Get latest jobs before others

Erfaren lokalplanlægger til Plan og Byudvikling, Fredericia

Fredericia Kommune



I Fredericia befinder vi os i det spændende krydsfelt, hvor kulturhistorie, smukke natur- og landskabsområder, store etablerede erhvervsområder i rivende udvikling, tilflytning, infrastrukturelle knudepunkter, nationale interesser og ambitiøse politiske visioner mødes.

Fredericia er en overvejende bykommune med et lille areal. Derfor er fortætning og balanceret arealanvendelse helt essentiel i planlægningen. Byens historie som fæstningsby, det velbevarede voldanlæg og midtbyens gridstruktur er - sammen med den smukke beliggenhed ved Lillebælt - en helt grundlæggende del af byens og kommunens DNA. Det giver nogle helt særlige rammer at arbejde inden for.

Hvis du synes det lyder spændende at arbejde som planlægger i den kontekst, så skal du søge denne stilling.

Vores byråd har en ambitiøs vision om at være børnefamiliernes førstevalg. På den baggrund er der lavet en bosætningsstrategi, som vi med vores planlægning støtter op om. Vi arbejder i teams i afdelingen, og du vil blive en del af det team, der overvejende laver planer for boligområder og detailhandel.

Hos os er lokalplanlæggere ankerpersoner gennem hele lokalplanprocessen - fra den tidlige dialog og idéudviklingsfase frem til den endelige vedtagelse. Vi arbejder i tværfaglige projektgrupper omkring de enkelte planer og fremmer dermed forankring og ejerskab i organisationen.

Vi arbejder aktivt med borgerinddragelse, hvor det giver mening, og politisk er der fokus på, at lokalplanerne skal være med til at fremme livskvalitet og den gode oplevelse af vores kommune.

Ud over lokalplanlægning vil du - alt efter interesse og kompetencer - kunne komme til at bidrage til eksempelvis helhedsplaner for nye byudviklingsområder, udviklingsplaner for vores landsbyer og kommuneplanrevision.

Noget om os
Plan og byudvikling er en skøn blanding af 14 energiske og engagerede kolleger i alle aldre. Vi vil gerne hinanden, og vi vægter det arbejdsmæssige og sociale fællesskab højt. Det giver sig udslag i nogle rigtig gode resultater, også i trivselsmålingerne. Vi er en del af fagområdet Erhverv, Mobilitet og Byudvikling, et stærkt og alsidigt fagligt fællesskab, hvor der er fokus på samarbejdet om den gode robuste proces, helt fra projektidé, over planlægning og afklaring af miljøforhold, til byggetilladelse og byggemodning. Vi har stor indflydelse på hvordan arbejdet tilrettelægges, vi gør tingene i fællesskab, og vi har fleksible forhold med mulighed for at arbejde hjemmefra.

Noget om dig
Du er en udpræget holdspiller og har en relevant faglig baggrund og erfaring. Du bidrager proaktivt i samarbejdsrelationer og bringer god energi ind i opgaveløsningerne. Du er nysgerrig og opsøgende af natur, og du formår at se og tænke tværfagligt og i helheder. Du har en anerkendende tilgang til de mennesker du møder, og kan indgå i en åben dialog med bygherrer, naboer, rådgivere, politiske udvalg, kolleger i teamet og kolleger fra andre afdelinger. Og så har du let til smil.

Giv i din ansøgning gerne et bud på, hvad der giver dig energi i opgaveløsningen.

Vil du vide mere
så tag fat i leder Nanette Simonsen Rytter,20855061 (vi kan også tage et kaffemøde hvis du har lyst) eller planlægger Anders Kielsgaard Hansen, 5091 9337.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler d. 12. december 2025.

Send ansøgning online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
7. december 2025.

Afdeling: Plan og Arkitektur

Ansøgningsfrist: 07 December 2025

Placering: Gothersgade 20, 7000, Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredericia Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (07 December 2025)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredericia Kommune

Main office: Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2926385//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.