Technical Sales Manager hos Soft & Teknik i Frederikshavn
Guldbrandsen & Lythje ApS
Vil du spille en nøglerolle i opbygningen af et nyt forretningsområde uden at være den, der banker på døren? Hos Soft & Teknik får du ansvaret for at drive teknisk komplekse forespørgsler videre internt og sikre, at ideer bliver til virkelige løsninger. Du bliver bindeleddet, der får det hele til at hænge sammen teknisk, forretningsmæssigt og menneskeligt.
Om virksomheden
Soft & Teknik er et totalt projekthus indenfor industrielle løsninger med speciale i automation, konstruktion, klimaløsninger, software og energi. Vi gør industrielle projekter og idéer til virkelighed gennem samarbejde og faglig ekspertise. Vores mål er at udvikle brugervenlige og omkostningseffektive løsninger, der skaber reel værdi for vores kunder. Ingen projekter er for store eller for små. Med base i Frederikshavn arbejder vi aktivt på den grønne omstilling.
Hvad tilbyder vi?
Hos Soft & Teknik får du en central rolle i vores salgsorganisation, hvor du bygger bro mellem kundeønsker og tekniske løsninger. Du bliver bindeleddet mellem vores udfarende salgsindsats og den interne projektorganisation, og din indsats er afgørende for, at vi lykkes med teknisk komplekse projekter. Du får:
- En nøglefunktion i et forretningsområde i hastig vækst
- Ansvar for at omsætte kundeinput til konkrete løsninger og tilbud
- Stor indflydelse på projektgennemførelse og scope definition
- Tæt samarbejde med både teknikere, projektledere og ledelse
- Mulighed for at præge vores processer og styrke den interne sammenhængskraft
- En dynamisk og fagligt stærk hverdag, hvor du er med fra første idé til levering
Her er der plads til at tage ejerskab, skabe struktur og gøre en mærkbar forskel både for kunderne og internt i organisationen.
Primære opgaver
Din vigtigste opgave bliver at omsætte kundeinput til konkrete tekniske løsninger og sikre, at projekterne bliver forankret og gennemført internt i organisationen. Du er bindeleddet mellem salgsfronten og det tekniske hold, og du får ansvar for at skabe fremdrift og sikre kvalitet hele vejen fra forespørgsel til færdigt projekt. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Afdække og kvalificere tekniske behov på baggrund af kundedialog
- Sparre med teknikere og projektledere om design og løsning
- Udarbejde løsningsforslag, estimater og prisberegninger
- Udforme og følge op på tilbud i samarbejde med den eksterne salgsprofil
- Koordinere og sikre overdragelse til teknik og produktion
- Følge op på igangværende projekter og være garant for fremdrift
- Bidrage til videreudvikling af interne processer og scope-definition
Du kommer til at spille en afgørende rolle i at sikre, at vores løsninger hænger sammen både teknisk, kommercielt og praktisk.
Dine kvalifikationer
Du har en solid teknisk baggrund og trives med at tage ansvar i projekter, hvor der sjældent er en færdig manual. Du formår at skabe struktur i det komplekse og bevare overblikket, selv når du skal navigere mellem kundeønsker, teknik og interne afklaringer. Det falder dig naturligt at omsætte tekniske muligheder til løsninger, der giver værdi for både kunden og for forretningen.
Du er ikke klassisk sælger, men du forstår, hvad der skal til for at modne og drive teknisk komplekse projekter i en kommerciel kontekst. Det betyder også, at du har stærke samarbejdsevner, og at du ser værdien i at skabe fremdrift i fællesskab med både salgsprofilen og det tekniske team. Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk uddannelse som elinstallatør, maskinmester eller ingeniør
- Har erfaring med komplekse løsninger inden for f.eks. energilagring, tavlebygning, automation eller inverter teknologi
- Kan arbejde selvstændigt, opsnappe vigtige detaljer og sikre overblik hele vejen fra afklaring til aflevering
Ansøgning og kontaktoplysninger
Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er velkommen til at kontakte Partner Dan Lythje på tlf. 93 84 84 49 eller Partner Lise Guldbrandsen på tlf. 20 67 67 57, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi indkalder løbende til samtale. Du kan søge stillingen via linket til højre i annoncen.
Afdeling: Håndværkervej 3 9900 Frederikshavn
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

