AP Pension søger en studentermedhjælper til HR
AP Pension
Har du interesse for mennesker, læring og udvikling – og er du struktureret, nysgerrig og god til at arbejde med systemer og informationer? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i HR Organisationsudvikling.
Du bliver en del af en dynamisk afdeling, som repræsenterer en bred vifte af fagligheder under overskriften HR organisationsudvikling, herunder bl.a. forandringsledelse, organisatorisk implementering, ledelsesudvikling og kulturudvikling samt uddannelse.
HR Organisationsudvikling er en del af en større HR-afdeling, hvor vi har en stor viden om organisationen og på tværs sparrer om muligheder og udfordringer, som vi støder på undervejs. Fælles er, at vi arbejder målrettet med at udvikle, implementere og forbedre løsninger, der understøtter vores organisation og skaber sammenhæng i hverdagen for vores kolleger.
Om jobbet
Som studentermedhjælper får du en vigtig funktion i forhold til den administrative
understøttelse af afdelingens arbejde – specielt ift. udvikling og uddannelsesaktiviteter. Vi har bl.a. ansvaret for planlægning og tilmelding til kurser og uddannelse. Herudover står vi for såvel den fysiske og digitale onboarding af nye medarbejdere, samt alle obligatoriske kurser.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- Planlægge og facilitere løbende kurser
- Planlægge og udrulle de årlige obligatoriske kurser samt generelle kurser i samarbejde med de fagansvarlige
- Holde styr på og opdatere uddannelses- og kursusdata i vores systemer
- Understøtte administrationen af kurser og uddannelser (f.eks. tilmelding, opfølgning, mødeforplejning mv.)
- Bidrage til at forbedre vores processer og værktøjer til læring og evaluering
- Diverse ad hoc-opgaver, der opstår løbende
Din profil
Vi forestiller os, at du er:
- Studerende på en relevant videregående uddannelse fx HA i psykologi, kommunikation, HRM eller lignende, og at du mangler mindst to år af dit studie.
- Har lyst til at arbejde administrativt med kompetenceudvikling og organisatorisk læring
- Er god til at arbejde i forskellige systemer, for eks. læringssystemer (LMS) og udvikling af e-learning
- Er struktureret og detaljeorienteret
- Motiveres af at arbejde selvstændigt og følger dine opgaver til dørs
- Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
- Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og trives med at arbejde i et team
Vi tilbyder
- En motiverende arbejdsplads med en varieret og spændende hverdag med mulighed for faglig udvikling og indsigt i HR-praksis
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
- Du bliver en del af en engageret HR-afdeling med dygtige medarbejdere, hvor vidensdeling, støtte og sparring på tværs er en naturlig del af hverdagen
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
- Ca. 15 timer om ugen, som kan tilpasses efter studie og eksamener
- Vores nye og attraktive domicil ligger i vandkanten - tæt på Orientkaj Metrostation
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningerne vil blive behandlet i takt med, at de modtages.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Jane Jacoby
Afdelingschef for HR Organisationsudvikling
Mobil: 5180 9481
E-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

