Kliniske lektorer i geriatri ved Odense Universitetshospital i samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)
Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (SDU) opslår i samarbejde med Geriatrisk Afdeling G, OUH to stillinger som klinisk lektorer med hovedvægt på undervisning (15 konfrontationstimer i gennemsnit, sats C). Undervisningen leveres på lægeuddannelsen i Esbjerg.
Stillingerne opslås for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse. Tiltrædes efter aftale.
Ansvars- og funktionsområde
Arbejdsopgaverne består i faglig udvikling samt prægraduat undervisning, herunder også eksamen. Samtidig vil en funktion som vejleder for studerende på kandidatuddannelsen også kunne komme på tale.
Forventninger til kvalifikationer
De kliniske lektorer skal have hovedansættelse som speciallæger i geriatri, Geriatrisk Afdeling G, OUH hvilket er en forudsætning for ansættelsen. De, der ansættes, skal have dokumenteret forsknings- og undervisningserfaring inden for geriatri.
Potentielle ansøgere skal være kvalificeret på klinisk lektorniveau jf. gældende notat om stillingsstruktur for universiteterne.
Stillingerne kan evt. besættes med to eksterne lektorer, såfremt der ikke findes ansøgere, der er kvalificerede til et klinisk lektorat.
Kvalifikationskravet for de kliniske lektorer i medicin er specialistanerkendelse samt undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller doktorgrad. Kvalifikationskravet for de eksterne lektorer er kandidatuddannelse samt relevant praksiserfaring på højt niveau inden for geriatrieller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Kontakt
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
- Forskningsleder Karen Andersen-Ranberg (e-mail [email protected])
- Institutleder Jakob Grauslund, (e-mail [email protected]).
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.
Såfremt stillingerne besættes med eksterne lektorer, sker ansættelse i henhold til aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.
Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Søg stilling online" på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 MB.
Ansøgningen skal indeholde (som PDF- eller docx-filer):
- Motiveret ansøgning
- Curriculum vitae inklusive info om aktuelle eller tidligere ansættelser ved SDU
- Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende
- Undervisningsportfolio inklusive erfaring med fremstilling af undervisningsmateriale, herunder e-learning, egen indsats som underviser ved prægraduat uddannelse fx i form af skriftlig studenterevaluering og endelig en vision for, hvorledes ansøgeren ser sin egen mulighed for at bidrage til den igangværende pædagogiske udvikling af fakultetets prægraduate uddannelser
- En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.
Se endvidere fakultetets vejledning for ansøgere på nedenfor angivne link.
Ansøgere bedes oplyse om de har/har haft andre ansættelser på SDU.
Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vejledning for ansøgere
Location
Danmark
Apply Before
2025-12-10T22:59:00+00:00
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
view full ad at Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)
