Studentermedhjælper til digital marketing med passion for data, tracking og optimering
Kaastrup|Andersen
Stillingsbetegnelse:
Studentermedhjælper i Digital Marketing & Dataanalyse
Ansøgningsfrist:
7. december 2025
Virksomhed:
kaastrup|andersen
Område:
Region Midt
Kontaktperson:
Maria Hallengreen Laustsen
+45 28708546
Er du skarp på marketing og elsker at finde muligheder i data? Har du lyst til at arbejde med digitale kampagner, tracking, performanceanalyse, marketing automation – og samtidig udforske, hvordan AI kan gøre arbejdet smartere?
I kajoule-teamet hos kaastrup|andersen søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at skabe flere signups til vores kajoule-løsning og endnu mere synlighed på tværs af digitale kanaler. Vi har stærke kompetencer i huset inden for content, hvor du kan få sparring i forhold til udarbejdelse af tekst og grafik – derfor leder vi særligt efter dig, der kan styrke det tekniske fundament bag vores digitale marketing.
Vi leder efter dig, der:
- trives med selvledelse og kan få idéer omsat til handling
- har lyst til at dykke ned i data og teste, optimere og skalere kampagner ud fra indsigter
- er glad for systemer og struktur, og synes det er spændende at arbejde i CRM og med marketing automation e-mail flows
- motiveres af at forstå, hvordan vores digitale setup fungerer “under motorhjelmen”, og elsker at løse problemer med tracking, tags og datakvalitet
Du bliver en del af et ungt og dynamisk team, hvor dine idéer hurtigt bliver til virkelighed, og hvor du får indblik i både strategiske beslutninger og hands-on eksekvering af marketingaktiviteter.
Om os
kaastrup|andersen er et konsulentfirma, der hjælper virksomheder med projekter, digitalisering og transformation. Ved siden af det har vi udviklet kajoule – et avanceret SaaS-produkt til styring og administration af udstyr, maskiner og værktøj, primært til entreprenør- og håndværksbranchen. Produktet, kajoule, vokser i markedet og står med en stærk loyal kundebase, der løbende udvider deres kajoule-løsning. Med kajoule gør vi et traditionelt tørt område mere tilgængeligt og effektivt – med en moderne, enkel og no-nonsense tilgang.
Dine opgaver
Du får ansvar for vores digitale marketing-aktiviteter og det datadrevne fundament med fokus på leadgenerering og løbende performance-optimering.
Det betyder bl.a.:
- Opsætning og vedligeholdelse af dashboards og rapporter i GA4
- Implementering, test og dokumentation af tags, triggers og events i Google Tag Manager
- Analyse og opfølgning på performance via LinkedIn, Meta, Google Analytics, Google Tag Manager og Zoho One
- Udvikling af indhold til website, sociale medier, kampagner og bruger-cases
- Opsætning og optimering af marketing automation-e-mail-flows i Zoho Marketing Automation
- Brug af AI-værktøjer til idéudvikling og optimering af fx tekst, foto og video
- Publicering og annoncering på LinkedIn, Facebook og Google
- Trend- og konkurrentovervågning
- SEO og inbound marketing
Vi forestiller os, at du…
- læser en digital, marketing- eller IT-relateret uddannelse
- har teknisk forståelse og interesse for tracking, datakvalitet og analyse
- har indsigt og interesse i at opsætte og vedligeholde dashboards og rapporter i GA4 og sikre korrekt tracking af events og kampagner vha. Google Tag Manager.
- er analytisk og kan vurdere effekten af marketingtiltag
- har flair for tone of voice, visuelt content og målgruppesegmentering
- er nysgerrig på AI, og hvordan det kan effektivisere marketing
- er selvkørende, initiativrig og samarbejder godt digitalt
- har kendskab til annoncering på LinkedIn, Meta og Google – gerne med hands-on erfaring i opsætning af kampagner, målgrupper og tracking
- har interesse for værktøjer som Canva, SEO-tools og marketing automation
- har et kommercielt mindset
Det praktiske
- Op til 15 timer/uge – fleksibelt og med plads til eksamener
- Der er mulighed for at arbejde remote eller komme på vores kontor i Silkeborg (sidder du remote, har du det tætte samarbejde med kajoule-teamet over Teams)
- Start: Snarest muligt (vi venter gerne på den rette)
Lyder det som dig?
Send en ultrakort motiveret ansøgning + CV via linket på denne side.
Har du spørgsmål, kontakt Marketing & Communications Manager, Maria Hallengreen Laustsen, på tlf. +45 2870 8546 eller ved at skrive til [email protected].
kaastrup|andersen a/s
Vestre Ringvej 45, 8600 Silkeborg
https://www.kaastrupandersen.dk | https://www.kajoule.com
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

