Risk Manager søges til Jeudan
Jeudan A/S
Risk Manager søges til Jeudan
Vil du være med til at sikre Jeudans smukke, historiske ejendomme i København og på Frederiksberg, så risikoen for skader og deres omfang minimeres. Alt sammen på et niveau, som du er med til at definere? Så har vi stillingen til dig her.
Jeudan søger lige nu en Risk Manager til en nyoprettet stilling i Indkøbsafdelingen. Som Risk manager får du mulighed for at strukturere de forskellige processer og optimere arbejdsgange, der vedrører risikoarbejdet på Jeudans mange ejendomme - i et alsidigt job med både kontor- og praktisk arbejde.
Du hjælper med at sikre Københavns bygningskulturarv
Jeudan ejer mere end 200 klassiske og historiske ejendomme i København og på Frederiksberg. Mange af disse er bevaringsværdige og fredede – og en del af Københavns unikke bygningskulturarv. Det er disse ejendomme, du som Risk Manager blandt andet skal hjælpe med at sikre. I en faglig dialog med risikoingeniører fra vores forsikringsselskab skal du planlægge og gennemføre besigtigelser og hjælpe Jeudan med at skabe en risikoplatform for vores samlede portefølje
Dine opgaver vil blandt andet spænde over:
- Arbejde med at fastlægge et afstemt risikoniveau for vores ejendomme
- Gennemføre løbende besigtigelser i samarbejde med vores forsikringsselskab
- Sikre implementering af risikominimerende tiltag bredt i organisationen
- Analysere historiske skader for at identificere risici, der bør indgå i risikostandarder
- Ansvar for at følge udviklingen i relevant regulering, så standarden løbende opdateres i overensstemmelse med gældende lovgivning og agreed practice
- Arbejde med beredskabsplaner til håndtering af større skader eller kritiske hændelser og sikre intern og ekstern rapportering af risikoforhold.
En aktiv hverdag med både udvikling og drift
Du bliver en del af vores forsikringsteam i Indkøbsafdelingen, der har ansvaret for alle Jeudans forsikringer og for at optimere disse. Afdelingen består af fire fuldtidsmedarbejdere og to studenter. Din hverdag vil byde på både drift og udvikling, hvor du som ejer og specialist i Jeudans risikostandard bliver den primære kontaktperson for alle i organisationen med behov for risikomitigerende rådgivning. Du koordinerer med interne forsikringsressourcer som Insurance Manager og skadeprojektledere, afholder besigtigelser af ejendomme sammen med vores forsikringsselskab og sikre, at Jeudans politikker efterleves. Samtidig bidrager du til en god kultur, kommunikation og samarbejde i afdelingen.
Stærke faglige egenskaber med gode kommunikative evner
Du har formentlig erfaring fra ejendoms-, forsikrings-, bygge- eller rådgiverbranchen – eller en anden branche med fokus på Risk Management. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bygningskonstruktør, ingeniør, håndværksfaglig, forsikringsuddannet eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du trives i en hverdag, der handler om risikominimering og implementering af tiltag. Du er stærk til at kommunikere og håndtere interne og eksterne interessenter og have blik for både detaljer og helhed, så du kan omsætte data og regulering til konkrete handlinger.
Smukke klassiske rammer
Din nye arbejdsplads ligger i Bredgade 30-34 i København K, tæt på Marmorkirkens Metrostation. Jeudans hovedkontor består af tre klassiske ejendomme, der er slået sammen til én ejendom i en legende og ofte labyrintlignende indretning, hvor det pibler frem med detaljer og historiske kendetegn. Her arbejder omkring 300 medarbejdere, mens de resterende 350 arbejder ude i byen på Jeudans mange byggepladser eller som servicemedarbejdere for vores kunder.
Her kan du få ...
Jeudan byder på morgenmad og frokostordning i Bistroen, baristakaffe fra egen kaffebar, medarbejderaktieordning, massageordning, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde, løn efter kvalifikationer, inklusiv pensions- og sundhedsordning, og fem Jeudan-dage (ekstra fridage).
Er jobbet noget for dig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tore Jensen på telefon 7010 6070. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi løbende tager kandidater ind til samtale.
Afdeling: Bredgade 30 1260 København K
Lokation: Bredgade 30, København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
