Get latest jobs before others

Lead Data Center Engineer

Energinet



Vi søger en Lead Data Center Engineer til Energinets Datacenter, der kan sikre en stabil drift af vores kritiske datacenterinfrastruktur og samtidig forbedre vores hardwareplatforme. I denne rolle arbejder du både hands-on i datacenteret og tager ledelsen på at sætte retning ved at prioritere og koordinere centrale opgaver. Trives du i krydsfeltet mellem teknik, beslutninger og struktur — og motiveres du af at skabe overblik og fremdrift i komplekse miljøer — så er det dig, vi leder efter.

Velkommen i team Datacenter
Du bliver en del af et samarbejdsorienteret team, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi arbejder uformelt og hjælper hinanden på tværs, og der er altid plads til sparring, støtte og ærlig dialog. Her får du kolleger, der værdsætter godt samarbejde, høj kvalitet og et miljø, hvor man både kan fordybe sig og have det godt sammen.

Teamet er en del af IT Infrastructure i Fredericia, hvor seks specialiserede teams udvikler, vedligeholder og optimerer Energinets digitale infrastruktur og sikrer en stabil, sikker og effektiv drift.

Vi har et helt fast onboardingforløb og mentorship med erfaren senior Datacenter Engineer – og et team, som altid er klar at sparre og svare på spørgsmål.

Fra hands-on i datacenteret til styring af teamets retning
Som Lead Data Center Engineer får du en central rolle i driften og udviklingen af Energinets nuværende og fremtidige datacentre. Du arbejder tæt på teknikken, men har også ansvar for retning, prioritering og koordinering i teamet.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Installere hardware, rackskabe og patchning af kabler
  • Sikre stabil daglig drift, herunder fejlfinding, dokumentation og opfølgning
  • Planlægge, koordinere og prioritere teamets driftsopgaver
  • Støtte kolleger og sikre et godt samarbejdsmiljø som teamets Lead
  • Sikre, at opgaver udføres sikkert og struktureret fra start til slut
  • Sikre udvikling af nye og optimering af eksisterende driftsprocesser

”I IT Data Center teamet er der fokus på faglig struktur og ordentlighed hele vejen ned i selve datacentrene. Teamet fungerer samtidig rigtig godt socialt, og der er altid plads til ærlig dialog, åbenhed samt masser af humor og godt humør,” fortæller Carina Ingwersen, teknisk koordinator.

Dine faglige kvalifikationer og personlige færdigheder
Du har solid erfaring med datacenterdrift eller anden teknisk infrastruktur og er vant til at arbejde med hardware. Du kan installere, fejlsøge og håndtere life cycle management på et professionelt niveau, og du trives med at tage ansvar og træffe beslutninger, når situationen kræver det.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med koordinering, teamledelse eller haft et fagligt ansvar.

Som person er du engageret, struktureret og kvalitetsbevidst. Du skaber retning og klarhed for teamet, kommunikerer tydeligt og bevarer overblikket i en driftstung hverdag. Du balancerer det tekniske arbejde med de mere koordinerende og beslutningsorienterede opgaver – og du gør det med en professionel, løsningsorienteret tilgang.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem at modtage din ansøgning og dit CV senest 4. januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 13. januar, hvor vi holder 1. samtale online, og 20. januar, hvor
vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Agile People Leader, Kern Thyrrestrup Ueno på +45 2157 4412.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Lokation: Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Main office: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2932168//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.