Get latest jobs before others

Jordemoderstillinger Bornholms Hospital

Region Hovedstaden



To ledige stillinger ønskes besat på Bornholms Hospital fra 1.2.26

Vi ønsker os en jordemoderkollega på fuld tid til 1 års barselsvikariat, med tiltrædelse fra 1. februar 2026 samt en jordemoder til en fast stilling mellem 30-37 timer ugentligt ligeledes fra den 1. februar 2026.

Om os
Vi har en høj faglighed og vægter det gode jordemoderliv højt. Et kollegialt godt sammenhold. Vi samarbejder meget på tværs både på hospitalet, men også med øens kommune og sundhedspleje.

Hos os er den gravide og hendes familie i centrum. Vi oplever en stor kontinuitet, nærhed og kendthed med familierne og har tid til at løfte de jordemoderfaglige opgaver før, under og efter fødslen. Der er en høj tilfredshed fra vores gravide og fødende i vores jævnlige tilfredshedsundersøgelser.

Som vores nye kollega får du stor indflydelse på dit vagtskema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen.

Vi er en lille gruppe jordemødre og en jordemoderleder som varetager svangreomsorg, fødsels- og forældreforberedelse og fødselshjælp til mellem 250-300 fødende om året.

Vores lille fødested omfatter en fødegang med to fødestuer, svangreambulatorium og jordemoderkonsultation, fødselsforberedelse og varetagelse af nyfødt screeninger.

Vi har 1. og 2. semester jordemoderstuderende tilknyttet fødegangen

Fødegangen er fysisk placeret sammen med kirurgisk sengeafdeling, som varetager svangre- og barselsplejen og assisterer til fødslerne.

Vi vægter kompetenceudvikling
Vi afholder obstetrisk teamtræning, månedlige jordemodermøder, ligesom vi også mødes med vores overlæger ca. hver anden måned. Her har vi faglige oplæg og deler viden om relevante emner.

Som jordemoder på Bornholms Hospital får du tilbudt fast supervision en gang hver anden måned. Alle jordemødre gennemfører ALSO-kursus hvert 5. år

En gang årligt er vi er på udveksling på Rigshospitalet som led i faglig kompetence- udveksling

Som fast jordemoder, får du også mulighed for at komme på kurser, med jævne mellemrum.

Det gode kollegiale fællesskab
Vi er en dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur. Et fødested, med en engageret og harmonisk personalegruppe. Vi har et godt arbejdsmiljø og arbejder hele tiden med forbedringer der vedvarende styrker miljøet på arbejdspladsen.

Vi nyder hinandens samvær i det daglige, og ved sociale arrangementer. Vi griner meget og håber derfor du har lyst til at grine med.

Hospitalet har mulighed for at hjælpe med en vagtbolig, hvis du har behov for det.

Om dig
Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende

  • Har minimum 1 års erfaring fra fødegang.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og alene
  • Har lyst til at varetage hjemmefødsler
  • Er faglig dygtig og god til at danne relationer
  • Har kommunikative evner og god til patientinddragelse og sammenhæng
  • Er positiv, imødekommende og initiativrig
  • Stabil, fleksibel og engageret
  • En god teamspiller, der vil bidrage positivt til arbejdsmiljøet og til vores fælles trivsel i afdelingen.
  • Er lærenem i forhold til vores forskellige it-systemer

Kørekort og egen bil er desuden en fordel, men ikke et krav.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte jordemoderleder

Rikke Koefoed Albæk på telefon 38 67 12 61 eller mail [email protected].

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Arbejdstiden er på 30- 37 timer ugentligt og fordeles på dagtidsvagter, døgnvagter og tilkald fra bolig.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt dokumentation for relevant erfaring senest den 10.12.25 kl. 12.00

Skriv gerne om du søger vikariat eller fast stilling i din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 51, men vi er fleksible, hvis du har lyst til at komme til en samtale før.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 10. december 2025

Lokation: Bornholms Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2930907//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.