Get latest jobs before others

Business Controller

People Executive ApS



Business Controller

– produktion, data og performance management

Har du forretningsforståelse fra en produktionsvirksomhed, og brænder du for at skabe indsigt og transparens i driften gennem data, systematik og digital understøttelse? Er du skarp på produktionsøkonomi, kalkulationer og procesoptimering – og kan du omsætte tal og analyser til konkrete beslutningsgrundlag for ledelsen? Så er du måske den Business Controller, vi søger til BJ-Gear med base i Skanderborg.

Nøglerolle i udviklingen af styringsværktøjer og performancekultur
I en nyoprettet stilling som Business Controller refererer du til CFO og bliver en central del af økonomifunktionen. Du får et tæt samarbejde med produktion, planlægning og ledelse og bliver bindeleddet mellem tal og drift. Dit ansvar bliver at skabe overblik, forståelse og forbedring gennem analyser, systematik og opfølgning. Foruden at bidrage til måneds- og årsrapportering, bliver dine primære ansvarsområder at:

  • Kontrol og evaluering af kostpriser, for- og efterkalkulationer samt afvigelsesanalyser
  • Sikre datatransparens og rapportering i D365 FO og Power BI – herunder udvikle dashboards, analyser og KPI’er inden for produktionsøkonomi, ressourceudnyttelse og kalkulationsnøjagtighed
  • Sikre, at økonomiske data i D365 FO afspejler virkeligheden, gennem løbende validering, fejlfinding og opfølgning på afvigelser i samarbejde med PTA, produktion og indkøb
  • Følge op på produktionseffektivitet, spild og ressourceudnyttelse
  • Udvikle og implementere styringsværktøjer til understøttelse af beslutninger i produktionen
  • Identificere og drive optimeringsinitiativer i samarbejde med produktion, planlægning og ledelse
  • Udarbejde business cases, scenarieanalyser og økonomiske beslutningsoplæg
  • Understøtte budgettering, forecast og løbende rapportering
  • Bidrage til løbende forbedring af processer, datakvalitet og systemunderstøttelse

Som Business Controller får du et selvstændigt og udfordrende job i en moderne virksomhed i vækst, hvor du langt hen ad vejen selv kan definere rollen. Rollen indebærer ikke ansvar for daglig drift eller stamdata, men har mandat til at sikre, at fejl og afvigelser bliver identificeret og håndteret. Du bliver en del af en uformel organisation med et stærkt sammenhold og høj medarbejderanciennitet samt fokus på faglig og personlig udvikling. Du indtager en nøgleposition i at understøtte ledelsen med valide data i rette kvalitet og tid, således at optimale beslutninger kan træffes. Virksomheden anvender endvidere i høj grad RPA i de finansielle processer.

Analytisk og eksekverende problemknuser, der kan få tal til at tale
Du har en finansiel uddannelsesbaggrund på bachelor- eller kandidatniveau (fx cand.merc., HD(R), cand.oecon. eller tilsvarende) kombineret med mindst 2-3 års erfaring fra business controlling eller produktionscontrolling. Du har eventuelt en revisionsmæssig baggrund og trives med at kombinere kontrol, analyse og udvikling. Du trives med at bevæge dig tæt på driften, tager dialogen direkte med de relevante afdelinger, og formår at kombinere analytisk indsigt med operationel forståelse. Du arbejder struktureret og selvstændigt og evner med gennemslagskraft at skabe klarhed i komplekse sammenhænge. Du har evnen til at omsætte data til konkrete anbefalinger og beslutningsstøtte, samt gode kommunikationsevner og en naturlig evne til at skabe tillid og samarbejde som en stærk støtte til fabriksledelsen. Endelig begår du dig ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansøgning og cv
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentfirmaet People Executive. Upload dit cv via linket på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 1. maj 2026

Afdeling: Niels Bohrs Vej 47 8660 Skanderborg

Lokation: Skanderborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at People Executive ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 May 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


People Executive ApS

Main office: Skæringvej 88, 8520 Lystrup

Vi tilbyder Board Search, Executive Search samt leder-, mellemleder- og specialistansættelser. Vi har erfaring og netværk til at finde det talent, du ikke kan.

Workplace has right now 6 employees with higher educational background. In last periode they hired no candidates and 1 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2926943//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.