Get latest jobs before others

Psykolog til barselsvikariat i PPR Holbæk

Holbæk Kommune



Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Holbæk søger vi en psykolog til et barselsvikariat, der har lyst til at blive en del af vores stærke faglige fællesskab.

Vi er et stort PPR i udvikling, hvor vi samarbejder med dagtilbud og skoler om at styrke børns trivsel og læring. Derudover tilbyder vi terapeutiske forløb til udskolingselever, hvor sårbarheden er stor.

Vi søger psykologer, der trives med en varieret arbejdsdag, og hos os vil du få en bred opgaveportefølje, der både omfatter konsultativt arbejde, psykologiske undersøgelser og kliniske opgaver. Vi lægger vægt på en grundig introduktion, så du får en god start i stillingen. Du vil fra begyndelsen få en fast makker, et struktureret introforløb samt både individuel og gruppesupervision. Hvis du ikke allerede er autoriseret, arbejder vi på, at du bliver det. Uanset om du har erfaring eller er nyuddannet, sørger vi for, at du kommer godt fra start.

Din rolle hos os
Vi tilbyder en varieret arbejdsdag med en bred opgaveportefølje, der bl.a. rummer:

  • Konsultativt arbejde og sparring med lærere, pædagoger og forældre.
  • Psykologiske undersøgelser og vurderinger med fokus på barnets ressourcer og udviklingsmuligheder.
  • Kliniske samtaleforløb, fx for udskolingselever, hvor der er behov for ekstra støtte.
  • Bidrag til udvikling og implementering af indsatser, der skaber inkluderende læringsmiljøer.

Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med de voksne omkring barnet – forældre, pædagoger, lærere, ledelse og tværfaglige kolleger. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde praksisnært og kan omsætte viden til handling, der gør en forskel i hverdagen.

Arbejdet i PPR er meget alsidigt og indebærer en høj grad af fleksibilitet, som både betyder stor frihed, men også et dertilhørende ansvar.

Du bliver en del af
Som psykolog i PPR Holbæk får du en bred gruppe af kolleger med meget forskellige faglige baggrunde. Vi mødes jævnligt både til faglig udvikling, sparring og gensidig glæde. Du vil opleve hjælpsomme kolleger, der prioriterer sparring, faglige fora og sociale aktiviteter.

Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang, men anvender også andre metoder afhængigt af opgaven. Hos os bliver du en del af et stort tværfagligt miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Ansøgning
Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist er senest 11. december 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Psykologfaglig leder Cathrine Høimann Jensen, tlf. 72 36 26 71

Ansøgningen sendes elektronisk vedlagt CV og eksamensbevis.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: LAER-PPR, Afd. 1

Ansøgningsfrist: 11 December 2025

Placering: Jernbanevej 6, 4300, Holbæk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Holbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Holbæk Kommune

Main office: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Workplace has right now 4 employees with higher educational background. In last periode they hired 2 candidates and 1 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2931243//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.