Financial Controller
SAM International
Er du en analytisk og handlekraftig Financial Controller, der motiveres af at skabe overblik, struktur og indsigt gennem tal og data?
Så har du nu mulighed for at blive en del af M&J Recycling – en global green-tech virksomhed, som bidrager positivt til den grønne omstilling.
Om M&J Recycling
M&J Recycling er blandt verdens førende inden for recycling og genbrug af affald. Virksomheden har specialiseret sig i design og produktion af industriaffaldskværne og bidrager aktivt til den grønne omstilling gennem en cirkulær økonomi baseret på produktion af maskiner til grov-og finneddeling af affald.
M&J Recycling beskæftiger ca. 120 medarbejdere globalt, heraf 100 i Horsens.
Læs mere på www.mjrecycling.com
Stillingen
Som Financial Controller hos M&J Recycling kombinerer du din økonomiske faglighed med forretningsforståelse og en hands-on tilgang til økonomistyring. Du bidrager til at skabe overblik gennem valide data og effektiv rapportering for hele koncernen.
Med direkte reference til Head of Finance, får du mulighed for at sætte dit eget præg på økonomifunktionen og videreudvikle processer og arbejdsgange i takt med virksomhedens vækst.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Månedsafslutning, konsolidering og rapportering til koncernen (Group GAAP)
- Forecast, budgettering og analyser
- Controlling af forretningsområder
- ESG-rapportering, Transfer Pricing og skatteberegninger
- Udvikling af interne kontroller samt optimering af processer
Hvem er du?
Du er uddannet HD (R), finansøkonom eller har en anden relevant baggrund og min. 3–5 års erfaring med regnskab, revision og/eller controlling - gerne fra revisionsbranchen.
Du arbejder struktureret, er nysgerrig og har stærke Excel-kompetencer. Erfaring med Power BI, Dynamics 365 F&O og ESG-rapportering er en fordel. Desuden behersker du engelsk på højt niveau.
Som person trives du i et miljø, hvor samarbejde, ansvar og handlekraft går hånd i hånd. Du har en udviklingsorienteret tilgang og motiveres af at optimere processer, skabe indsigt og bidrage aktivt til teamets fælles succes.
Du er kvalitetsbevidst, kommunikerende og har en tydelig “can do – will do”-attitude.
Hvorfor M&J Recycling?
Hos M&J Recycling bliver du en del af en international virksomhed med et stærkt formål og et fællesskab, hvor samarbejde og trivsel prioriteres højt.
Du får fleksible rammer, solid opbakning fra din leder og mulighed for at præge retningen i en virksomhed i vækst.
Her er god frokost, sociale arrangementer og konkurrencedygtige vilkår.
Er det dig, vi leder efter?
Lyder stillingen som dit næste karriereskridt, så send os dit CV via linket. Vi indkalder til samtaler løbende.
Afdeling: Vejlevej 5 8700 Horsens
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

