Økonomikonsulenter til Københavns Vestegns Politi - omsæt økonomi til operativ virkelighed
Rigspolitiet
Vil du være med til at omsætte økonomiske analyser til konkret politiarbejde?
Hos Københavns Vestegns Politi søger vi økonomikonsulenter, der vil bruge sin faglighed til at styrke en organisation, der døgnet rundt løser samfundsvigtige opgaver – fra udrykninger og efterforskning til anklagerarbejde og forebyggelse.
Dit arbejde har betydning for politiets opgaveløsningPolitiets arbejde spænder vidt – fra efterforskning af alvorlig kriminalitet, beredskabet der rykker ud, når borgerne har akut brug for hjælp, til lokalpolitiets nærvær i boligområder og anklagemyndighedens arbejde i retssalen. For at alle disse funktioner kan fungere, kræves en robust og gennemtænkt økonomistyring.
I Københavns Vestegns Politi har økonomien en størrelse på omkring 600 mio. kr., og hver krone skal bruges klogt. Som økonomikonsulent får du en vigtig rolle i den styring, der binder politiets operative virkelighed sammen med en solid økonomisk ramme.
Dine arbejdsopgaverDu bliver en central del af økonomiafdelingen, der tæller 26 medarbejdere og har ansvar for økonomistyring, budget, regnskab, intern kontrol, indkøb, logistik, bygninger og køretøjer.
Sammen med dine kolleger og økonomichefen bliver du bindeled mellem analyse og handling. Du vil blandt andet:
• Udarbejde prognoser, budgetter og analyser, der giver et klart billede af økonomien og understøtter beslutninger i hele organisationen
• Følge op på økonomien og oversætte tal til viden, som kan bruges af både ledere, politifolk og jurister
• Deltage i udviklingsprojekter, herunder udmøntningen af initiativer i politiets og anklagemyndighedens finanslovsaftale
• Bidrage til samarbejde på tværs, hvor økonomi kobles til politiets operative kerneopgaver – efterforskning, beredskab, lokalpoliti og retsforfølgning.
Hvem er du?For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:
• Har en relevant videregående uddannelse (fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc. eller lignende)
• Har erfaring med økonomistyring, analyser og budgetopfølgning – gerne fra en offentlig organisation, men du kan også være nyuddannet.
• Er analytisk stærk, struktureret og god til at bevare overblikket i komplekse sammenhænge
• Kan formidle tal og analyser på en måde, der skaber værdi for modtagere uden økonomibaggrund
• Har lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af fagligheder – fra politifolk til jurister og administrative medarbejdere
• Vi ser gerne, at du er fortrolig med Excel og du kender måske til systemer som SAS, Navision eller ØS-LDV.
Hvad tilbyder vi dig?Som økonomikonsulent hos os får du både ansvar og indflydelse – og en meningsfuld hverdag, hvor du bidrager til en samfundsvigtig opgave.
Vi tilbyder dig:
• En nøglerolle i at forbinde økonomi med politiets operative virkelighed
• Et fagligt stærkt miljø med erfarne kolleger og tæt samarbejde med økonomichefen
• Et arbejde med stor samfundsmæssig betydning – og en tydelig kobling mellem dine analyser og politiets indsats for borgerne
• En kultur præget af samarbejde, tillid og faglig sparring
• Fokus på trivsel, fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Løn- og ansættelsesforholdDu bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Du vil blive ansat på fuld tid, 37 timer ugentligt med mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Dit arbejdssted bliver Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.
Vi har røgfri arbejdstid.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Kontakt og ansøgningHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Martin Spindler, tlf. 51331754.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 4. januar 2026.
Forventet ansættelse snarest muligt.
Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I politikredsen bor godt 429.000 borgere og der er cirka 930 ansatte i politikredsen. Hovedparten er polititjenestemænd, men herudover er der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, administrativ og juridisk baggrund. Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og X.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
04.01.2026
Ansøgningsfrist:
04.01.2026
Arbejdsgiver:
Københavns Vestegns Politi
Jobsted (langt):
Albertslund
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

