Operationel Indkøber med ansvar for Trade Compliance
SKOV A/S
Hos SKOV A/S søger vi en struktureret og engageret Operationel Indkøber, der kan se sig selv i en spændende og udfordrende stilling.
Du får operationelt ansvaret for at varetage indkøbsopgaver indenfor egen leverandørportefølje af produkter til produktion og kundeordrer, og sideløbende vil du arbejde med at sikre, at vi på vores samlede importaktiviteter overholder gældende nationale og internationale handelsregler.
Du vil få din daglige gang i vores relativ nye Distributions Center i Glyngøre, hvor indkøbsafdelingen holder til. Du vil indgå i et engageret indkøbsteam bestående af i alt 4 Strategiske og 4 Operationelle Indkøbere samt Indkøbschef.
Velkommen til SKOV
SKOV er verdens førende totalleverandør inden for klima- og produktionsløsninger til animalsk produktion. Vores avancerede løsninger sikrer og regulerer indeklimaet, så dyr har de rette og optimale klimaforhold i staldmiljøer verden over.
Operationelt indkøb hos SKOV
Som Operationel Indkøber hos SKOV, vil du få en central rolle i virksomheden, hvor du operationelt får ansvaret for styring af egen leverandørportefølje. Du vil bl.a. få:
- ansvaret for daglig disponering
- opfølgning på egen ordre back-log
- eksekvering på kvalitetssager
- optimering af arbejdsprocesser via dialog med lagerteknikere og leverandører
- vedligeholdelse og sikring af korrekt stamdata
- overvågning og justering af sikkerhedslagre og bestillingsmængder
Kort sagt vil du, sammen med den Strategiske Indkøber, få ansvaret for, at dine produktområder leveres i rette tid og mængder, og at leverandørporteføljen performer på en måde, der matcher vores forventninger.
Trade Compliance
I takt med øget regulering og fokus på bæredygtighed, bliver Trade Compliance en stadig vigtigere del af SKOV’s indkøbsfunktion.
Sideløbende med dit operationelle ansvar for egne produktområder, vil du få en vigtig rolle i at sikre, at SKOV på sine importaktiviteter, overholder gældende handelsregler.
Din rolle bliver at sikre, at vi på vores indkøb lever op til gældende national og international lovgivning og indrapporteringskrav, herunder bl.a. indenfor områder som:
- Carbon Border Adjustment Mechanism – CBAM
- EU Deforestation Regulation – EUDR
- Udvidet Producentansvar på Emballage
- Export Control Classification - ECCN
For at sikre, at SKOV overholder de gældende love og regler, bliver dine opgaver bl.a.:
- Sætte sig ind i gældende lovgivning
- Bidrage til udtænkning af effektive arbejdsprocesser, som sikrer, at leverandørerne rettidigt leverer de krævede informationer
- Opfølgning med de respektive leverandører
- Indrapportering til myndighederne
Om dig
- Du har erfaring med operationelt indkøb - gerne fra en mellemstor produktionsvirksomhed.
- Du har nødvendigvis ikke erfaring med handelsregler og international lovgivning, men du brænder for at sætte dig ind i området.
- Du synes om at arbejde med processer og udtænke effektive måder at arbejde på.
- Du kan se dig selv i en varierende hverdag, som består af forskelligartede arbejdsopgaver og ansvarsområder.
- Du arbejder struktureret.
- Du har flair for IT og ERP-systemer.
- Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
- En rolle med stort ansvar i en international virksomhed med lokale rødder.
- Stor indflydelse på din arbejdsdag og opgaveløsning.
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
- Mulighed for faglig udvikling inden for både indkøb og compliance.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Procurement Manager Jens Ebbesen Nielsen på telefon 25 66 00 11.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026
Lokation: Glyngøre
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

