Get latest jobs before others

HSE-koordinator til Norisol – Region Syd

Norisol A/S



Nyoprettet rolle med stor indflydelse og tæt kontakt til driften.

Vil du være med til at styrke sikkerheden, arbejdsmiljøet og kvaliteten i en af landets førende virksomheder inden for teknisk isolering og stilladsløsninger? Og trives du i en rolle, hvor du både arbejder hands-on i driften og samtidig understøtter ledelsen i at sikre compliance, struktur og kontinuerlige forbedringer?

Så er du måske vores nye HSE-koordinator i Region Syd.

Velkommen til Region Syd
Regionen har base i Fredericia med afdelinger i Esbjerg, Århus og Odense. Her løser vi opgaver inden for både teknisk isolering og stillads – primært til industrien – og vi arbejder tæt på kunderne og på tværs af fagligheder.

Rollen som HSE-koordinator er nyoprettet i regionen, og du får derfor en unik mulighed for at sætte dit præg på opgaver, struktur og samarbejdsflader fra dag ét.

Din rolle
Som HSE-koordinator bliver du en central nøgleperson i vores arbejde med sikkerhed, kvalitet og arbejdsmiljø. Du bliver bindeled mellem regionens driftsenheder og vores centrale HSEQ-funktion – og du bruger størstedelen af din tid ude på pladserne, hvor du er sparringspartner og hjælper kollegerne i hverdagen.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Understøtte organisationen i at opretholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø
  • Sikre compliance med lovgivning, interne procedurer og certificeringer
  • Bidrage til interne og eksterne audits samt kvalitetssikre dokumentation
  • Fungere som kontaktflade til HSEQ og omsætte krav til konkret praksis i regionen
  • Udføre pladsbesøg, følge op på sikkerhed, og give feedback og sparring til kolleger og ledere
  • Ansvar for oplæring af nye medarbejdere i sikkerhedsprocedurer og brug af Norisol GO m.m.
  • Bidrage aktivt til forbedringer, forebyggelse og stærk HSE-kultur

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med arbejdsmiljø, sikkerhed eller HSEQ – gerne fra industri, byggeri eller lignende
  • Trives med en udekørende rolle, hvor du er i tæt dialog med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan oversætte regler, procedurer og lovgivning til noget, der giver mening på pladserne
  • Er struktureret, tydelig og god til at skabe relationer
  • Har mod på at præge en ny rolle og udvikle arbejdsmetoder sammen med os

Har du en arbejdsmiljøuddannelse eller erfaring fra en lignende funktion, er det en fordel – men det vigtigste er din tilgang, dit ansvar og din evne til at skabe følgeskab.

Vi tilbyder

  • En nyoprettet og vigtig rolle, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af HSE-arbejdet i Region Syd
  • En hverdag med stor variation og tæt kontakt til både kolleger, ledere og HSEQ
  • Mulighed for faglig udvikling og uddannelse
  • En virksomhed med stærke værdier og et højt fokus på sikkerhed og kvalitet

Vil du med på holdet?
Hvis du kan se dig selv i rollen som HSE-koordinator, hører vi meget gerne fra dig.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Ansøgning og CV sendes ligeledes til [email protected] hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter den rette profil hurtigst muligt.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Norisol A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Norisol A/S

Main office: Smedeland 11, 2600 Glostrup

Norisol er en solid og velfungerende service- og entreprenørvirksomhed, som har eksisteret i over 45 år. Vi er stolte af, at være specialister inden for teknisk isolering, stillads og skibsaptering. Vi bidrager til høj værdiskabelse hos vores kunder gennem levering af konkurrencekraftige totalløsninger, som bl.a. reducerer energiforbruget og nedbringer den globale opvarmning.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2929762//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.