Get latest jobs before others

Technical Asset Manager til danske ejendomme i PenSam

PenSam



Vi søger en ny kollega til teamet med teknisk baggrund og solid erfaring med bygherrerådgivning og byggestyring til at videreudvikle porteføljen indenfor danske ejendomme.
Om jobbet
Du bliver en del af ejendomsteamet, som forvalter PenSams direkte ejede ejendomsinvesteringer i Danmark. Porteføljen består i dag af ca. 40 attraktive og centralt beliggende bolig- og erhvervsejendomme i de største byer.

Porteføljen er i vækst, og stillingen er nyoprettet for at imødekomme et markant investeringsbehov over de kommende år med indkøb af yderligere ejendomme til porteføljen, samt ønsket om aktiv værdiskabende Asset Management gennem bl.a. udviklingsprojekter i den aktuelle portefølje.

PenSam har en proaktiv og struktureret tilgang til markedet, og dine opgaver vil primært omfatte igangsætning, overvågning og håndtering af vedligeholdelses- og byggesager i relation til PenSams eksisterende portefølje af danske ejendomme, samt assistere omkring tekniske forhold ved nye investeringer.

Dine kommende kollegaer i ejendomsteamet har mange års erfaring med investering i og forvaltning af alternative investeringer. Strukturen er flad, tonen uformel, og selvom der er et stort selvstændigt ansvar forbundet med jobbet, er sparring med dine nærmeste kollegaer et ”must”. Forvaltningen og udviklingen af porteføljen varetages i overensstemmelse med PenSams bæredygtighedsstrategi og i tæt samarbejde med PenSams eksterne samarbejdspartnere.

Du forventes i den forbindelse at kunne:

• Varetage bygherrerollen både for igangværende og kommende vedligeholdelses- bygge- og udviklingsprojekter

• Håndtering af udbudsprocesser og kontraktforhandlinger

• Løbende rapportering om projektstatus, budgetter og tidsplaner

• Deltage i teknisk screening af ejendomme og TDD i forbindelse med potentielle investeringer

• Gennemgå og prioritere drifts- og vedligeholdelsesbudgetter i samarbejde med Asset Manager

• Yde bidrag til PenSams bæredygtighedsstrategi for danske ejendomme

• Selvstændigt entrere med rådgivere/håndværkere og styre mindre byggesager fra A-Z

• Sikring af overholdelse af relevante love, regler og standarder foruden PenSams Code of Conduct samt Sociale Klausuler.

Hvem er du?
Du har et godt byggeteknisk fundament samt erfaring med og interesse for udvikling af bolig- og erhvervsejendomme. Vi forestiller os, at du:

• Har en relevant uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende

• Har minimum 5 års relevant erfaring fra en lignende stilling, alternativt som bygherrerådgiver, projektleder/projektchef eller lignende

• Har gode forhandlingsevner og har blik for kreative og konstruktive løsninger

• Stærke evner inden for planlægning, budgetstyring og økonomisk rapportering

• Er analytisk og struktureret anlagt og har flair for både juridiske og kommercielle aspekter af byggesager

• Kan arbejde selvstændigt, har personlig gennemslagskraft og har gode kommunikations- og samarbejdsevner

• Er fleksibel og kan håndtere mange projekter på samme tid

• Er motiveret og positiv, selv under pres.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en spændende stilling med udfordrende opgaver og udviklingsmuligheder samt et fagligt stærkt arbejdsmiljø i Investeringsområdet i PenSam, som består af 28 medarbejdere. Du vil opleve engagerede kollegaer, der giver dig kvalificeret sparring og modspil.

Vi har en ambition om, at forvaltningen af vores alternative investeringer til enhver tid er kendetegnet ved en effektiv udvikling og eksekvering af såvel nye investeringer som i driften af den eksisterende portefølje.

Vi har fokus på, at der er en god balance i dit arbejdsliv, men du skal også være indstillet på, at der er perioder, hvor du har travlt og skal kunne håndtere ”mange bolde i luften”, uden at det går ud over kvaliteten af dit arbejde.

Du bliver en del af afdelingen for Alternative Investeringer med i alt 14 medarbejdere, hvor vi forvalter investeringsaktiver indenfor unoterede aktier, illikvid kredit, infrastruktur og ejendomme. PenSam’s eksponering til alternative investeringer er p.t. på ca. 65 mia. kr. og udgør en helt central del af PenSams investeringsportefølje med et betydeligt investeringsbehov over de kommende år.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen eller PenSam som arbejdsplads, så ring til Chief Asset Manager Jacob Østergaard Skyum på telefon 2683 1706.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at PenSam



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


PenSam

Main office: Jørgen Knudsens Vej 2 Postboks 282, 3520 Farum

PenSam er en dansk livsforsikrings- og pensionskoncern med hjemsted i Furesø Kommune. PenSam leverer arbejdsmarkedspensioner til FOAs faggrupper, hvilket omfatter lønmodtagere i både kommuner, regioner og private virksomheder.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2928528//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.