Get latest jobs before others

Sagsbehandler til Jord og Grundvand i Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Vi søger 1-2 nye kollegaer i afdelingen Jord og Grundvand til opgaver inden for jordforureningsområdet og til arbejdet med grundvandsbeskyttelse. Du vil varetage flest opgaver inden for jordområdet, men vil også indgå i løsningen af opgaver inden for grundvandsbeskyttelse.Om jobbet
Afdelingens opgaver falder i to hovedgrupper: jord og grundvandsbeskyttelse.
En væsentlig del af opgaverne inden for jordområdet består i myndighedsbehandling af sager efter jordforureningsloven og øvrig lovgivning vedrørende jord. Vi arbejder løbende med at udvikle vores sagsgange, og vi vil gerne styrke løsningen af vores udviklingsopgaver.

De opgaver, der vedrører grundvandsbeskyttelse, er bl.a. gennemførelse af Aarhus Kommunes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Du vil derfor bl.a. skulle deltage i arbejdet med tilrettelæggelse og gennemførelse af påbud.

Derudover står vi for nogle spændende klimaprojekter som en del af realiseringen af Aarhus Kommunes klimaplan.

Du kommer til at arbejde i en politisk ledet organisation og vil derfor også skulle arbejde med politiske sager.

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
Afdelingen Jord og Grundvand er en del af det velfungerende område Natur og Miljø under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi har et godt samarbejde på tværs af de 3 afdelinger i området.
Du kommer til at indgå i en afdeling med 17 dygtige og erfarne kollegaer, med et godt kollegaskab. Vi har en del sager inden for myndighedsområdet, så du vil have mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for de områder du beskæftiger dig med.

Arbejdsstedet er Blixens på Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Hvem er du?

  • Du har en naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. geolog eller biolog, eller anden relevant uddannelse, f.eks. ingeniør.
  • Du har erfaring med jord- og/eller grundvandsområdet
  • Du har gerne erfaring med styring af klimaprojekter
  • Du har kendskab til, eller er interesseret i at sætte dig ind i de love, vejledninger og praksis, som du skal arbejde med
  • Du har kendskab til, eller er interesseret i at øge dit kendskab til de regler, der gælder for sagsbehandling og myndighedsarbejde og for kommuner
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Du er god til at tage initiativ
  • Du er ikke bange for at række ud, både til kollegaer og borgere
  • Du kan arbejde struktureret, selvstændigt og resultatorienteret

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge.

Vi har flex-tid og en række personalegoder.

Der er mulighed for at arbejde hjemmefra 1 - 2 dage om ugen.

Tiltrædelse snarest.

Vil du med på holdet?
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Vedlæg gerne eksamensbevis samt evt. udtalelser. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026.

Første runde samtaler forventes afholdt i uge 3.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt venligst afdelingsleder Marianne Sølgaard, tlf.: 61921882.

Om Teknik og Miljø
Natur og Miljø er med vores ca. 80 medarbejdere en vigtig del af Teknik og Miljø. Vi er en myndighedsafdeling, der arbejder for at beskytte og forbedre natur og miljø, så der kan skabes helhedsløsninger og merværdi for byens borgere.
Teknik og Miljø består af ca. 1600 medarbejdere med den fælles mission at skabe attraktive og bæredygtige rammer for livet i Aarhus. I disse år er Aarhus i vækst. En vækst, som giver mange muligheder for at udvikle byen og samtidig skabe rekreative grønne og blå områder i og udenfor bysamfundene. I Teknik og Miljø arbejder vi tværorganisatorisk og holistisk og medvirker på denne måde til, at byudviklingen i Aarhus virkeliggøres i et konstruktivt samspil mellem byens borgere, erhvervsliv, det offentliges interesser, de almene boligorganisationer, private bygherrer og investorer. Vores vision i Teknik og Miljø er, at blive blandt byens bedste arbejdspladser samt at bidrage til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Jord og Grundvand

Ansøgningsfrist: 05 January 2026

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2026
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2933363//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.