Head of Procurement
PeopleLink
Søg stillingen
STRATEGISK INDKØB OG FORHANDLING I EN INTERNATIONAL DESIGNVIRKSOMHED
Gelsted
Har du både stærke analytiske evner og et skarpt kommercielt instinkt for den gode handel? Og motiveres du af at udvikle strategiske indkøbsprincipper, styrke leverandørsamarbejder og sikre høj kvalitet og bæredygtighed i hele værdikæden? Så er du måske den nye Head of Procurement hos Carl Hansen & Søn.
I mere end 100 år har Carl Hansen & Søn forenet klassisk håndværk og moderne teknologi i produktionen af ikoniske designmøbler. Virksomheden har i dag en stærk global position og arbejder med nogle af verdens mest anerkendte møbeldesignere.
Ledelse og strategisk udvikling af indkøbsfunktionen
Som Head of Procurement får du det overordnede ansvar for virksomhedens strategiske indkøbsfunktion og et team på tre erfarne strategiske indkøbere. Sammen skal I udvikle og implementere datadrevne kategori- og sortimentsstrategier, der styrker både kvalitet, bæredygtighed og leverandørperformance.
Du bliver en nøgleperson i samspillet mellem produktion, planlægning, produktudvikling, logistik, kvalitet og økonomi. Med direkte reference til virksomhedens COO vil du have stor indflydelse på både beslutninger, samarbejdsformer og udviklingen af processer, systemer og værktøjer i indkøbsorganisationen.
Dine vigtigste opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ledelse, udvikling og motivering af teamet for strategisk indkøb
- Udvikling og implementering af kategori- og sortimentsstrategier
- Forhandling og styrkelse af leverandørsamarbejder – nationalt og internationalt
- Budgetlægning, KPI-rapportering og løbende performanceopfølgning
- Digitalisering og procesoptimering i indkøbsfunktionen
- Sikring af bæredygtighed og kvalitet i alle leverandørrelationer
Analytisk og forhandlingsstærk leder med sans for forretningen
Du trives i spændingsfeltet mellem strategi og eksekvering og har både evnen og lysten til at arbejde med data, struktur og processer – samtidig med at du drives af den gode handel og af at skabe resultater gennem stærke relationer.
Du har formentlig en kommerciel eller teknisk uddannelse og mindst fem års erfaring med strategisk indkøb i en større virksomhed – gerne internationalt. Du har dokumenteret erfaring med kategori- og leverandørstyring, forhandling og kontraktarbejde samt en solid forståelse for TCO-beregninger, risikostyring og bæredygtighed i indkøb.
Desuden forventes det, at du:
- Har erfaring med ERP-systemer som Dynamics, SAP eller tilsvarende
- Er vant til at arbejde datadrevet og anvende markedsinformation aktivt i beslutninger
- Er stærk kommunikativt – både på dansk og engelsk
- Har evnen til at lede og engagere et team og skabe samarbejde på tværs af organisationen
En virksomhed med stærke værdier og kort vej fra idé til handling
Du bliver en del af en international virksomhed med en unik kultur, hvor tradition, innovation og kvalitet går hånd i hånd. På trods af sin størrelse og globale tilstedeværelse har Carl Hansen & Søn bevaret en flad struktur og en nærværende kultur, hvor beslutninger træffes hurtigt, og hvor man som leder kan sætte sit tydelige aftryk.
De fysiske rammer i Gelsted på Fyn er præget af virksomhedens egne designklassikere og et arbejdsmiljø med højt engagement. Som medarbejder får du adgang til attraktive personalegoder som kantine, træningsfaciliteter, massageordning og personaleforening.
Læs mere om Carl Hansen & Søns over 100 år lange og stolte tradition for unikt design og karakteristisk håndværk på virksomhedens hjemmeside.
PeopleLink varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Carl Hansen & Søn. Vi indkalder løbende til samtale. Kontakt Partner Mikkel Nielsen på 4031 8113 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Søg stillingen
Vil du vide mere?
Kontakt
Mikkel Nielsen
+45 40 31 81 13
[email protected]
Læs mere om Carl Hansen & Søn
Carl Hansen & Søn er en familieejet dansk virksomhed, som i årenes løb har fastholdt sit store fokus på at bevare danske designklassikere og samtidig udvide sortimentet i samarbejde med indflydelsesrige, nye designere.Carl Hansen & Søn har et mål om at samle de bedste og mest ikoniske, moderne møbeldesign under ét tag. Møblerne produceres på virksomhedens fabrik i Gelsted på Fyn. Carl Hansen & Søn har fastholdt et stærkt fokus på håndværksmæssig kvalitet, dansk design og produktion – og det globale marked for designmøbler har kvitteret med en stærk efterspørgsel, som har medført kraftig vækst. Læs mere på www.carlhansen.com
Download annoncen som pdf
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

