Operationsspecialist søges til Flyveskolen
Forsvaret
Vil du spille en rolle i uddannelsen af Forsvarets kommende piloter?
Så er stillingen som Operationsspecialist på Flyveskolen måske noget for dig!
Du får en bred funktion, hvor du understøtter hele Flyveskolens daglige drift – fra tekniske systemer og undervisningsmaterialer til de mange praktiske opgaver, der skal løses for at få hverdagen til at fungere.
Om os
Flyveskolen (FLSK) har som hovedopgave at udvælge de bedste pilotkandidater til videre uddannelse i Flyvevåbnet. Derudover afholder vi kurser for blandt andet besætningsmedlemmer, taktiske operatører, missionsplanlæggere, flyveledere og piloter under omskoling.
Organisatorisk består Flyveskolen af fire hovedsektioner: operativ, uddannelses-, logistik- og støttesektion. Vi lægger vægt på høj kvalitet i vores arbejde og tilbyder samtidig fleksibilitet i hverdagen for at sikre balance mellem opgaveløsning og trivsel.
Om stillingen
Som Operationsspecialist har du kontakt til alle på Flyveskolen. Du støtter både instruktører, elever og ledelse med alt det forfaldne arbejde, der skal til for at få hverdagen til at fungere – fra små praktiske opgaver til større koordinering på tværs.
Dine opgaver vil spænde vidt og kan bl.a. omfatte:
- Drift og ajourføring af Flyveskolens EFB-systemer inkl. kort, software og hardware.
- Udarbejdelse og distribution af digitale undervisningsmaterialer (PDF, PowerPoint, billeder m.m.).
- Planlægning af servicecyklus for iPads, inkl. opdateringer etc..
- Teknisk support til instruktører, kursister og piloter i brugen af EFB og software.
- Løbende understøttelse af Flyveskolens tre sektioner i den daglige drift.
- Koordinering og praktisk støtte i forbindelse med kurser, øvelser og uddannelsesaktiviteter.
- Håndtering af praktiske og administrative opgaver, der opstår i en travl dagligdag.
Kort sagt: Du er med til at sikre, at Flyveskolens mange aktiviteter kan afvikles gnidningsfrit, så fokus kan være på kerneopgaven – at uddanne og udvælge Forsvarets kommende piloter.
Om dig
Din præcise baggrund er ikke afgørende – vigtigst er din motivation og lyst til at lære.
- Du har en teknisk forståelse og flair for IT-systemer. Erfaring med iPads, MDM-løsninger
- eller EFB-systemer er en fordel.
- Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og kan holde styr på mange sideløbende opgaver.
- Du kan kommunikere effektivt på flere niveauer i organisationen – fra elever og instruktører til chefer og samarbejdspartnere på tværs af Forsvaret.
- Du trives i dialog med mange forskellige mennesker og formår at tilpasse din kommunikation til både tekniske og ikke-tekniske modtagere.
- Du bidrager med positiv energi, hjælper dine kolleger og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen, som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Michael M. Rosenkrands (BIT) på [email protected] eller mobil 29672891.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail [email protected].
Ansøgningsfristen er 11. januar 2026 med besættelse til 1. februar 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Helicopter Wing
Helicopter Wing (HW) er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere samt Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelser i verdens brændpunkter, varetager samfundskritiske beredskaber og støtter blandt andet Hæren, Søværnet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer. Vi har et højt operationstempo, men vi tror på, at mangfoldighed, samarbejde og et trygt arbejdsmiljø skaber styrke i opgaveløsningen.
Fakta
Application due
11-01-2026
Start date
01-02-2026
Work hours
Position category
Position type
Workplace
Vestjylland
Workplace
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
