Get latest jobs before others

Interesserer du dig for psykiatri og omsorg for ældre? – Bliv sygeplejerske på Afsnit D4, Glostrup!

Region Hovedstaden



På D4 har patienterne længerevarende forløb, som gør, at man har tid til at komme under huden på dem, til at høre deres livshistorier og lære noget om livet. Fagligt er der en spændende kombination af psykiatriske og somatiske problemstillinger, som er noget helt specielt i arbejdet med ældre mennesker. /Cecilia, ny sygeplejerske på D4

​ ​

Velkommen inden for hos afsnit D4 – Her er 3 ting om os:

  • Du bliver en del af en akut afdeling, hvor vi har plads til 13 patienter, der alle har enestuer. Patienterne er over 70 år og lider af forskellige psykiatriske sygdomme. Vi kan også have yngre patienter med demenssygdom. Vores patienter kommer fra hele Vestegnen og Valby. Vi har også en fast overlæge tilknyttet afdelingen.
  • Her kan hverdagen være travl, men spændende – og selvfølgelig er der også stille perioder. Vi har både faste nat- og aftenvagter, så vagtbyrden er ikke så stor. – Og du får kollegaer, der er omsorgsfulde og tolerante over for hinanden.
  • Hos os vil du ikke mangle faglige udfordringer, da vi ofte har komplekse patientforløb med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Vi sætter en ære i at løse alle disse problemer på bedst mulig vis sammen med patienten og de pårørende.

Din hverdag hos os
Som sygeplejerske bliver du kontaktperson for 2-3 patienter. Du skal understøtte og koordinere behandlingen og sikre en velstruktureret hverdag, hvor tilgangen er baseret på tillid, relation, samarbejde og dialog.

Din hverdag vil være præget af et godt tværfagligt samarbejde med læger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Vi har supervision i personalegruppen hver 3 uge.

Dine opgaver består bl.a. af;

  • Pleje og behandling
  • Deltage i lægesamtaler
  • Foretage støttende individuelle samtaler samt planlægge pårørendesamtaler
  • Arbejde aktivt med tilbud om aktiviteter, som er individuelt tilrettelagt i samarbejde med patienten og ergo eller fysioterapeut
  • Kontakt til primær sektor og ambulant psykiatri
  • Når du er kommet godt ind i tingene, vil du skulle være ansvarshavende sygeplejerske i aften og weekend vagter.
  • Medvirke til at undervise og vejlede studerende.
  • Medvirke til at implementere nye tiltag.

Du kommer også til at være med i vores fortsatte arbejde med implementering af kognitiv adfærdsterapi, og Safe-wards.

Vi tilbyder

  • En rolig hverdag. Vi løber aldrig til alarm, og har meget få tvangssituationer.
  • Du bliver klædt godt på til jobbet! – Du får en grundig intro – og oplæringsforløb, og deltager bl.a. på fælles introduktion for alle nyansatte, konflikthåndteringskursus og Godt på vejen i psykiatrien. Vi tilbyder også andre gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Du bliver en del af en gruppe medarbejdere, der virkelig værner om kollegaskabet. Hos os bliver du lynhurtigt en del af personalegruppen, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Du får mange dygtige og erfarne kollegaer, som altid er klar til at hjælpe eller sparre med dig.

Hvem søger vi?
Vi ønsker at finde en kollega, der er fagligt nysgerrig, tålmodig og som gerne vil tage både somatiske og psykiatriske kompetencer i brug. Du er uddannet sygeplejerske med autorisation. Derudover søger vi dig som:

  • Har lyst til at arbejde med ældre patienter med psykiske lidelser.
  • Har gode samarbejdsevner og ser styrke i at arbejde tværfagligt.
  • Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter. Tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Interesseret?
Har dette vakt din interesse, eller har du yderligere spørgsmål til stillingsopslaget, så ring eller skriv til Oversygeplejerske Elizabeth Ekelund på tlf. 3864 0524 / [email protected], Assisterende afsnitsleder Pernille Jensen på tlf. 3864 0582/ [email protected] .

Psykiatrisk Center Glostrup, Afdeling D4 finder du på Nordstjernevej 30, 2600 Glostrup

Send din ansøgning!
Send os din ansøgning, CV, samt uddannelsesbevis senest d. 9. december 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 9. december 2025

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2934104//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.