Systemarkitekt med kompetencer inden for simulation og netværksarkitektur
Forsvaret
Har du kompetencer inden for simulation, data og netværk, og kan du tænke nyskabende, så er du netop den, vi leder efter
Den sikkerhedspolitiske situation gør det relevant at træne omfattende og komplicerede missionstyper i Flyvevåbnet og Forsvaret. Derfor har Flyvevåbnet behov for at styrke bl.a. simulationsområdet og gøre live-virtual-constructive træning (LVC) til en mere integreret del af vores styrkeopbygning.
Om os
Air Warfare er en nyoprettet afdeling i Flyverkommandoen, der som udgangspunkt i identificerede udviklingsbehov skal arbejde konceptuelt med:
- Opsamling af erfaringer fra igangværende konflikter.
- Integration på tværs af Flyvevåbnets kapaciteter.
- Live-virtual-constructive træningsudvikling.
- Electronic warfare som værktøj i Flyvevåbnet.
Det er ressourcekrævende og komplekst at træne større integrerede luftoperationer med den nødvendige frekvens. Endvidere kan det være vanskeligt at få virkeligheden, med dens fredstidsbegrænsninger, til i tilstrækkelig grad at ligne det miljø, som en luftkrig normalt vil skulle kæmpes i.
Disse erkendelser er med til at understrege behovet for, at udvide simulatortræning samt integrationen af simulator- og flytræning – det der kaldes live, virtual, constructive (LVC) træning. Det behov ønsker Flyvevåbnet nu at adressere gennem den nye Air Warfare afdeling i Flyverkommandoen.
Om stillingen
Stillingen som Systemarkitekt i Air Warfare Afdeling er en nyoprettet og strategisk vigtig funktion. Du bliver ansvarlig for, at udvikle og drive den tekniske arkitektur bag LVC-træning i Flyvevåbnet. Du skal kunne tænke nyt og innovativt og det er vigtigt, at du har en god forståelse for computersystemer, netværk, simulation og integration af disse elementer.
Du skal kunne indgå i matrixarbejde og finde motivation i at drive et nyt område fremad. Du skal være udadvendt og god til at bygge og vedligeholde relationer, da LVC-området favner bredt på tværs af myndigheder og styrelser. Du skal derfor forvente nogen rejseaktivitet ifm. stillingen.
Dine ansvarsområder:
- Udvikling og vedligeholdelse af LVC-systemarkitektur.
- Integration af simulatorer, netværk og operative systemer.
- Design og dokumentation af tekniske løsninger og datamodeller.
- Rådgivning om interoperabilitet og standarder (DIS, HLA, DDS).
- Koordinering med eksterne partnere og NATO-aktører.
- Teknisk støtte til øvelser og træningsaktiviteter.
- Identificering af fremtidige behov og teknologiske muligheder.
Om dig
Du er eller har tidligere været officer i Forsvaret på major niveau. Alternativt er du kaptajn og i gang med/optaget på MMS og klar på at indgå en uddannelsesaftale, og vil i perioden frem til en evt. udnævnelse, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har erfaring med militærteknologi og operativt arbejde, og vi ser gerne at du har erfaring med følgende:
- Simulationssystemer og netværksinfrastruktur
- Erfaring med DIS (Distributed Interactive Simulation) og HLA (High Level Architecture)
Vi tilbyder:
En stilling du kan være med til at forme fra bunden, herunder:
- Mening i jobbet - dit arbejde omsættes direkte til operativ effekt.
- Et topmotiveret team, der brænder for at etablere Air Warfare Afdelingen.
- Fokus på operativ værdi og teknologisk innovation.
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for kompetenceudvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major, Jarl Købsted på telefon 2251 7722.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kontakt Personelkommandoen, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 9. december 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, men endelig startdato koordineres med afgivende chef.
Du søger stillingen via linket, hvor du bedes vedhæfte ansøgning og CV. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.
Fakta
Application due
09-12-2025
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
37 timer
Position category
Position type
Militære stillingerCivile stillinger
Workplace
Sydjylland
Workplace
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

