Get latest jobs before others

Senior Project Manager – Aalborg

Guldbrandsen & Lythje ApS



Vil du stå i spidsen for komplekse og forretningskritiske projekter i en teknisk organisation med internationalt udsyn? Har du styrken til at lede projekter fra kontrakt til levering med fokus på struktur, økonomi og kvalitet? Så er denne stilling måske det næste skridt i din karriere.

Vi er en internationalt orienteret ingeniør‑ og projektvirksomhed specialiseret i tekniske leverancer indenfor den grønne omstilling, primært med offshore projekter som kerneområde. Vores kompetencecentre dækker design, ingeniørarbejde, installation, idriftsættelse og service af avancerede tekniske løsninger og installationer. Vi arbejder i tæt samspil med førende aktører og leverandører, hvor kvalitet, sikkerhed og omkostningseffektivitet er centrale parametre, og vi er kendt for at levere til tiden og med høj teknisk ekspertise.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en internationalt orienteret projektorganisation i vækst, hvor projekterne er langstrakte og komplekse. Du får mulighed for at arbejde med projektledelse i fuld skala, fra kontrakt til overdragelse i tæt samarbejde med både kunder, leverandører og interne specialister.

Vi tilbyder en hverdag, hvor struktur og kvalitet vægtes højt, og hvor der samtidig er kort vej fra beslutning til handling. Kulturen er præget af høj faglighed, et uformelt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt sammenhold. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af projektmodeller og processer og være med til at styrke niveauet for projektledelse i organisationen.

Arbejdsstedet er i Aalborg med international rejseaktivitet. Stillingen byder på en høj grad af selvstændighed og ansvar. Samtidig får du muligheden for at udvikle både projekter og organisation sammen med et ambitiøst team.

Primære opgaver
Som Senior Project Manager får du det overordnede ansvar for at lede og gennemføre store projekter. Rollen favner både strategisk planlægning og operationel eksekvering og indebærer tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter. Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde og gennemføre projektplaner med fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • Sikre opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i samarbejde med teknik, indkøb og ledelse
  • Sikre proaktiv økonomistyring, herunder budget, cash flow og løbende projektopfølgning
  • Identificere og håndtere projektmæssige risici og muligheder samt sikre korrekt håndtering af ændringer
  • Være primær kontaktperson overfor kunder, væsentlige leverandører og samarbejdspartnere
  • Sikre struktureret intern og ekstern rapportering samt opfølgning på KPI’er
  • Lede tværfaglige projektteams og sikre fremdrift på tværs af funktioner
  • Bidrage til videreudvikling af projektmodeller, metoder og interne processer
  • Understøtte forretningsudvikling og tilbudsarbejde i samarbejde med relevante afdelinger
  • Sikre compliance med interne procedurer samt gældende HSE- og kvalitetskrav
  • Identificere og realisere muligheder for mersalg indenfor projekterne

Dine kvalifikationer
Vi søger en erfaren og struktureret projektleder, der evner at skabe fremdrift i komplekse, teknisk orienterede projekter. Du arbejder metodisk, kommunikerer klart og formår at balancere detaljefokus med strategisk overblik. Vi forestiller os, at du har:

  • Dokumenteret erfaring som Senior Projektleder i teknisk eller industriel kontekst
  • Stærke kompetencer indenfor projektøkonomi, budgetopfølgning og risikostyring
  • Evne til at lede projekter selvstændigt fra A til Z
  • Erfaring med tværorganisatorisk samarbejde og stakeholder management
  • En struktureret tilgang til planlægning, dokumentation og rapportering
  • Erfaring med kontraktstyring, gerne baseret på FIDIC og håndtering af ændringer i projektforløb
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Kendskab til projektledelsesmetoder er en fordel, men ikke et krav

Personligt ser vi gerne, at du er:

  • Proaktiv, ansvarstagende og beslutningsdygtig
  • Analytisk stærk med blik for både detaljer og helhed
  • Samarbejdsorienteret og troværdig i dine relationer
  • Skaber følgeskab og engagement på tværs af organisationen - også uden formelt ledelsesansvar
  • Praktisk anlagt og handlekraftig i en omskiftelig hverdag

Ansøgning og kontaktoplysninger
Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er velkommen til at kontakte Partner Dan Lythje på tlf. 93 84 84 49 eller Partner Lise Guldbrandsen på tlf. 20 67 67 57, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtale. Du kan søge stillingen via linket til højre i annoncen.

Afdeling: Porsvej 2 9000 Aalborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Guldbrandsen & Lythje ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Guldbrandsen & Lythje ApS

Main office: Porsvej 2, 1. sal, 9000 Aalborg

Rekruttering & rådgivning handler om menneskelige relationer og om at skabe værdi for alle parter. Vi arbejder professionelt og fokuseret på at matche den rette kandidat til virksomheden, som vi samarbejder med. Det kræver stor indsigt og forståelse for både mennesker, relationer, processer, organisationer og kulturer for at kunne løse opgaven bedst muligt.

Workplace has right now 1 employees with higher educational background. In last periode they hired no candidates and 1 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2924445//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.