Studentermedhjælper til change management hos AJ Vaccines
AJ Vaccines
Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Som studentermedhjælper får du mulighed for at bruge din flair for kommunikation, din forståelse for forretningsbehov og din nysgerrighed på nye måder at arbejde på – samtidig med at du bliver en del af et større change management-projekt, hvor vi implementerer et nyt IT-system i vores kvalitetsafdeling, QC. Hvis du interesserer dig for IT, kvalitetskontrol og forandringsprocesser, så er det måske dig, vi har brug for til at sikre klar kommunikation og godt træningsoverblik gennem projektets mange faser.
Teamets ansvar og ambitioner
Du bliver en del af projektgruppen, der står i spidsen for implementeringen af et nyt IT-system i AJ Vaccines – et projekt, der vil ændre vores arbejdsgange markant og styrke vores måde at arbejde på i QC. Som studentermedhjælper får du en central rolle i at sikre klar kommunikation, træningsoverblik og organisatorisk forankring gennem projektets forskellige faser. I tæt samarbejde med projektledelsen bidrager du til at forberede organisationen på nye arbejdsmetoder og IT-udstyr og får samtidig indblik i, hvordan komplekse processer, kvalitetskrav og forretning spiller sammen i en global farmaceutisk virksomhed.
Dine arbejdsopgaver:
I rollen som studentermedhjælper i QC får du mulighed for at lære og bidrage bredt – blandt andet med:
- Support til projektet og projektledelsen
- Planlægning af træning af medarbejdere
- Etablering og vedligeholdelse af overblik over projektrelateret dokumentation
- Udarbejdelse af præsentationer og skriftligt materiale til organisationen
- Indsamling og behandling af feedback og spørgeskemaresultater
Hvem er du?
Som person trives du i samarbejde med mange forskellige mennesker og formår at bevare overblik og struktur – også når der er travlt. Du arbejder selvstændigt, systematisk og har en stærk forståelse for kommunikation og planlægning.
Vi forestiller os, at du:
- Studerer didaktik, journalistik, kommunikation eller en anden relevant uddannelse
- Er udadvendt og god til at interagere på tværs af organisationen
- Er detaljeorienteret og struktureret i din arbejdsform
- Har gode samarbejdsevner og kan følge opgaver til dørs
Det er et plus, hvis du:
- Har erfaring med MS Office
- Har erfaring med kommunikation til forskellige målgrupper
- Er vant til at samarbejde med interessenter på flere niveauer
Vi tilbyder
Et spændende og fleksibelt studiejob med varierende opgaver i en international farmaceutisk virksomhed i hjertet af København. Du får tæt samarbejde med kvalitetsorganisationen og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, planlægning og forretningsforståelse – samtidig med at du får et solidt indblik i QC’s rolle i en global organisation, der hver dag bidrager til at redde menneskeliv.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Sr. Project Manager for QC-RMC, Christoffer Florentsen via mail [email protected].
Er du interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som studentermedhjælper i QC hos AJ Vaccines, så send os din ansøgning snarest muligt. Vi har ingen fast ansøgningsfrist, da vi rekrutterer løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Hos AJ Vaccines ønsker vi en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle ansøgere har lige muligheder. Derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte et foto i dit CV. Når du søger denne stilling, behøver du heller ikke skrive et separat ansøgningsbrev – men vi ser meget gerne, at du tilføjer et par linjer om din motivation direkte i dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Artillerivej 5 2300 København S
Lokation: Amagerfælledvej 106, 2300 Copenhagen S
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

