Chef for efterretningssektionen (S2) ved Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.
Forsvaret
OM OS
Panserbataljonen er den ene af de stående bataljoner ved Jydske Dragonregiment (JDR), der indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrker.
Panserbataljonen udgør hele Hærens kampvognskapacitet. Vi uddanner og opstiller kontinuerligt kampvognsenheder til Hærens beredskaber i rammen af beredskaber og til internationale missioner. Enhederne er godt sammentømret og er karakteriseret ved professionalisme, sammenhold og can-do attitude.
JOBBESKRIVELSE
Som Chef for efterretningssektionen vil du være drivkraften i planlægningen af de efterretningsspecifikke bidrag til de bataljonsledede uddannelsesaktiviteter, øvelser, skarpskydninger og konkurrencer. Herudover varetages situationsbestemt justering af ”standard operations procedures” og bestemmelser for bataljonens virksomhed under både garnison og feltforhold. Ligeledes vil du have ledelsesansvar for efterretningsbefalingsmanden og en efterretningsofficer.
I lighed med øvrige officerer ved bataljonsstaben anvendes du som efterretningsofficer sammen med øvrige stabsofficerer i kontrol- og vejledningsfunktioner (KOF) under uddannelsesaktiviteterne.
Virket i kontrol- og vejlederfunktionen forudsætter en god taktisk forståelse for delings-, underafdelings - og bataljonsniveauet. Herudover er dette fundamentet for at forestå udarbejdelse af udfordrende scenarier til brug for føringsuddannelse og enhedsuddannelse.
Opgaveløsning gennemføres situationsbestemt og fleksibelt, og der er ofte behov for støtte på tværs af faggrænser. Overordnet er staben et sammentømret team, hvor den initiativrige og dynamiske officer vil befinde sig godt. Der hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.
Udvikling af stabens kompetencer har prioritet, hvorfor staben i videst mulige omfang gennemfører funktionsspecifikke kurser og uddannelser, når det er foreneligt med aktiviteterne. Vedligeholdelse af stabens fysiske træningstilstand og enkeltkæmperfærdigheder prioriteres i de tidsrum, der ligger mellem aktiviteterne.
Du vil gennem løbende dialog med eskadronschefer og efterretningsbefalingsmænd, samt efterretningsuddannelsesseancer i føringsuddannelsesregi, få mulighed for at præge og uddanne BTN efterretningsbefalingsmænd. Dette for at tilsikre procedurer ved UAFD og BTN er afstemt med nyeste gældende doktrin på efterretningsområdet.
Der vil være mulighed for at læse eksempelvis MMS eller OFU i stillingen.
OM DIG
Du er officer fra Hæren, og har enten gennemført videreuddannelseskursus bataljon og gerne også brigadedelen, eller Føringskursus for PL.
Alternativt er du premierløjtnant og bedømt egnet til Føringskursus for PL i seneste FOKUS bedømmelse. Du vil i dette tilfælde så blive ansat på en uddannelsesaftale mhp at gennemføre Føringskursus for PL inden for en toårig periode.
Du har gerne baggrund som delingsfører, næstkommanderende eller underafdelingschef i en kamptropsenhed. Erfaring fra kampvognsenheder eller andre kampunderafdelinger er ønskeligt. Du kan gennemføre taktiske overvejelser på bataljonsniveau, indgå i stabsarbejde, og støtte med føringen af bataljonen under kamp.
Du har erfaring med operationer og/eller efterretninger på underafdelings-/bataljonsniveau.
Det er ønskeligt, hvis du har erfaring fra en eller flere internationale operationer på underafdelingsniveau. Du besidder evnen og viljen til at dygtiggøre dig inden for efterretningstjeneste og andre specialer, der har relevans for planlægning af operationer på bataljons- og kampgruppeniveauet.
Det er ikke nødvendigt, at du på ansøgningstidspunktet er i besiddelse af efterretningsuddannelser (GRUK-E trin, DASID m.v.). Såfremt du besidder den ønskede profil og motivation, vil du få mulighed for at gennemføre relevante kurser efter din tiltræden.
Du har gode kommunikative evner, herunder behersker du engelsk i skrift og tale, samt besidder gode IT-færdigheder og analytiske anlæg. Du er velbedømt inden for FOKUS kompetencerne; faglighed, helhedsorientering, fleksibilitet og samarbejde.
Du er eller kan sikkerhedsgodkendes til hemmeligt (HEM).
Der stilles en fjernarbejdsplads til rådighed for dig, hvorved du har mulighed for en vis fleksibilitet i din opgaveløsning. Aftaler om evt. anvendelse af fjernarbejdsplads indgås med stabschefen
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH C. Høg-Andersen på tlf. 20304963 eller via mail: [email protected]
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Anja Yde på telefon 728 19072 eller mail [email protected]
Ansøgningsfrist er 05.01.2026. Samtaler forventes gennemført i forlængelse herefter .
Stillingen ønskes besat den 01.02.2026, eller snarest herefter.
Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.
Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.
Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”. Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
Fakta
Application due
05-01-2026
Start date
01-02-2026
Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Vestjylland
Workplace
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
