Get latest jobs before others

Børns Vilkår søger uddannelseskonsulenter til vores nyeste afdeling i Aalborg

Børns Vilkår



Vil du være med til at styrke trivslen blandt børn og unge i Danmark?
Som uddannelseskonsulent med base på vores nye kontor i Aalborg, skal du være med til at etablere vores fagligt stærke miljø, hvor vi udvikler og udbreder trivselsfremmende indsatser i samarbejde med skoler, kommuner og fagpersoner, i Nordjylland.

Vi søger nye kolleger med en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse med et børnefagligt fokus, som kan arbejde analytisk og metodisk med trivselsindsatser baseret på solid viden og erfaring med et eller flere af temaerne børnesyn, fællesskaber, skolefravær, børn og unges digitale liv og børn og unges rettigheder – altid med afsæt i børnenes stemmer.

Vores nye kolleger skal arbejde tæt sammen med skoler, kommunale forvaltninger og fagprofessionelle – ofte projektorganiseret.

Med andre ord: Hvis du har en stærk forståelse for skole- og ungdomsområdet, trives med at facilitere workshops, kan lede projekter og vil være med til at skabe positive forandringer, så er det måske dig vi mangler!

Om jobbet
Du bliver en del af vores nye kontor i Aalborg, som allerede driver og udvikler BørneTelefonen/HØRT.

Som uddannelseskonsulent er du med til at udbrede vores trivselsfremmende indsatser i primært Nordjylland sammen med flere nye konsulenter, ligesom opgaven med at opbygge en stærk kultur baseret på Børns Vilkårs værdier i samarbejde med kolleger bliver central.

Hvad kommer du til at arbejde med?

  • Udbrede og udvikle trivselsfremmende indsatser til skoler og kommuner, hvor du arbejder med temaer som børnesyn, skolefravær, fællesskaber og digitale fællesskaber og børns rettigheder.
  • Facilitere workshops og oplæg for både børn, fagfolk og forældre – fx om, hvordan skoler kan styrke fællesskaber og forebygge skolefravær.
  • Rådgive og samarbejde med kommuner og skoler om at implementere trivselsfremmende indsatser og sikre, at børns stemmer bliver hørt i deres arbejde.
  • Udvikle nye metoder og værktøjer til at understøtte fagprofessionelle i arbejdet med børn og unges trivsel.
  • Projektledelse og koordinering, hvor du sikrer fremdrift i samarbejder, følger op på aktiviteter og evaluerer resultaterne af vores indsatser.
  • Bidrage til udviklingen af større strategiske projekter, hvor din viden og erfaring er med til at forme fremtidens trivselsarbejde i Danmark.

Vi forventer, at du

  • har en mellemlang eller videregående uddannelse med et børnefagligt fokus
  • har mindst 5 års relevant erhvervserfaring
  • har solid erfaring med at arbejde selvstændigt med viden om og formidling af børns og unges trivsel
  • har mod på og lyst til at holde oplæg og workshops for bl.a. fagpersoner
  • kan bidrage til at opbygge en kultur baseret på Børns Vilkårs værdier og kan samarbejde med kolleger fra vores andre afdelinger og på tværs af lokationer

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på børn og unges trivsel, fællesskaber og rettigheder
  • En unik mulighed for at præge og udvikle et nyt lokalt kontor
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger og frivillige
  • En arbejdsplads med høj faglighed, medledelse og samarbejde

En organisation i udvikling
Er du fagligt ambitiøs, og vil du gøre en forskel for børn og unge? Så passer du godt ind hos os i Børns Vilkår. I Børns Vilkår ønsker vi en arbejdskultur med færrest muligt flaskehalse og en høj grad af ligeværd. Derfor arbejder vi ud fra principperne om medledelse, hvilket betyder at de, som har den faglige ekspertise, også er dem, som træffer de faglige beslutninger. Det, oplever vi, skaber de bedste resultater, udvikling i jobbet, høj motivation og trivsel.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer med ansættelse i Aalborg. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på at arbejde uden for almindelig arbejdstid og opgaver som skal løses uden for Aalborg og omegn, når der opstår behov for det. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Teamleder Line Borup fredag d. 5. december i tidsrummet kl. 10 - 13 på telefon 27269547.

Ansøgningsproces
Første samtalerunde er planlagt til den 7. og 8. januar 2026. Anden samtalerunde er den 19. og 20. januar 2026, og der vil være en mindre opgave ifm. samtalen. Forventet ansættelse senest pr. 1. marts 2025.

Bliv en del af Børns Vilkår – og vær med til at gøre en forskel for børn og unge i hele Danmark.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling.

Afdeling: Trivsel

Ansøgningsfrist: 16 December 2025

Placering: Nytorv 7, 4. sal, 9000, Aalborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Børns Vilkår



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Børns Vilkår

Main office: Trekronergade 126 A, 2500 Valby

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 30 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 5 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2932886//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.