Get latest jobs before others

Socialpædagog søges til Job og Aktivitetscenteret Vestegnen

Brøndby Kommune



Kan du brygge en god kop kaffe og få grå skyer til at lette med et smil – samtidig med at du koordinerer og sætter retning? Så er du måske vores nye socialpædagogiske kollega i Seniorteamet ALFA.

ALFA er en del af Job & Aktivitetscenter Vestegnen – et § 104-aktivitets- og samværstilbud for borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I ALFA har vi et særligt fokus på vores ældste borgere, der trives med fællesaktiviteter, men også har behov for at kunne sætte tempoet lidt ned og nyde tilværelsen. Her dyrker vi det gode seniorliv med fællesskab, aktiviteter i øjenhøjde og plads til at trække vejret. Roligt betyder langt fra kedeligt hos os – humor og glæde fylder meget i hverdagen, og vi er optagede af at understøtte ”det gode seniorliv” for hver enkelt borger.

Vi er et team bestående af 13 borgere, 4 pædagoger og 1 social- og sundhedsassistent. Du bliver en del af et selvstyrende team, der planlægger og tilrettelægger hverdagen i fællesskab med reference til funktionslederen.

Vi tilbyder:

  • Indflydelse på den daglige planlægning og den pædagogiske retning – med udgangspunkt i borgernes ønsker, behov og muligheder for udvikling
  • Arbejde i et selvstyrende team med stort medansvar for opgaver og aktiviteter
  • Mulighed for, i samarbejde med kolleger og ledelse, at udvikle og sætte dit præg på et meningsfuldt lærings- og udviklingsmiljø for borgerne
  • Et miljø med vægt på brugerinddragelse, hvor alle er hjælpsomme og imødekommende
  • En arbejdsplads med humor, højt til loftet og engagement
  • Gode udviklingsmuligheder i en stor organisation
  • En fagligt velfunderet personalegruppe med et stærkt samarbejde

Vi søger en kollega.

  • Der vægter relationer og nærvær højt –
  • Har overblik og er stærk i koordinering – både i det små og på tværs
  • Er struktureret og dygtig til kommunikation, dokumentation og skriftlig formidling
  • Er helhedsorienteret i opgaveløsningen med fokus på borgernes trivsel
  • Sætter samarbejdet højt og tager ansvar for fælles beslutninger i teamet
  • Er omstillingsparat, initiativrig og kan handle på egen hånd

Job & Aktivitetscenter Vestegnen Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om job, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 330 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og § 104. Vores mange tilbud ligger på flere matrikler i Brøndby Kommune, og vi er ca. 150 ansatte med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken. Yderligere information kan findes på vores hjemmeside www.jacvestegnen.dk.

Løn: Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Lyder det som dig?

Hvis du kan få både kaffeduften og smilet til at brede sig – mens du sikrer ro, retning og kvalitet i hverdagen – vil vi meget gerne høre fra dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor trivsel, faglighed og hjertevarme går hånd i hånd.

Du er mere end velkommen til at ringe til Alfa på 2332 2238 eller funktionsleder Susan Petersen på. 30668360 og høre mere om hverdagen, eller hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, dog med mulighed for at aftale andet, hvis det ønskes. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00 på hverdage.

Samtaler finder sted i uge 51.

Ansøgningsfrist:
10-12-2025
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Administration - JAC

Ansøgningsfrist: 10 December 2025

Placering: Tybjergparken 2, 2660, Brøndby Strand

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brøndby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brøndby Kommune

Main office: Park Allé 160, 2605 Brøndby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2932220//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.