Get latest jobs before others

Director, Head of Development

MINDWEISS A/S



Ansøgningsfrist: 26-12-2025
På vegne af vores kunde – BeGreen – søger vi en Director, Head of Development til at blive en del af virksomhedens udviklingsteam. Du vil indtage en central rolle med ansvar for udviklingen af store solcelleprojekter (PV) og batterilagringsløsninger (BESS). Som del af en samarbejdsorienteret og impact-drevet organisation får du mulighed for at forme den grønne omstilling, samtidig med at du arbejder i et internationalt miljø, hvor sikkerhed og compliance altid har højeste prioritet.

Du bliver en del af et ambitiøst og værdidrevet team, der arbejder målrettet for at accelerere den grønne omstilling gennem udvikling af komplekse energiprojekter af høj kvalitet.

Som Head of Development får du det overordnede ansvar for udviklingen af PV- og BESS-projekter fra green-field til mid-stage development, herunder eksisterende projekter. Du får det strategiske ansvar for ca. 10 medarbejdere fordelt på to teams – Land Origination og projektudvikling/planlægning.

Det bliver din opgave at sikre alignment mellem projektpipeline og virksomhedens strategiske målsætninger, og du bidrager til værdiskabelse gennem porteføljeoptimering, risikostyring og governance i udviklingsprocessen. Rollen er både ledelsesmæssig og strategisk, men med et stærkt operationelt og forretningsorienteret fokus.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver i rollen kan sammenfattes til:

    • Lede og udvikle to teams inden for land origination og projektudvikling/planlægning.
    • Sikre fremdrift og kvalitet i eksisterende projekter gennem udviklingsfasen
    • Identificere, udvikle og revurdere stand-alone batteriprojekter
    • Arbejde hands-on med kommercielle vurderinger, business cases og risikohåndtering
    • Varetage overordnet ansvar for planlægning, dialog med myndigheder og stakeholder management
    • Sikre glidende overdragelse mellem udviklingsfaser og koordinering med øvrige specialistafdelinger
    • Udvikle og implementere processer, governance og standarder for effektiv projektudvikling
    • Rapportere projektstatus og pipeline til ledelse og øvrige interessenter
    • Inspirere og motivere medarbejdere samt skabe arbejdsgange, der understøtter virksomhedens værdier

Om projekterne

Du får ansvar for både eksisterende projekter og nye stand-alone batteriprojekter eller hybridprojekter. Projekterne spænder typisk fra 0–400 MW med investeringer på 50–350 mio. euro og er primært placeret i Danmark. De kræver både kommerciel og politisk forståelse samt solid risikostyring. Dine teams håndterer detaljer som planforslag, dialog med lodsejere og myndigheder, analyser og øvrige tekniske og regulatoriske aktiviteter.

Erfaren projektudvikler med solid kommerciel og ledelsesmæssig forståelse

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med udvikling af energiprojekter – især inden for solenergi (PV) og batteriløsninger (BESS) – og en dyb forståelse for hele udviklingsprocessen fra origination til late-stage development. Du har gerne op til 10 års erfaring med projektudvikling og et indgående kendskab til det danske marked, ligesom det er en fordel hvis du har international erfaring.

Herudover forventes det, at du har erfaring med at træffe kommercielle beslutninger og arbejde struktureret med risikostyring, governance og kvalitetssikring. Du trives i dialogen med både myndigheder, lodsejere og politikere og formår at navigere professionelt mellem forskellige interesser. Du har dokumenteret erfaring med ledelse af mellemledere og specialister, og det vil være en fordel, hvis du har indsigt i virksomheder med kapitalfondsejerskab eller lignende ejerstruktur. Endeligt taler og skriver du flydende dansk og engelsk.

Struktureret og relationsstærk leder med strategisk mindset

Du trives i en projektorienteret og samarbejdsdrevet organisation med en uformel, men professionel kultur. Du har et strategisk mindset, arbejder struktureret og formår at skabe overblik i komplekse projekter. Kommunikation og relationsopbygning falder dig naturligt, og du er vant til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter. Du kan identificere dig med virksomhedens værdier og bidrager aktivt til fællesskab, vidensdeling og tværgående samarbejde.

Om BeGreen

BeGreen er en førende virksomhed inden for vedvarende energi, dedikeret til at accelerere den grønne omstilling. Virksomheden udvikler, opfører og driver store solenergi- og andre vedvarende energiprojekter med et stærkt fokus på bæredygtighed, innovation og langsigtet værdiskabelse. Med hovedsæde i Danmark og en voksende international tilstedeværelse kombinerer BeGreen nordiske værdier med globalt udsyn for at levere rene energiløsninger, der gavner både lokalsamfund, investorer og miljøet. Som en stolt del af Equinor – en af verdens førende energivirksomheder – trækker BeGreen på solid ekspertise og ressourcer for at skalere deres impact og drive overgangen til en bæredygtig energifremtid.

For mere information: https://begreen.dk

Ansøg

Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og uploade dit CV. Der afholdes samtaler løbende.

Rekrutteringen varetages af MINDWEISS på vegne af BeGreen.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – og vi værdsætter kompetencer, erfaring og ambitioner højere end formalia som alder, billede, nationalitet eller civilstand.

Søg stilling

jobid: 144025

Ansøgningsfrist
26-12-2025

Firma
BeGreen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at MINDWEISS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


MINDWEISS A/S

Main office: Gersonsvej 33, 2900 Hellerup

Vi finder og rekrutterer de bedste kandidater på baggrund af et bredt netværk af fagspecialister og med udgangspunkt i omfattende personanalyser, der afdækker kandidaternes fagfaglige, faglige og sociale kompetencer.

Workplace has right now 4 employees with higher educational background. In last periode they hired 3 candidates and 2 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2920035//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.