Kvalitetsassistent/QA-koordinator til international fødevarekoncern
Curia
Lokation: Farum
Casa Italia, herunder fødevarevirksomheden Mamma Production, er en familievirksomhed, som i 2 generationer har importeret italienske råvarer, såsom mel, durummel, ris mm. til Skandinavien og videresolgt til industri, foodservice og detail. Virksomheden er grundlagt af Denis Terrida, og den ene del af virksomheden handler primært med fødevarer fra Italien til både industri, grossister og detailmarkedet i de nordiske lande. Den anden del, Mama Production, er en fødevarevirksomhed, som har specialiseret sig i at producere fødevarer af høj kvalitet til pizza- og sandwichmarkedet i hele EU.
Casa Italia er en specialiseret leverandør af italienske kvalitetsfødevarer til det professionelle marked. Vi servicerer, industri, catering-, foodservice- og detailkunder i Skandinavien og Europa. Hovedkontoret ligger i Farum, hvor virksomheden også har produktion, lager og administration.
Læs mere her
Kvalitetsassistent/QA-koordinator til international fødevarekoncern
Bliv en del af Casa Italia A/S' QA-team
Er du detaljeorienteret, har du en solid forståelse for fødevaresikkerhed og QA-processer, og trives du med et bredt spektrum af opgaver? Så er du måske den Kvalitetsassistent/QA-Koordinator, Casa Italia A/S leder efter til deres hovedkontor i Farum i Danmark!
Nøglerolle til at sikre og vedligeholde høje kvalitetsstandarder
Vi søger en engageret kollega, der vil spille en nøglerolle i at sikre og vedligeholde de høje kvalitetsstandarder, bl.a. IFS standarden, på tværs af Casa Italia A/S' koncern, som inkluderer produktionsvirksomheden Mamma Production A/S og handelsvirksomhederne Casa Italia A/S (DK), Casa Italia Sverige AB samt Casa Italia Deutschland GmbH.
Du vil referere til Quality Assurance Manageren og blive et vitalt medlem af deres QA-team.
Dine primære ansvarsområder og opgaver:
Dine ansvarsområder vil i samarbejde med QA-manageren, bl.a. være: systemvedligeholdelse, dokumentation og praktisk opfølgning i produktionen og handelsleddet:
Systemer, Dokumentation og Vedligeholdelse
- Vedligeholdelse af GS1 (Global Standard One).
- Udvikle, implementere og vedligeholde procedurer og dokumentation i henhold til virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer.
- Udarbejde, vedligeholde og godkende produktspecifikationer – herunder risikoanalyser.
- Produkt- og leverandørgodkendelser samt løbende leverandørevaluering.
- Indhentning, arkivering og vurdering af dokumentation (certifikater, datablade m.m.).
- Gennemgang og opfølgning på fødevaresikkerhed af alle produkter.
Fødevaresikkerhed og Audit
- Aktivt medlem af HACCP-teams på tværs af koncernen.
- Deltagelse i interne, kunde- og tredjeparts audits.
- Håndtere og behandle reklamationer og afvigelser.
- Kontakt til fødevaremyndigheder, leverandører og kunder.
Mærkning, Kontrol og Træning
- Sikre overholdelse af mærknings- og fødevarelovgivning, herunder udarbejdelse og godkendelse af labels, emballage og marketingmaterialer.
- Udtage, håndtere og vurdere færdigvare-, rengørings-, miljø- og hygiejneprøver m.m.
- Udføre inspektioner, kontrol og verificeringer af udstyr i produktionen (Mamma Production A/S).
- Forestå hygiejnetræning og opfølgning i produktionen.
- Håndtering af QA-mailbokse og kundehenvendelser.
- Løsning af ad hoc-opgaver.
Hvem er du
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for fødevareteknologi, levnedsmiddelvidenskab eller lignende.
- Du har erfaring med QA/Kvalitetsstyringssystemer i fødevarebranchen – gerne fra både produktion og handel.
- Du er struktureret, proaktiv og har en skarp sans for detaljen og dokumentation.
- Du er en dygtig kommunikator på både dansk og engelsk (i skrift og tale), og du trives med kontakt til myndigheder, leverandører og kunder. Kendskab til tysk er en fordel, men ikke et krav.
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god teamspiller, der bidrager positivt til arbejdsmiljøet.
Det får kandidaten
Casa Italia A/S tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en vækstorienteret, international koncern.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i et højt specialiseret QA-område.
- Gode ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
