Get latest jobs before others

Er Thieles differentialligning din foretrukne godnatlæsning? Bliv vores nye aktuar

Industriens Pension



Er Thieles differentialligning din foretrukne godnatlæsning? Bliv vores nye aktuar

Forestil dig en rolle, hvor du som nyuddannet (eller næsten nyuddannet) aktuar ikke gror fast i én niche. Hvor du både prøver kræfter med tarifering, medlemsberegninger, thiele-stikprøver, hensættelser, anmeldelser, biometriske analyser og samtidig får lov at jonglere rundt med masser af data. Tænk aktuar-buffet!

Hos os får du nemlig den brede, praktiske introduktion til faget, som måske ikke er en selvfølge alle steder – og ikke mindst kolleger, der faktisk spørger: “Skal jeg ikke lige hjælpe dig med den der?”

Hvis du så i øvrigt vil forære os en tredjedel af dine vågne timer, så får du desuden:

  • hjælpsomme, dygtige, ordentlige og ikke mindst motiverede kolleger og ledere – hele vejen rundt. ’Psykologisk tryghed’ står øverst på ledelsens PowerPoints herinde
  • en karriere i balance, hvor du også har mulighed for at prioritere din fritid, venner og familie
  • mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen – hvor du i stedet ses med kollegerne på Teams og hilser ’godmorgen’ i chatten
  • en arbejdsplads, hvor sammenhold og fællesskab er nøgleord – du kan ikke snige dig forbi en af dine 250 kolleger på trappen uden at blive mødt med et: ”hej” eller ”god weekend”.

Få opgaver, der tager dig rundt i hele aktuarfaget
Når du sætter dig i din nye stol den allerførste dag, skal du på ingen måde være bange for at gro fast i den.

Vi har ikke fastlagt din opgavepakke på forhånd – den finder vi sammen ud af. Men du kan forvente at arbejde med fx:

  • data, dataudtræk og programmering
  • tarifering og prisfastsættelse
  • thiele-stikprøver og prognosefremskrivninger
  • medlemsberegninger
  • analyse af biometriske risici.

Du bliver grundigt onboardet og får altid en kollega tæt på. Ofte er vi to på samme opgave netop for at sikre sparring, kvalitet og læring.

Bliv mødt af hjælpsomme kolleger i Aktuariatet
Du får 12 dejlige kolleger, fordelt på 2 teams i Aktuariatet. Erfaringen spænder fra studentermedhjælperen til de mest garvede aktuarer, der har en hel tank af erfaring, du kan trække på, og som de generøst deler ud af.

Vi er ikke blege for at sige, at vi har det virkelig godt sammen, og udover at være lidt af en flok nørder, er hjælpsomhed nok det ord, der bedst beskriver os. På vores statusmøder hver mandag kan du sagtens høre en kollega sige: “Sig til, hvis jeg skal kigge på det sammen med dig.”

Vi har et tæt samarbejde, indsigt i hinandens opgaver og en kultur, hvor man naturligt byder ind – også på tværs af teams.

Mød dine nye kollega Simone – og endnu flere IP’ere her!

Du kan din forsikringsmatematik og kan lide at bruge den
Ligesom os andre i teamet har du det bedst, når du kan fordybe dig i opgaverne alene. Dem der kender dig godt, vil nok ikke beskrive dig med ordet flyvsk. Tværtimod er du typen, der finder ro i struktur. Derudover:

  • er du nyuddannet cand.act., cand.oecon. eller lign. eller har et par års erfaring
  • interesserer du dig for aktuarfaget, data og programmering
  • har du lyst til at arbejde med komplekst stof, der giver dig lov til at være omhyggelig og grundig.

Er du nysgerrig på at tage plads i Aktuariatet?
Så tag endelig fat i en af de to teamledere i Aktuariatet, Charlotte Kønig på tlf. +45 33 66 81 91 eller mail [email protected] eller Jonas Gylden på tlf. +45 33 66 81 75 eller mail [email protected], hvis du har nogle spørgsmål.

… Eller er du allerede klar til at gribe muligheden?
Så sving musen, ram ”ansøg”-knappen og send os allerede din ansøgning i dag – vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi har fundet vores nye kollega. Vi glæder os til at høre fra dig!

Mød Charlotte, teamleder i Aktuariatet

”Jeg bliver din nye leder, og du vil opleve en nærværende leder med fokus på trivsel og psykologisk tryghed. I det daglige sikrer jeg en klar prioritering og gør mit bedste for at skabe en god forventningsafstemning om opgaver.

Det er vigtigt for mig, at du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og følge din udvikling!”

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 7. december 2025

Lokation: Industriens Pension

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Industriens Pension



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (07 December 2025)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Industriens Pension

Main office: Nørre Farimagsgade 3, 1364 København K

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2930999//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.