Get latest jobs before others

Timelønnet Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til specialiseret neurorehabilitering – primært aften- og nattevagter

Faxe Kommune



Timelønnet Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til specialiseret neurorehabilitering på Kildebo
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske – og har du lyst til at supplere dit nuværende job med ekstra timer?
Så har du nu mulighed for at blive timelønnet afløser hos Kildebo – Center for Neurorehabilitering.

Om Kildebo
Kildebo er et specialiseret neurorehabiliteringscenter, der arbejder målrettet med rehabilitering af borgere med komplekse erhvervede hjerneskader.
Vi har 12 pladser, som ofte er fuldt besat, og vores borgere kommer fra hele Sjælland.

Vores tværfaglige team på omkring 40 medarbejdere består af centerleder, neuropsykologer, logopæd, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere. Sammen skaber vi et fagligt stærkt miljø med fokus på udvikling, samarbejde og borgerens individuelle mål.

Vi er stolte af vores arbejdsplads og den indsats, vi hver dag yder for vores borgere. Vi lægger vægt på faglig sparring, læring og et trygt, kreativt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer.

Hvem søger vi?
Vi søger nye kollegaer, der vægter faglighed højt og har lyst til at blive en del af et engageret og specialiseret team.

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra neurorehabilitering, psykiatri eller anden stilling med neuropædagogisk tilgang
  • Du har mulighed for at tage aften- og nattevagter – det er her, vi især har brug for afløsere
  • Du møder stabilt, med godt humør og respekt for det specialiserede arbejde med borgere med hjerneskade
  • Du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og ser helhedspleje som vigtig
  • Du behersker dansk i både skrift og tale
  • Erfaring med neurologi er en fordel, men ikke et krav

Der kan i perioder være behov for, at du fungerer som fastvagt/1:1-støtte for en borger med hjerneskade.
Nogle borgere kan være udadreagerende, i konfusion, have behov for skærmning, rogivende aktiviteter eller komplekse sygeplejemæssige indsatser – alt dette bliver du naturligvis grundigt oplært og kompetenceafklaret i.

Dine arbejdsopgaver

  • Deltagelse i pleje og rehabilitering med fokus på det hele menneske
  • Medicinhåndtering
  • Udførelse af komplekse sygeplejeopgaver i samarbejde med de faste sygeplejersker
  • Tværfagligt samarbejde om fysisk, kognitiv og kommunikativ træning
  • Dokumentation i Cura med støtte fra kollegaer
  • Deltagelse i daglige aktiviteter og mulighed for at bidrage med kreative og rehabiliteringsbaserede idéer

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads med højt til loftet
  • Fagligt stærke kollegaer, der gerne deler ud af deres viden
  • Indsigt og erfaring indenfor neurologi og specialiseret neurorehabilitering
  • En synlig og nærværende ledelse
  • Et arbejdsmiljø med plads til den enkelte
  • Grundig introduktion og oplæring i samarbejde med erfarne kollegaer

Er du nysgerrig?
Lyder dette som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag – vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:
Sygeplejerske og faglig koordinator, Melissa Damkjær, [email protected], telefon: 23999618 / 56206114

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 31. december 2025

Afdeling: Præstøvej 86 4640 Faxe

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Faxe Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Faxe Kommune

Main office: Frederiksgade 9, 4690 Haslev

Faxe Kommune er med sine ca. 35.000 indbyggere og 4000 virksomheder en centralt beliggende kommune med et stort og sundt erhvervsliv og gode trafikforbindelser. Vores indbyggertal er stigende, og vi oplever stor pendling i kommunen, hvor cirka 10.000 tager på arbejde fra Faxe og 5.500 kommer på arbejde i Faxe. Faxe Kommune beskæftiger ikke mindre end 2500 ansatte fordelt på 90 arbejdspladser, og vi er landskendte for vores store engagement fra frivillige i kommunen, der gør medborgerskabet og foreningslivet i Faxe Kommune helt unikt.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2925489//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.