Get latest jobs before others

Løn- og Personalekonsulent til Koncern HR

Region Midtjylland



Vil du være en del af fremtidens løn- og personalefunktion i Region Midtjylland – så er det måske dig, vi mangler i Koncern HR, Løn, Personale og Systemoptimering.

Vi søger en kollega med erfaring og stor viden indenfor løn- og personaleområdet og som har lyst til at arbejde med driftsopgaver indenfor løn- og personale.

Du bliver primær kontaktperson på dine egne områder/afdelinger, hvor du vil få ansvar for lønudbetaling, evt. afstemning, sagsbehandling og vejledning i overenskomster, arbejdstidsaftaler og andre relevante aftaler. Du kan være med til at præge både opgavefordeling og din faglige udvikling.

LIDT OM OS:
Vi varetager løn- og personaleadministration for ca. 7.200 medarbejdere, fordelt på Regionshusene og decentrale enheder som f.eks. Præhospitalet, Hospitalsapoteket, Regionernes Sundheds- og kvalitetsprogram, IT-afdelingen, Socialområdet.

Derudover administrerer vi tjenestemandspensioner for ca. 3.600 pensionister.

Vi har koordinerende opgaver vedr. de løn- og personaleadministrative systemer og en række andre tværgående HR-systemer i Region Midtjylland. Som Koncern HR er vi bindeled til de øvrige HR-afdelinger i Region Midtjylland.

LIDT OM DIG:
Vi forestiller os, at du er administrativ uddannet og har erfaring med løn- og personaleadministration gerne fra en offentlig organisation. Du har flair for tal og systematik, er stærk på IT og kan lide at formidle og være innovativ og gerne med kendskab til SD Løn.

Du er parat til at være opsøgende og møde dine samarbejdspartnere i øjenhøjde. Du ved, at god service indebærer, at du tænker hele vejen rundt om opgaven.

Du er lidt en ildsjæl, som kan lide at have ansvar og du trives med en uforudsigelig arbejdsdag, der ofte kan være meget travl og med skarpe deadlines.

HVAD TILBYDER VI:
Du kommer til at arbejde i et kontor med engagerede kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Afdelingen er præget af et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har travlt, men der er altid tid til at hjælpe hinanden og sparre om opgaver og tilgange i hverdagen.

Du får din daglige gang blandt kollegaer, som varetager administrative opgaver og som har mange og forskellige funktioner.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi har fleks-tid og der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag, den 7. december 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 10. december. 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst på området.

Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef Henriette Petersen på tlf. 2146 7025 såfremt du har spørgsmål til stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Koncern HR, Løn, Personale og Systemoptimering

Ansøgningsfrist: 07 December 2025

Placering: Skottenborg 26, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (07 December 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2934800//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.