Get latest jobs before others

Specialkonsulent til Teknologi-teamet i Regnskab og Finans, en del af Koncern Økonomi

Region Sjælland



Kunne du tænke dig at skabe overblik og bidrage til sikker systemdrift på økonomiområdet i den kommende Region Østdanmark? Og vil du være med til at afdække opgaver og mulige løsninger for at håndtere sameksistensen af to økonomisystemer i de kommende år? Er du samtidig drevet at afdække, beskrive og formidle komplekse sammenhænge på en lettilgængelig måde – så er det dig, vi søger!
Hvem er vi?
Du har nu mulighed for at blive en del af Teknologi-teamet i Regnskab og Finans i Koncern Økonomi. Teamet består 6 medarbejdere. 3 af medarbejderne arbejder med automatisering af forretningsprocesser, og de andre 3 medarbejdere varetager en række opgaver i relation til vores økonomisystem Oracle, herunder systemforvaltning, fejlhåndtering, udvikling af rapporter m.m.

Teamets medarbejdere refererer alle til Chefen for Sygehusafregning og Teknologi.

Hvem har vi brug for?
Vi er godt i gang med forberedelserne til sammenlægningen med Region Hovedstaden og dannelsen af Region Østdanmark. I den forbindelse har vi brug for en ny kollega, der kan hjælpe ledelsen i Regnskab og Finans med at afdække, beskrive og formidle de forretningsmæssige og tekniske behov for sikker systemdrift med et minimum af systemtilpasninger frem mod 1. januar 2027.

Regnskab og Finans er systemejer af Oracle EBS i Region Sjælland og primærbruger i arbejdet med at implementere og forankre de digitale forandringer på økonomiområdet, som følger i kølvandet på sammenlægningen af de to regioner.

Vores nye kollega skal bidrage til at skabe og formidle en forståelig sammenhæng mellem de tekniske udfordringer og betydningen af deres kompleksitet for forretningen og varetagelsen af sikker drift.

Fokus vil primært være på ”skal”-opgaverne, og hvordan vi får dem løst i løbet af 2026 med udgangspunkt i konkrete indsatser og opgavebeskrivelser.

Hvilke opgaver skal du løse?

  • Afdække og forstå systemlandskabet inden for økonomiområdet og relaterede områder fx afregningssystemer, integrationer, fuldmagtsregistre, RPA-software m.m.
  • Beskrive og formidle systemafhængigheder og behovet for eventuelle tilpasninger
  • Inddrage relevante interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Omsætte information og resultater til værdiskabende ledelsesrapportering
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af området efter Region Østdanmark er dannet
  • Ad hoc-opgaver

For at komme i betragtning til stillingen, må din erfaring og baggrund gerne matche følgende:

  • Du har erfaring fra stabsfunktionen i en større it-organisation eller en større økonomi-organisation, hvor du har hjulpet ledelsen med opgaver og sagsbehandling inden for systemunderstøttelse, digitale arbejdsgange og det tilknyttede it-landskab
  • Du har god teknisk forståelse for Oracle EBS eller tilsvarende ERP-systemer
  • Du arbejder struktureret og er vant til at overholde deadlines, hvor du udviser rettidig omhu i opgaveløsningen
  • Du har stærke formidlingskompetencer, og er god til at tænke din målgruppe ind i rapporteringen om særligt de mere komplicerede opgaver
  • Du har en lydhør, inddragende og dialogbaseret tilgang til kolleger og samarbejdspartnere

Dine kommende kolleger forventer af dig, at:

  • Du er en god kollega, og du vil bidrage til et højt niveau af psykologisk tryghed i teamet og i afdelingen, så vi sammen skaber den bedst mulige trivsel for alle
  • Du vil være en aktiv sparringspartner og bidrage til fælles læring
  • Du er nysgerrig og lærenem, og du trives med at sætte dig ind i og forstå nye opgaver og processer

Vi kan samtidigt tilbyde dig:

  • At blive en del af et engageret og samarbejdsorienteret team og afdeling
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og respekt for hinandens forskellighed
  • Et fagligt spændende miljø
  • Mulighed for fleksibel planlægning af arbejdstiden, med plads til at forene arbejdsliv og privatliv
  • En arbejdsplads, hvor der lægges vægt på faglig udvikling, stabilitet og muligheden for at gøre en forskel

Praktisk information
Når vi læser din ansøgning, vil vi vurdere dig på, hvor godt du kan formidle din erfaring og dine kompetencer i forhold til den ledige stilling og de beskrevne opgaver. Fortæl os, hvorfor din baggrund passer til stillingen hos os, og hvordan du kan bruge dine kompetencer til at løse vores opgaver. Skriv gerne lidt om de komplekse opgaver, du har løst og formidlet i dit nuværende arbejde eller i tidligere stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Finans- og Regnskabschef Ditte Munk Lisbjerg på 20 99 71 03 eller mail: [email protected]

Chef for Sygehusafregning og Teknologi, Lars Weber Strate på mobil 20 16 05 78 eller på mail [email protected].

Ansøgere til stillingen bedes fremsende ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”søg jobbet” senest søndag d. 14. december 2025.

Stillingen er en fuldtidsstilling og vil blive aflønnet efter reglerne om Ny løn iht. gældende overenskomst. Tjenestested er Region Sjælland, Alléen 15, 4150 Sorø. Region Sjælland har vedtaget en ny personalepolitik, som i større omfang giver mulighed for hjemmearbejde, hvis dette er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Forventet tiltræden er senest den 1. marts 2026, gerne før.

Samtaler forventes afholdt i januar 2026.

Om Koncern Økonomi
Koncern Økonomi varetager Region Sjællands centrale opgaver som økonomisk styring, økonomiske analyser, budgetlægning, ERP, bogholderi, betalinger og meget mere.

Koncern Økonomi består af 4 enheder, Budget, Sundhedsøkonomi, Indkøb og Regnskab og Finans, hvor den ledige stilling er placeret.

Koncern Økonomi arbejder ud fra tre centrale roller, myndighed, serviceleverandør og forretningspartner. Det er Koncern Økonomis ambition at levere og udvikle ydelser af høj faglig kvalitet, såvel som at sætte og formidle regler på områderne for organisationen. Der er ca. 130 medarbejdere i Koncern Økonomi.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Lars Weber Strate

Email
[email protected]

Stilling
Funktionschef

Telefon
20 16 05 78

ARBEJDSSTED
Regionshuset

QUICKNR.
047517

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
21. november 2025

ANSØGNINGSFRIST
14. december 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2931809//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.