Kommerciel Product Manager til Brunatas digitale løsninger
Brunata A/S
Kommerciel Product Manager til Brunatas digitale løsninger
Hos Brunata arbejder vi sammen om en grønnere fremtid. Vi skal alle blive bedre til at udnytte ressourcerne – få mere ud af mindre. Det er her, du kommer ind i billedet. Vores mission er at gøre bygninger, boliger og byer smartere. Dér, hvor mennesker færdes, sørger vi for at måle varmeforbruget, tjekke vandet, styre energien, overvåge indeklimaet og beskytte bygningerne – og meget mere.
Lige nu er vi på udkig efter en engageret og handlingsorienteret Kommerciel Product Manager til at lede udrulningen af vores digitale løsninger til bl.a. vandværker, både lokalt og internationalt. Du vil få ansvaret for at sikre, at alle – både internt og eksternt – forstår vores koncept, hjælper med prissætning og ved, hvad markedet efterspørger. Din rolle bliver altså at forstå og understøtte vores kunder, partnere og datterselskaber i de løsninger, Brunata tilbyder på området.
Som Kommerciel Product Manager kommer du til at arbejde tæt sammen med kunder og vil samtidig være en integrator på tværs af Brunatas funktioner herunder marketing, kundeservice samt udviklingsafdelingen, og lige som du også vil arbejde tæt sammen med øvrige Product Managers og ledelsen på forretningsområdet, som vil være sparringspartner på dine opgaver. Stillingen er nyoprettet, hvilket betyder at du får muligheden for selv at bidrage til jobbets form og struktur.
Ansvarsområder:
- Produktlancering og udrulning: Lede og koordinere lanceringen af løsninger og services på tværs af afdelinger og eksterne interessenter, herunder samarbejde med marketing for at sikre en effektiv go-to-market-strategi, prissætning og dokumentation. Du vil også stå for undervisning og træning af brugergrupper som fx vores datterselskaber og kunder i flere europæiske lande.
- Tværfunktionelt samarbejde: Arbejde tæt sammen med udviklingsteamet for at sikre korrekt implementering af produktkrav og koordinere med salg, marketing og kundesupport for at drive adaption og sikre, at løsningen lever op til både tekniske og kommercielle mål.
- Kundeindsigt og feedback: Lede brugerundersøgelser, markedsresearch og indsamling af feedback for at forstå kundernes behov og sikre, at løsningen løbende forbedres og optimeres baseret på data og feedback fra kunder og brugere.
- Prissætning og økonomisk strategi: Udvikle og implementere en prissætningsstrategi, der afspejler løsningens værdi og sikrer konkurrencedygtighed. Du vil arbejde tæt sammen med salgs- og marketingafdelingerne for at maksimere værdiskabelsen både for kunderne og virksomheden.
- Skabe og kommunikere forståelse: Formidle både den tekniske og kommercielle forståelse af løsningen internt i organisationen og eksternt til kunder og partnere. Dette indebærer uddannelse af salgsteamet, udvikling af præsentationer og deltagelse i kundemøder.
- Stakeholder management: Kommunikere produktstatus, fremskridt og resultater til interne og eksterne interessenter for at sikre alignment og engagement gennem hele produktets livscyklus.
Kvalifikationer:
- Har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau, og minimum 2-3 års erfaring indenfor product management.
- Solid forståelse og erfaring med udrulning af digitale løsninger – herunder undervisning.
- Evne til at arbejde med både tekniske og ikke-tekniske teams.
- Erfaring med værktøjer til produktstyring og projektledelse (fx Jira, Monday).
- Stærke analytiske færdigheder og evnen til at arbejde med data og kundeindsigter for at træffe velfunderede beslutninger samt styre prissætning og retning på udviklingen af vores løsninger.
- Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Det tilbyder vi:
- En arbejdsplads med fokus på work-life balance.
- Mulighed for at påvirke dine egne opgaver og sætte dit præg på Brunatas udvikling.
- En uformel og god stemning blandt kolleger.
- Selvstændighed i dit arbejde samtidig med, at der er støtte og feedback fra ledere og kolleger.
- Adgang til e-learning for faglig og personlig udvikling.
- Attraktiv barselsordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og rabatordning.
”Som Product Manager hos Brunata får du mulighed for at forme fremtidens digitale løsninger, arbejde tæt sammen med et passioneret team, og se dine ideer blive til virkelighed. Det er en rolle, der virkelig gør en forskel”, Morten Duelund, Product Manager.
Lyder det som dig?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, som du sender ved at klikke på knappen 'Søg jobbet'nederst i denne stillingsannonce. For spørgsmål og uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontakt Annegrethe Rise Thomsen, Head of Group Marketing & Product Management. Du finder kontaktoplysninger i den blå boks til højre. Ansættelsesstart: Hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

