Get latest jobs before others

Udviklingskonsulent til fællesskabsindsatser på Sjælland

Røde Kors



Vil du være med til at styrke fællesskaber og støtte mennesker, der oplever ensomhed eller står i en sårbar livssituation? Motiveres du af at samarbejde tæt med frivillige og udvikle sociale indsatser lokalt? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent i Røde Kors.

I Fællesskabssektionen i Røde Kors søger vi en kollega på Sjælland, der med relevant erfaring i bagagen vil være med til at understøtte og udvikle vores sociale fællesskabsindsatser i tæt samarbejde med frivillige i vores lokalafdelinger. Du kommer til at understøtte vores sociale aktiviteter som besøgstjenesten, vågetjenesten, patientstøtter, pårørendestøtte og sociale fællesskaber i et afgrænset geografisk område øst for Storebælt. Derudover vil du i tæt samarbejde med andre kollegaer få et særligt fagligt ansvar, der kan skifte over tid, men som indledningsvist er for vågetjenesten.

Vi arbejder bl.a. med afsæt i Røde Kors’ nationale strategi “Vi tager ansvar i Velfærdssamfundet”, som danner rammen om det nationale arbejde de kommende år. Vi skal bl.a. gøre vågetjenesten og patientstøtterne landsdækkende.

Dine arbejdsopgaver kan overordnet opdeles i to hovedområder:

1. Understøtte og udvikle indsatser i Røde Kors’ lokale afdelinger

  • Understøtte lokalafdelingerne i at opstarte, udvikle og drifte sociale aktiviteter.
  • Bistå med at rekruttere og fastholde frivillige og frivillige aktivitetsledere.
  • Samarbejde med fx kommuner, regioner og andre organisationer.
  • Arrangere, facilitere og følge op på bl.a. informations-, opstarts- og netværksmøder.
  • Videreformidle information til og fra lokalafdelingerne og landskontoret.

2. Fagansvarlig for en af de sociale aktiviteter
Du vil indgå i et fagteam, hvor du sammen med kollegaer vil bidrage til udvikling og understøttelse af et særligt fagområde på tværs af landet. Dette inkluderer bl.a.:

  • Udvikle materialer, herunder håndbøger, rekrutterings- og informationsmaterialer.
  • Have overblik over aktivitetens udvikling og eventuelle muligheder og udfordringer, herunder bidrage til evt. fondsansøgninger.
  • Holde dig ajour med viden på det aktuelle fagområde og understøtte videndeling med kollegaer og frivillige på fagområdet.
  • Følge op på den årlige statusrapport i samarbejde med vores analyseteam.

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har solid erfaring med frivilligt socialt arbejde og kender betydningen af stærke relationer.
  • Trives med både driftsopgaver og udviklingsarbejde.
  • Kan facilitere møder, oplæg og kurser – og er god til at skabe deltagelse.
  • Kommunikerer klart og empatisk – både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, men også søger sparring, når det giver værdi.
  • Har mindst fem års relevant erfaring og en mellemlang eller videregående uddannelse.
  • Er samarbejdende, fleksibel og god til at få frivillige aktiviteter til at blomstre.

Du bliver en del af Fællesskabssektionen, hvor vi arbejder for, at ingen skal stå alene. Vi understøtter lokale Røde Kors-afdelinger i at skabe stærke, trygge og meningsfulde fællesskaber. Du bliver en del af et engageret hold på ca. 20 medarbejdere, der kombinerer høj faglighed med et stærkt fokus på samarbejde, sparring og frivillighed. En del af kollegerne arbejder hjemmefra rundt om i landet, fordi vi er til stede lokalt i hele landet. Vi er drevet af høj faglighed, kreativitet og nysgerrighed samt en fælles passion om at møde det enkelte menneske og hjælpe mennesker ud af ensomheden og ind i fællesskabet.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt og alsidigt arbejde, hvor du sammen med engagerede kollegaer og dedikerede frivillige bidrager til fællesskaber over hele landet. Du får stor frihed i opgaveløsningen, fleksibilitet i hverdagen og mulighed for faglig udvikling gennem sparring, kurser og samarbejde på tværs af organisationen. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler sammen, hjælper hinanden og giver sparring i opgaveløsningen.

Dine ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokostpause.
Ansættelsesstedet er som udgangspunkt Røde Kors’ Landskontor på Østerbro i København.
Stillingen kræver en del kørsel, og derfor er det nødvendigt, at du har kørekort og en bil til rådighed. Du vil få kørselspenge efter statens takster. Både aften- og weekendarbejde kan forekomme, men vi er en arbejdsplads med stor fleksibilitet.

Ansøgningsfrist og spørgsmål
Send din ansøgning og CV senest den 6. december 2025.
Første samtalerunde afholdes den 11. december, og anden runde den 16. december på Røde Kors’ landskontor på Østerbro.
Tiltrædelse 1. februar 2026 eller tidligere. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2027 med eventuel mulighed for forlængelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Margit Mikkelsen på tlf. 5374 0706 eller udviklingskonsulent Katrine van den Bos på tlf. 5363 0678.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Afdeling: Fællesskabssektionen

Ansøgningsfrist: 06 December 2025

Placering: Blegdamsvej, 27, 2100, København, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Røde Kors



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (06 December 2025)
Remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Røde Kors

Main office: Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Workplace has right now 300 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2931272//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.