Get latest jobs before others

Lærer til Møllehuset – et kommunalt miljøterapeutisk tilbud - Vi mangler dig, så læs med her!

Guldborgsund Kommune



Møllebakkeskolen søger en lærer/miljøterapeut til at supplere vores team af miljøterapeuter i Møllehuset, som både består af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Du skal have undervisningserfaring fra enten folkeskole eller specialskole, og meget gerne i dansk, matematik eller engelsk. Men da vi leder efter den rette person, så kan alle andre fag også bruges, da vi som udgangspunkt skal sikre vores elever i Møllehuset, at de får undervisning i flest mulige dele af folkeskolens fagpakke.

Møllehuset er et skolebehandlingstilbud i en miljøterapeutisk organisation, som bygger på et psykodynamisk grundlag. De miljøterapeutiske strukturer og relationer tilrettelægges, så eleverne oplever ensartethed, tydelighed og forudsigelighed, så det er muligt at få nye erfaringer, som danner grundlag for både personlig, social og faglig læring/udvikling i skolen.

Møllehuset er rettet mod elever fra 0. årgang til og med 9. årgang. Læringsmiljøet tilpasses den gruppe af elever der visiteres til tilbuddet, så det tager hensyn til den enkeltes behov for stimuli, diagnoser og problematikker. På nuværende tidspunkt har vi 22 børn i vores skolebehandlingstilbud, og det er første skoleår hvor vi har udskolingselever.

Der er pt. tilknyttet 13 miljøterapeuter til Møllehuset, som er henholdsvis lærere og pædagoger. Alle miljøterapeuterne er gennemgående i børnenes hverdag. Alle medarbejdere i Møllehuset tilbydes relevant uddannelse og undervisning, sammen med kommunens øvrige miljøterapeutiske tilbud. Møllehuset har også tilknyttet en behandlingspsykolog som udarbejder behandlingsplaner for det enkelte barn. Ligeledes følges Møllehuset med kontinuerlig supervision.

Vi har brug for DIG, som har lyst til at bruge sit arbejdsliv på at give behandlingstrængende børn en mulighed for at udvikle sig, både fagligt, personligt og socialt.

Stillingens kerneopgaver er at være ansvarlig for fagfaglige læringsforløb, indgå i og understøtte den læring som eleverne tilbydes fra de ankommer i Møllehuset til de går hjem. Møllehuset er rammen for behandling, som sker i alle aspekter igennem dagen. Du skal være i stand til at drage professionel omsorg, og være bevidst om hvad det indebærer at arbejde med behandlingstrængende elever, der har behov for tryghed og forudsigelighed. Du bliver bl.a. en del af det skriftlige arbejde i forbindelse med udarbejdelse af handle & udviklingsplaner, som er et bærende element i arbejdet med eleverne.

Du skal være åben og kunne give og modtage faglige sparring sammen med dit nære team i Møllehuset, til gavn for den enkelte elev. Du bliver en del af et mindre team i Møllehuset og et større team på Møllebakkeskolen.

Møllebakkeskolen er en mindre folkeskole i Guldborgsund Kommune, som historisk set er en gammel centralskole - oprindeligt en landskole for det opland, der i dag udgør Falsters Hjerte.

Vi er placeret i Horreby, ca. 10 km fra Nykøbing, med tilgængelighed med offentlig transport. Vi huser i hverdagen ca. 210 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i almen, hvoraf ca. 110 elever er tilknyttet skolens SFO. Derudover rummer Møllebakkeskolen også en modtagerklasse, som underviser ukrainske elever fra Guldborgsund kommune.

Vi er til dagligt 43 medarbejdere og ledere, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave.

På Møllebakkeskolen er der fokus på fællesskab, styrke og nysgerrighed, som danner grundlag for måden vi tænker skole og måden vi er sammen på – både i mødet med vores elever, forældre og hinanden.

Vi forventer at stifte bekendtskab med en dygtig lærer, der er vild med at arbejde med børn i udsatte positioner, er eksemplarisk i kommunikationen med dem, deres forældre/hjem og øvrige omgivelser.

Faglige og personlige kompetencer:

  • Du er uddannet lærer eller er godt på vej, og har begge ben solidt plantet på jorden
  • Du har styr på din klasserumsledelse, din relationskompetence og din faglighed
  • Du er i stand til at kommunikere anerkendende og ansvarligt i både det personlige møde og på skrift.
  • Du kan kompleksitetsreducere for eleverne og bidrage med at holde fast i aftaler og tryghed.
  • Du holder af en hverdag, som er spændende, forskellig, rutinepræget og med høj faglighed.

Du kan forvente:

På Møllebakkeskolen vægtes det kollegiale nærvær og tætte sparring, som en naturlig del af dagligdagen i et professionelt fællesskab og samarbejde. Hverdagen bærer præg af åbenhed, fællesskab og engagement på elevernes, egne og skolens vegne.

Du bliver en del af en løbende uddannelse i det miljøterapeutiske arbejde.

Du får supervision gennem skoleåret sammen med dine kollegaer i Møllehuset.

Hvis du vil høre mere om stillingen og/eller aftale et besøg på skolen, så kontakt skoleleder Jacob Svava Mortensen på tlf. 25 18 18 68 eller afd. leder af Møllehuset Michael Stryger på tlf. 25 18 01 61.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart senest 1. februar 2026.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 11. december kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: mandag d. 15. december i tidsrummet 14.00 – 17.00

Afdeling: Møllebakkeskolen

Ansøgningsfrist: 11 December 2025

Placering: Nykøbingvej 196, Horreby, 4800, Nykøbing F

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Guldborgsund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 February 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Guldborgsund Kommune

Main office: Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2921091//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.