adapa flexibles Denmark Bjert søger en kvalitetskoordinator
Plastindustrien
Har du solid erfaring med kvalitetsarbejde i plast-, farma- og/eller fødevareindustrien? Brænder du for ISO-standarder, audits og kvalitetskontrol i praksis? Trives du i et miljø, hvor kvalitet handler lige så meget om samarbejde som systemer? Så er du måske adapa flexibles Denmark Bjerts nye Kvalitetskoordinator.
Stillingen refererer til R&D & Quality Manager og er placeret i et team, hvor kvalitet og udvikling går hånd i hånd, tæt på produktionen og i samarbejde med kolleger i hele virksomheden samt kvalitetsorganisationen i adapa group på tværs af Europa.
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator bliver du en nøgleperson i arbejdet med at fastholde og udvikle vores høje kvalitetsniveau.
Du arbejder både med vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet, audits, certificeringer og claims – og sikrer samtidig, at adapa groups kvalitetsstandarder, politikker og procedurer bliver implementeret og fulgt lokalt i Bjert.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Implementere og efterleve adapa groups QA-politikker, procedurer og guidelines lokalt
- Vedligeholde og udvikle kvalitetsstyringssystemet (ISO 9001, BRC, RecyClass m.fl.)
- Planlægge og gennemføre audits samt følge op på afvigelser
- Håndtere interne og eksterne claims – fra årsagsanalyse til korrigerende handlinger
- Udarbejde og vedligeholde kvalitetsdokumentation, audit-planer og deklarationer
- Støtte produktionen i kvalitetskontrol og løbende forbedringer
- Deltage i kvalitetsprojekter og bidrage til reduktion af fejl og spild
Du får en alsidig rolle med både praktiske og koordinerende opgaver og bidrager til at fastholde og udvikle vores høje kvalitetsniveau – tæt på produktionen og med direkte indflydelse på vores kvalitetsarbejde i hverdagen.
Om dig
Adapa Flexibles Denmark Bjert søger en kollega med en teknisk baggrund og flere års erfaring fra en lignende stilling inden for plast, emballage og/eller fødevareindustrien.
Du har sands for struktur, er grundig og detaljeorienteret – men som samtidig er positiv, samarbejdsorienteret og nem at kommunikere med.
Du formår at kombinere teknisk indsigt med en praktisk tilgang til kvalitet i hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kvalitetsarbejde, audits og certificeringer – gerne inden for ISO 9001, BRC og/eller RecyClass
- Har erfaring fra plastindustrien, alternativt fra fødevare- eller farmabranchen
- Kender til kvalitetsværktøjer som 8D, PFMEA, HACCP eller lignende
- Er vant til at arbejde med dokumentation, claims og systematisk opfølgning
- Taler og skriver engelsk på et godt niveau
Om Adapa Flexibles Denmark Bjert
Adapa Flexibles Denmark Bjert er en del af adapa group, en international koncern og førende leverandør af bæredygtige emballageløsninger. Afdelingen i Bjert er en mindre organisation med flad struktur, hvor samarbejde, åbenhed og et afslappet arbejdsmiljø er en naturlig del af hverdagen.
Virksomheden har fokus på innovation og udvikler fleksible emballageløsninger, der ikke kun opfylder kundernes behov, men også bidrager til at reducere miljøpåvirkningen i emballageindustrien.
Som en del af deres team får du tæt kontakt til kolleger i Bjert og samarbejdspartnere i deres søsterselskaber i resten af Europa.
Adapa Flexibles Denmark Bjert tilbyder:
- En selvstændig og alsidig rolle med ansvar og faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og korte beslutningsveje
- Sparring med et kvalitetsnetværk i adapa group
- En hverdag, hvor kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd
Interesseret?
Dit Rekrutteringsteam hjælper med rekrutteringen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Heidi Dalkjær Simonsen på tlf. 51 88 08 04 eller mail [email protected].
Adapa Flexibles Denmark Bjert ønsker stillingen besat snarest, men venter naturligvis gerne på den rette kandidat. Send derfor dit CV allerede i dag.
Læs mere og søg stillingen her.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

