens grossistmarked. Virksomheden leverer løsninger indenfor power management, der gør energi sikker, pålidelig og effektiv for deres kunder. Du vil få ca. 100.000 kolleger i over 175 lande og bliver en del af en service- og salgsorganisation i Danmark med ca. 40 medarbejdere. Virksomhedens danske hovedkontor er beliggende i Storkøbenhavn med kunder i hele Danmark.
Stillingen
I rollen som Key Account Manager vil din primære opgave blive at bearbejde grossistmarkedet - lige fra udarbejdelse af årsaftaler med hovedkontorerne til at besøge de enkelte grossistbutikker og deltage i kundemøder med grossisternes store kunder.
I samarbejde med virksomhedens salgsdirektør bliver det dit ansvar at definere strategien for området og samtidig eksekvere på den. I den forbindelse vil du få frihed til at planlægge og gennemføre kampagner, med støtte fra marketingfunktionen.
Du vil få stor kontaktflade, både med kunder og kollegaer, så det er vigtigt, at du trives i et job, hvor du kommer til at arbejde på tværs af organisationen og skal kunne netværke og opbygge relationer internt som eksternt.
Din profil
For at blive en succes i rollen er det afgørende, at du har erfaring med salg til grossister eller indirekte salgskanaler. Har du samtidig en el-teknisk baggrund vil det være en klar fordel, men det er ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at du besidder følgende:
- Erfaren indenfor key account management og dokumenterede resultater med skabelse af vækst
- Selvmotiverende med evnen til at definere og eksekvere på salgsplaner
- Udadvendt og relationsorienteret
- Solide IT-kundskaber og vant til at arbejde i CRM-systemer og MS Office
Du tilbydes
I rollen som KAM tilbydes du en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil blive en del af et velfungerende team i en virksomhedskultur, der bærer præg af, at alle medarbejderne er vigtige og at man vil hinanden. Du vil opleve stor frihed i din arbejdsdag og at work-life balance tages seriøst.
Der er gode muligheder for personlig udvikling og mulighed for at blive tildelt yderligere ansvarsområder, efterhånden som du lærer virksomheden og opgaverne at kende.
Du bliver del af en global virksomhed, men vil opleve at få det bedste fra to verdener; en international ressourcestærk organisation i ryggen og en lokal organisation i Danmark med et stærkt sammenhold.
Attraktive løn og ansættelsesvilkår der forhandles individuelt efter kvalifikationer og som vil bestå af fast løn, pension, sygesikring, frokostordning m.m. Derudover vil du få del i fælles bonusordning.
Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig og kan du se denne spændende mulighed som dit næste karriereskridt? Så vil vi se frem til at modtage dit CV. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi indkalder derfor løbende til interview. Har du spørgsmål til stillingen, så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

