Erfaren konsulent til politisk interessevaretagelse - vandmiljø og grøn trepart
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Vil du arbejde for en fremtid, hvor et sundt vandmiljø kan gå hånd i hånd med en moderne, konkurrencedygtig landbrugsdrift? Bliver du motiveret af at arbejde med en højaktuel politisk dagsorden, hvor mange fagligheder og synspunkter skal mødes for at finde de bedste løsninger? Så har vi jobbet til dig.
Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation for landbrugs- og fødevareklyngen. Fra produktionen i landbruget til åbning af eksportmarkederne og alt derimellem. Vores medlemmer lever af at producere varer i verdensklasse, og vi lever for at styrke vores medlemmers vilkår og konkurrenceevne i hele værdikæden. Vand, natur, miljø og den grønne trepart er områder, som oplever stor opmærksomhed samfundsmæssigt og hos landbrugerne. I afdelingen for Vand & Natur har vi ansvaret for at sikre fødevareerhvervets interesser i miljø- og naturpolitikken, og understøtte medlemmerne i at bevare en balanceret og bæredygtig produktion i Danmark.
Lige nu søger vi en fagligt stærk konsulent til vandmiljøområdet, som har en glødende interesse for at komme tæt på både faglige og politiske processer. Det handler om beregning af miljømål, godkendelse af virkemidler, inddragelse af lokale løsninger og meget mere.
Du vil primært arbejde nationalt men også komme tæt på EU-processer – og du vil blive involveret i relaterede områder, vi beskæftiger os med.
Om jobbet
På et højt fagligt niveau, skal du være med til at sikre de bedste rammer for dansk landbrug, både i forhold til eksisterende og fremtidige produktionsformer. Du bliver en del af den politiske interessevaretagelse og skal være med til at skabe en god dialog mellem erhverv og embedsværket, politikere, forskere og andre interessenter.
Du skal være med til at binde det faglige og de politiske niveauer sammen ved at opbygge stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Opgaverne spænder bredt og vil bl.a. omfatte at:
- Udarbejde oplæg til løsninger og medvirke i drøftelser og forhandlinger omkring de faglige og politiske udfordringer for fødevareerhvervet.
- Facilitere holdningsdannelsen og beslutninger af forhandlingsmandater i L&F’s besluttende organer, herunder udarbejde notater, oplæg, policy-notater mv.
- Levere politisk rådgivning internt og af L&F’s medlemmer.
- Afklare faglige spørgsmål internt og eksternt, blandt andet til brug for L&F’s repræsentanter i de lokale grønne treparter.
- Vurdere konsekvenser af lov- og politikændringer på området og udarbejde høringssvar baseret på en stærk faglighed.
- Holde dig løbende orienteret om politikområderne og opbygge og udbygge faglige og politiske netværk.
- Kommunikere i relevante medier samt møder og oplæg for medlemmer, bestyrelse mm.
- Sparre med specialister uden for organisationen f.eks. SEGES Innovation samt opsøge og perspektivere ny viden.
Du tænker politisk og har gerne erfaring med vandmiljøområdet
Du kommer til at indgå i en organisation, hvor opgaverne skal løses i fællesskab, og derfor er du som person teamplayer, målrettet og omgængelig. Vi ser også gerne, at du er godt selskab, initiativrig og humoristisk.
Du vil primært arbejde med dine kollegaer i området for Grøn Trepart, men ofte koordineres også på tværs i huset. Derfor arbejder du godt sammen med personer med forskellige faglige kompetencer, ligesom det er naturligt for dig at videndele og sparre.
Du har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde med samspillet mellem landbrug og vandmiljø, og en forståelse for moderne landbrugsproduktion. Du har mod på at arbejde med sagerne i krydsfeltet mellem politik, kommunikation og en stærk faglighed. Derudover har du:
- En relevant akademisk kandidatuddannelse (formentlig naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig).
- Viden om det politiske miljø og flair for at skabe stærke budskaber og argumenter.
- Evnen til at overskue komplekse problemstillinger og trives i en dynamisk hverdag.
- Forståelse for at arbejde med tal til brug for analyser, pressehistorier og til politisk interessevaretagelse.
- Stærke mundtlige og skriftlige formidlingskompetencer på dansk og engelsk.
Om afdelingen for Vand & Natur
Du bliver en del af området Grøn Trepart, hvor vi i alt er ca. 25 medarbejdere.
I afdelingen for Vand & Natur er vi 6 medarbejdere og en afdelingsleder. Du får engagerede og hjælpsomme kolleger, der spiller hinanden gode. Du kan forvente en arbejdsplads med fleksibilitet og et uformelt arbejdsmiljø.
Afdelingen for Vand & Natur har et tæt samarbejde med L&F’s afdeling for implementering af Grøn Trepart omkring at understøtte L&F’s repræsentanter i de lokale grønne treparter.
Vi tilbyder
Du får et udfordrende og afvekslende job med stort ansvar. Du kommer helt tæt på beslutninger og arbejdsprocesser i en medlemsorganisation, der arbejder med store dagsordener. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø. hvor der er god mulighed for at videreudvikle dine kompetencer.
En attraktiv arbejdsplads midt i København med gode kantineforhold, medarbejdergoder og sociale aktiviteter.
Afhængigt af din erfaring og kompetencer vil du blive ansat som senior-, special- eller chefkonsulent.
Lidt om rekrutteringsforløbet
Vi gør os umage med at finde vores kommende kollega. Rekrutteringsforløbet starter med, at du modtager en caseopgave mhp. skriftlig besvarelse på 1 time. Derefter følger en 1. samtale. Hvis du går videre til 2. samtale, vil der forinden være et testforløb, som sendes til dig mhp. skriftlig besvarelse.
Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på knappen "Søg stillingen" i højre side.
Ansøgningsfrist
Søndag 7. december 2025.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt.
Kontaktperson
Afdelingsleder Katrine Barnkob Lindgreen telefon +45 4193 2325 eller email [email protected].
Arbejdssted
København.
Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
Lokation:
København V
Ansøgningsfrist:
7. december 2025 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Katrine Barnkob Lindgreen
Afdelingsleder
41932325
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

