Erfaren presse- og public affairs-konsulent til DI Byggeri
DI - Dansk Industri
Vil du være med til at gøre en reel forskel for en af Danmarks vigtigste brancher og styrke byggeriets stemme? Motiveres du af at omsætte komplekse dagsordener til klare budskaber, der sætter dagsorden i medier og politik? Så er du måske vores nye presse- og public affairs konsulent i DI Byggeri.
Vi søger en erfaren konsulent, der vil være med til at bygge relationer, sætte byggeriet på landkortet og styrke branchen.
Formålet med jobbet – skab synlighed og politisk indflydelse
Bygge- og anlægssektoren er med til at løse Danmarks største udfordringer. Som presse- og public affairs konsulent får du derfor mulighed for at arbejde med store dagsordener tæt på politikere, medier og medlemsvirksomheder.
Du vil få ansvar for at øge DI Byggeris synlighed og styrke byggeriets position i samfundet. Med din erfaring og viden vil du få en nøglerolle i at understøtte chefgruppen med dagligt pressearbejde og proaktiv politisk interessevaretagelse.
Det gør du ved at bidrage til koordinering af vigtige pressesager, håndtere politiske temaer og understøtte både strategi og medlemskontakt – alt sammen med henblik på at gøre DI Byggeri til en endnu mere markant stemme i medier og på Christiansborg.
Dine opgaver
- Udarbejde pressemeddelelser, debatindlæg og klar rådgivning til ledelsen.
- Identificere, udvikle og drive proaktive pressehistorier og politiske dagsordener.
- Sikre politisk og pressefaglig interessevaretagelse for medlemmerne.
- Koordinere pressesager og PA-temaer tværgående med andre DI-afdelinger.
- Håndtere pressehenvendelser og sikre effektiv dialog med journalister og medier.
- Bidrage til medlemskontakt og research, der styrker byggeriets fælles stemme.
Vil du være med til at forme byggeriets fremtid?
For at lykkes med ovenstående er det vigtigt, at du har flere års erfaring med presse- eller public affairs-arbejde eller politisk interessevaretagelse. Det kan eksempelvis være som journalist med erfaring fra Christiansborg, fra et partisekretariat, departement eller en større organisation. Du agerer proaktivt med presse og politikere og bevarer de gode relationer – også under tidspres.
Derudover forestiller vi os, at:
- Du har solid forståelse for danske beslutningsprocesser og politiske mekanismer.
- Du brænder for udviklingsopgaver.
- Du evner at bygge netværk og skabe alliancer.
- Du kan se muligheder, hvor andre ser kompleksitet og barrierer.
- Du har stærke skriftlige formidlingsevner.
- Du evner at forstå medlemmernes virkelighed og etablerer DI Byggeri som en politisk aktør.
Bliv en del af DI Byggeri – tæt samarbejde og stærkt fællesskab
Du bliver del af et dynamisk team, der arbejder med branchens vigtigste sager. I afdelingen får du selskab af engagerede kolleger med forskellig baggrund og et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ambition og åben dialog. Du kommer til at spille tæt sammen med chefgruppen, erfarne PA- og PR-specialister samt medlemsvirksomheder og politiske aktører. Vi forventer, at du som holdspiller bidrager til et stærkt fagligt fællesskab i DI.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Underdirektør i DI Byggeri, Byggepolitik & Kommunikation, Morten Crone, på tlf. 3377 3514 eller på [email protected]
Første samtaler forventes afholdt torsdag den 11. december.
Anden samtale forventes afholdt tirsdag den 16. december.
Department
Politisk arbejde & Interessevaretagelse
Lokationer
DI København - Industriens Hus
Antal stillinger:
1
Ansøgningsfrist
7. december 2025
Samtaler
Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

