Get latest jobs before others

Kommunikations- og marketingansvarlig

Lund HR ApS



Kommunikations- og marketingansvarlig søges til InstallatørPartner
Vil du sætte retningen for kommunikationen i et stærkt kædesamarbejde i vækst?
InstallatørPartner er et af Danmarks stærkeste kædesamarbejder i byggebranchen – og vi vil endnu mere. Efter 10 år med stærke resultater og tæt samarbejde med både medlemmer og leverandører, søger vi nu en erfaren kommunikations- og marketingansvarlig, der kan løfte vores profil og skabe tydelig, værdifuld kommunikation på tværs af kanaler og målgrupper.
Du bliver en central del af et lille, ambitiøst team, hvor du får stor indflydelse på både retning og eksekvering.
Din rolle
Som vores kommunikations- og marketingansvarlige får du ansvaret for at udvikle og drive InstallatørPartners kommunikation – fra strategi til indholdsproduktion. Du kommer til at:

  • Udvikle og implementere vores kommunikationsstrategi i tæt sparring med ejerne.
  • Producere skarpt indhold til især LinkedIn, intranet, nyhedsbreve og website – målrettet medlemmer, leverandører og potentielle samarbejdspartnere.
  • Sikre tydelig og værdiskabende medlemskommunikation, så vores medlemmer altid er opdateret.
  • Skabe præsentations- og mødemateriale, når vi møder medlemmer, kunder og partnere.
  • Planlægge og være tovholder på events, hvor relationer og videndeling er centrale elementer.

Du bliver vores faglige ekspert og det naturlige omdrejningspunkt for al kommunikation og marketing. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger, medlemmer og leverandører – og du er ikke alene: Vi har dygtige eksterne samarbejdspartnere, du kan trække på efter behov.

Hvem er du?
Vi leder efter en erfaren profil, der både kan tænke strategisk og levere operationelt. Vi forestiller os, at du:

  • Har mindst 5 års erfaring med kommunikation og marketing – gerne fra en medlemsorganisation, kæde, B2B-virksomhed eller bureau.
  • Er stærk til skriftlig, målrettet B2B kommunikation og vant til at skabe indhold, der gør en forskel i en travl hverdag hos modtageren.
  • Har solid erfaring med LinkedIn, nyhedsbreve og webkommunikation – og gerne grafiske værktøjer som InDesign eller Photoshop.
  • Er kreativ, udadvendt, nysgerrig og samarbejdsstærk – og trives godt i en rolle med stor kontaktflade og tæt dialog.
  • Har god forretningsforståelse og kan omsætte komplekse budskaber til enkel og brugbar kommunikation.
  • Er klar til at deltage i møder med såvel kunder som leverandører.
  • Bringer energi, humor og engagement med dig – ligesom os.
  • Du bliver vores eneste kommunikationsspecialist, så det er vigtigt, at du trives med ansvar, variation og selvstændighed.

Vi tilbyder
En nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte tydelige aftryk – både på kommunikationen og på organisationens udvikling.

Hos os får du:

  • Stor indflydelse på egen rolle og vores fremtidige kommunikationsprofil
  • Et tæt, uformelt og engageret samarbejde i et lille team
  • Gode rammer i Businesspark Nord i Støvring med et stærkt netværksmiljø
  • Frokostordning, pension, mobiltelefon og fleksible arbejdsmuligheder inkl. lejlighedsvis hjemmearbejde
  • En løn der afspejler din erfaring og dit ansvar

Hvem er InstallatørPartner?
Vi er et stærkt kædesamarbejde for VVS- og El-installatører med ca. 90 medlemmer på landsplan. Vi er i solid vækst og har høje ambitioner for fremtiden. Samlet beskæftiger vores medlemmer over 2.000 medarbejdere. Vi tilbyder skarpe indkøbsaftaler, et stærkt fagligt netværk og løbende videndeling om ledelse, drift og forretningsudvikling.

Vi har også et tæt samarbejde med en række materialeleverandører og andre samarbejdspartnere, så vi samlet set tilbyder et meget stærkt kædesamarbejde. Sammen skaber vi bedre forretninger – og stærkere virksomheder.

Er det dig, vi søger?
Send din ansøgning snarest muligt via linket i annoncen. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Lund hos Lund HR på telefon eller mail, da Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Afdeling: Installatørpartner ApSPlacering: Østre Alle 6, 9530, Støvring

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lund HR ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lund HR ApS

Main office: Østre Alle 102, 9000 Aalborg

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med forretningsudvikling. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2932839//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.